SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om, hvad svaret vil være, hvis man indfører det estiske selskabskattesystem – men indfører en årlig beskatning på 2 pct. af det opsparede overskud i virksomheden

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

21. januar 2025

J.nr. 2025 - 278

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 111 af 17. december 2024 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).

Rasmus Stoklund

/ Lasse Bank

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om, hvad svaret vil være, hvis man indfører det estiske selskabskattesystem – men indfører en årlig beskatning på 2 pct. af det opsparede overskud i virksomheden

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvad konsekvenserne vil være, hvis Danmark ændrer sit sel-

skabsskattesystem, så det ligner det estiske

–

hvor skatten først bliver betalt i forbindelse

med udlodninger/udbytteudbetalinger? I konsekvensopgørelsen bedes både de prove-

numæssige, arbejdsudbudsmæssige og produktivitetsmæssige/BNP oplyses.

Svar

Indledningsvis bemærkes, at implementeringen af et selskabsskattesystem, som det der

kendes fra Estland, vil indebære en grundlæggende ændring af det danske selskabsskatte-

system. Det vil derfor kræve en større analyse fuldt ud at afdække de juridiske, prove-

numæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser ved en sådan omlægning. I nedenstå-

ende gives derfor alene en helt overordnet vurdering af konsekvenserne ved at overgå til

et selskabsskattesystem, hvor skatten først betales, når den udloddes som udbytte.

I Danmark beskattes selskaber i dag, ligesom i de fleste andre OECD-lande, af hele deres

selskabsskattepligtige overskud, uanset om det udloddes til ejerne som udbytte, eller om

det fastholdes i selskabet fx mhp. nye investeringer eller en reduktion af selskabets gælds-

kvote. Selskabsskattesatsen i Danmark er aktuelt på 22 pct.

Det estiske selskabsskattesystem afviger væsentligt fra det danske, da det kun er den del af

overskuddet, der udloddes som udbytte, der er underlagt selskabsbeskatning i optjening-

såret. Den del af selskabets indkomst, der udloddes, beskattes aktuelt med en selskabs-

skattesats på 20 pct.

Det strukturelle niveau for selskabsskatten i Danmark skønnes i dag at udgøre ca. 85 mia.

kr. årligt. Hvis det danske selskabsskattesystem ændres, så det kun er udloddet overskud,

der beskattes, kan det indebære en markant reduktion i det årlige provenu fra selskabs-

skatten. Det skønnes således, at i gennemsnit ca. 30 pct. af virksomhedernes årlige over-

skud udloddes som udbytte, mens de resterende ca. 70 pct. akkumuleres i virksomheden.

En ændring af skattesystemet, så kun udloddet overskud beskattes, vurderes at trække i

retning af, at yderligere overskud vil blive akkumuleret i virksomheden frem for at blive

udloddet.

Det samlede umiddelbare mindreprovenu vurderes på den baggrund at være betydeligt.

Ligesom ved en almindelig nedsættelse af selskabsskatten må det desuden forventes, at en

del af mindreprovenu vil blive opvejet af tilbageløb og fx mindre overskudsflytning og

øgede investeringer. Selv hvis der korrigeres for disse effekter vurderes omlægningen af

skattesystemet at medføre et årligt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på et tocifret

milliardbeløb.

En mindre del af mindreprovenuet vil dog blive opvejet som følge af OECD-aftalen om

minimumsbeskatning, som Danmark har tilsluttet sig 8. oktober 2021. Aftalen indebærer

bl.a., at multinationale koncerner, der omsætter for mere end 750 mio. euro om året, efter

reglerne mindst vil skulle betale en effektiv minimumsskat på 15 pct.

Side 2 af 3

Det bemærkes i den forbindelse, at OECD-aftalen indeholder en særregel ift. skatteregi-

mer som det estiske. Særreglen bevirker, at effekten af minimumsbeskatningen i vidt om-

fang kan undgås, hvis overskuddet udloddes efter maksimalt 4 år. Særreglen finder imid-

lertid kun anvendelse på udlodningsregimer, der allerede eksisterede ved indgåelsen af

OECD-aftalen. Særreglen kan således ikke anvendes ved en eventuel indførsel af et ud-

lodningsregime i Danmark.

Side 3 af 3