Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2970669_0001.png
28. januar 2025
J.nr. 2025 - 258
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 8. januar 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Rasmus Stoklund
/ Rikke Kure Wendel
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om, hvordan det sikres, at Skattestyrelsen rent faktisk løfter sin bevisbyrde i hvert enkelt tilfælde, så der ikke sker beskatning af ikke-eksisterende gaver, og at skatteyderne ikke i praksis pålægges en omvendt bevisbyrde
2970669_0002.png
Spørgsmål
Advokat Michael Serup, der førte skatteyders sag for Højesteret jf. SKM 2024.344.HR,
har i SR-SKAT
03 2024, ”Kursfastsættelse af udskudt skat ved succession”, beskrevet sa-
gen og det for Højesteret gennemførte syn og skøn. Ud fra advokat Michael Serups arti-
kel fremstår det sådan, at Skattestyrelsen i sit udkast til styresignal forbigår væsentlige ele-
menter i den skønsrapport, som dannede grundlag for, at Skatteministeriet tog bekræf-
tende til genmæle for Højesteret. Det fremgår således af skønsrapporten i sagen, at uaf-
hængige parter ikke vil forhandle sig frem til én bestemt ”nutidsværdi”, og at de derfor
heller ikke vil forhandle en ”fordeling” af en kursnedskrivning. Det fremgår endvidere
af
skønsrapporten, at ”... køber [vil] kunne forhandle sig til en kursansættelse af skattefor-
pligtelsen tæt på kurs 100, og dermed opnå den væsentligste del af successionsfordelen.”
Ligeledes fremgår det, at blot ”skatteforpligtelsen ansættes til en kurs
lavere end kurs 100
er det for sælger en fordel at gøre brug af succession.” Når der således ikke findes en
markedsmæssig målestok for disse elementer, hvorfor og hvordan kan/skal Skattestyrel-
sen så foretage ligningsmæssig censur af, om parterne i en successionsoverdragelse har
anvendt en ”realistisk udskydelseshorisont”, og om de har foretaget en markedsmæssig
”fordeling” af en kursnedskrivning? Hvordan sikres det, at Skattestyrelsen rent faktisk løf-
ter sin bevisbyrde i hvert enkelt tilfælde, så der ikke sker beskatning af ikke-eksisterende
gaver, og at skatteyderne ikke i praksis pålægges en omvendt bevisbyrde.
Svar
Det er et grundlæggende skatteretligt princip, som følger af reglerne i statsskatteloven og
boafgiftsloven, at en gave, der gives fx i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse,
kan udløse gavebeskatning, når de almindelige betingelser for gavebeskatning er opfyldt.
Gavebeskatning forudsætter, at gavemodtager har modtaget en vederlagsfri formuefordel,
som er udslag af gavegivers gavmildhed. Om der konkret er tale om en formuefordel, ta-
ger afsæt i, om en lignende overdragelse ville være foretaget på tilsvarende vilkår mellem
uafhængige parter. Handler interesseforbundne parter ikke på de vilkår, som uafhængige
parter ville gøre på et åbent marked, er der opnået en formuefordel, der efter omstændig-
heder kan udløse gavebeskatning. Denne målestok er derfor central for bedømmelsen af,
om der er givet en gave i forbindelse med overdragelsen.
Afvigelser fra ovenstående findes forskellige steder i skattelovgivningen, men forudsætter
i alle tilfælde en specifik undtagelse, hvis interesseforbundne parter fx ved en virksom-
hedsoverdragelse skal kunne overdrage på ikke-markedsmæssige vilkår, uden at den for-
muefordel, der derved opnås, efter omstændighederne anses for en gave, der skal betales
skat eller gaveafgift af.
Afslutningsvist skal jeg i øvrigt henholde mig til svaret på SAU alm. del
spm. 134, hvori
Skattestyrelsen redegør for opfattelsen af gældende ret i lyset af den omtalte højesterets-
dom.
Side 2 af 2