SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 108: MFU spm., om Gældstyrelsen anvender den dokumentation, der bliver fremsendt af den gældsramte borger om ændrede indtægter umiddelbart efter, at styrelsen bliver gjort bekendt med en ny indtægtssituation

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

14. januar 2025

J.nr. 2024 - 9100

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 108 af 9. december 2024 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Rasmus Stoklund

/ Katrine Baadsgaard Görtz

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 108: MFU spm., om Gældstyrelsen anvender den dokumentation, der bliver fremsendt af den gældsramte borger om ændrede indtægter umiddelbart efter, at styrelsen bliver gjort bekendt med en ny indtægtssituation

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om Gældstyrelsen anvender den dokumentation, der bliver

fremsendt af den gældsramte borger om ændrede indtægter umiddelbart efter, at styrelsen

bliver gjort bekendt med en ny indtægtssituation? En indtægtssituation der ændrer sig fra

en høj løn til dagpenge, der er mindre end halvdelen af lønnen forrige måned. Ifølge kil-

der vil Gældsstyrelsen ikke anerkende dokumentation fra kommune eller A-kasse for skif-

tet fra lønindtægt til dagpenge, men vil vente 1 måned og 11 dage, indtil at de kan se op-

lysningerne om ændringer i indtægter i systemerne. Der er risiko for yderligere gældsstif-

telse i den måned, hvor der er stærkt forhøjede trækprocenter på en dagpengeindtægt. Mi-

nisteren bedes ligeledes redegøre for, om det ikke er i strid med det forvaltningsrettens

officialprincip. Især i en sag, hvor det er afgørelser, der er indgribende i borgeres daglige

velfærd.

Svar

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen:

”Lønindeholdelsesmodellen

er opbygget omkring de faktiske forhold, der gør sig gæl-

dende på det tidspunkt, hvor Gældsstyrelsen træffer afgørelse om lønindeholdelse.

Hvis der sker ændringer i en borgers indkomst, kan Gældsstyrelsen ændre lønindeholdel-

sesprocenten. Det følger af loven, at inden Gældsstyrelsen kan ændre lønindeholdelses-

procenten, skal der beregnes en ændret betalingsevne og træffes afgørelse om en ændret

lønindeholdelsesprocent. Den ændrede betalingsevne kan enten fastsættes efter tabeltræk-

metoden som en procentdel af borgerens nettoindkomst i indkomstregisteret eller efter

en individuel betalingsevnevurdering, hvis borgeren indsender et budget.

Ifølge det forvaltningsretlige officialprincip skal Gældsstyrelsen sikre, at en afgørelse træf-

fes på baggrund af alle relevante oplysninger. Når betalingsevnen beregnes efter tabel-

trækmetoden, følger det af loven, at Gældsstyrelsen skal undersøge de seneste to måne-

ders indkomster i indkomstregisteret, som er tilgængelig for Gældsstyrelsen på bereg-

ningstidspunktet. Gældsstyrelsen skal anvende den laveste af disse indkomster. Det bety-

der, at der ikke kan beregnes en ændret betalingsevne, før den ændrede indkomst er ind-

berettet til indkomstregisteret. Gældsstyrelsen kan derfor først beregne en ændret beta-

lingsevne, efter indberetningsfristerne er udløbet. Dette vil som udgangspunkt betyde, at

der tidligst kan beregnes en ændret betalingsevne den 10. i måneden, efter indkomsten er

udbetalt, hvilket også er fristen for betaling af indeholdte beløb, herunder afdrag til beta-

ling af gælden. Det betyder, at der tidligst kan træffes afgørelse om en ændret lønindehol-

delsesprocent i måneden, efter indkomsten er ændret, og herefter ske en tilretning af skat-

tekortet.

Ved en individuel betalingsevnevurdering tager Gældsstyrelsen højde for borgerens fakti-

ske indtægter og visse udgifter. Der kan lægges vægt på andre oplysninger om borgerens

indkomst end de indberettede oplysninger i indkomstregisteret, fx en lønseddel. Gælds-

styrelsen skal sende en afgørelse med den ændrede lønindeholdelsesprocent til borgeren,

hvorefter trækprocenten på borgerens skattekort kan ændres. Hvis betalingsevnen

Side 2 af 3

forhøjes, skal Gældsstyrelsen desuden varsle borgeren om den ændrede beregning, inden

der træffes afgørelse om en ændret lønindeholdelsesprocent. Borgeren har mulighed for

at komme med indsigelse til varslet.

Borgeren har altid mulighed for at anmode om, at betalingsevnen beregnes efter en indi-

viduel betalingsevnevurdering, eller gøre indsigelse, hvis borgeren ikke mener, der overla-

des det nødvendige til at opretholde en beskeden levefod for borgeren og dennes hus-

stand, hvis der foretages lønindeholdelse. Hvis borgeren ikke kan opretholde en beskeden

levefod eller der midlertidigt foreligger særlige sociale omstændigheder, der rammer bor-

geren økonomisk, kan borgeren efter anmodning få bevilliget henstand efter en konkret

vurdering, hvorefter lønindeholdelsen stoppes.”

Side 3 af 3