Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2964037_0001.png
Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 214
Offentligt
5. februar 2024
J.nr. 2024 - 633
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 214 af 9. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at redegøre for det statslige provenu ved at ophæve momsfritagelsen knyttet til salgsbeløbet ved salg af nye udlejningsejendomme, jf. svar på spm. 214, folketingsåret 2023-24.
2964037_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt en eventuel sidestilling af momsreglerne mellem
ejerboliger og udlejningsejendomme er i overensstemmelse med EU’s momsdirektiv?
Svar
Jeg skal indledningsvis henvise til min besvarelse af SAU alm. del - spørgsmål 213, som
indeholder en beskrivelse af momsreglerne for henholdsvis salg af ejerboliger og udlej-
ningsejendomme.
De danske momsregler implementerer fælles EU-momsregler og følger derfor de gene-
relle principper for moms. Det vil sige, at hvis man har momspligtige aktiviteter, skal man
betale moms af sit salg og har fradragsret for moms på sine indkøb. Hvis man omvendt
har momsfri aktiviteter, skal man ikke betale moms af sit salg og har ikke fradragsret for
moms på sine indkøb.
Momspligten for salg af nye bygninger og byggegrunde følger
EU’s momsregler.
Det er
ikke muligt nationalt at momsfritage salg af byggegrunde eller nye bygninger grundet de
EU-retlige bindinger.
For så vidt angår udlejning af fast ejendom er hovedreglen i EU´s momssystemdirektiv, at
udlejningen er momsfritaget. Der er dog i direktivet anført visse specifikke undtagelser fra
denne momsfrihed, herunder udlejning inden for hotelsektoren eller sektorer med tilsva-
rende opgaver, således som dette er defineret i medlemsstaternes lovgivning. Desuden er
det anført i direktivet, at medlemsstaterne kan fastsætte yderligere undtagelser i relation til
udlejning af fast ejendom. Hvorvidt denne mulighed for at fastsætte yderligere undtagel-
ser fra momsfritagelsen kan fortolkes således, at udlejning til boligformål gøres moms-
pligtigt, er ikke undersøgt.
Side 2 af 2