Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
2963906_0001.png
10. januar 2025
J.nr. 2024 - 9114
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 104 af 5. december 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Rasmus Stoklund
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om, hvor mange sager der er afgjort efter ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 3, der hjemler mulighed for, at Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om, at tilbagebetalingsordningen ikke kan anvendes, når skiftende skatteministre har garanteret, at for meget boligskat vil blive betalt tilbage – krone for krone
2963906_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange sager der er afgjort efter ejendomsvurderingslo-
vens § 64, stk. 3, der hjemler mulighed for, at Told- og skatteforvaltningen kan træffe af-
gørelse om, at tilbagebetalingsordningen ikke kan anvendes, når skiftende skatteministre
har garanteret, at for meget boligskat vil blive betalt tilbage
krone for krone? Der henvi-
ses til tv-klip med skatteministeren
i ”Boligejere loves milliarder, men nyt it-system
fejler:
Tusinder kan være ramt”, DR.dk, den 5. december 2024. Spørgsmålet ønskes besvaret se-
nest 2 dage før afholdelse af samråd om SAU alm. del - samrådsspørgsmål E.
Svar
Jeg er optaget af, at danskerne får de penge tilbage, som de har betalt for meget i skat.
Det er vigtigt, at det sker så præcist som muligt, og at danskerne kan have tillid til, at de
betaler det rigtige i skat. Hvis nogle boligejere er kommet uretmæssigt i klemme, skal der
selvfølgelig findes løsninger på det.
Tilbagebetalingsordningen fungerer overordnet godt, og vi har på nuværende tidspunkt
rundet ca. 7,5 mia. kr. i tilbagebetalingstilbud. Det skønnes, at der i alt skal ske tilbagebe-
taling af ca. 9,3 mia. kr. til nuværende og tidligere ejere af ca. 520.000 ejendomme vedr.
perioden 2011-2020. Der er altså ikke et generelt problem med ordningen.
Når det er sagt, skal Vurderingsstyrelsen naturligvis rette alle de tilbagebetalingstilbud, hvor
der er sket åbenlyse fejl, og hvor tilbud inden for de gældende regler kan tilbagekaldes eller
ændres.
Desuden vil jeg sammen med forligskredsen drøfte muligheden for at give Vurderingssty-
relsen nogle mere fleksible rammer til at rette i tilbagebetalingstilbud.
Vurderingsstyrelsen har desuden oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Tilbagebetalingsordningen
blev indført i 2017. Der er tale om en meget omfattende ad-
ministrativ opgave. Det var derfor en forudsætning i lovgivningen, at tilbagebetalingsord-
ningen kunne systemunderstøttes og automatiseres mhp. at minimere anvendelsen af ma-
nuelle ressourcer til opgaven.
Vurderingsstyrelsen har behandlet omkring 40.000 ejendomme, hvor ejendomsvurde-
ringslovens § 64, stk. 3, er anvendt.
Bestemmelsen i ejendomsvurderingsloven § 64, stk. 3, er tiltænkt de situationer, hvor den
automatiserede løsning, som var forudsætningen for en effektiv tilbagebetalingsordning,
ikke kan anvendes.
Dette er baggrunden for, at Vurderingsstyrelsen i medfør af ejendomsvurderingslovens §
64, stk. 3, har mulighed for at træffe afgørelse om, at tilbagebetalingsordningen ikke an-
vendes
enten for en hel ejendom, for en eller flere vurderinger eller for ejendomsværdi-
skat for et eller flere indkomstår. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der på grund af
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om, hvor mange sager der er afgjort efter ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 3, der hjemler mulighed for, at Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om, at tilbagebetalingsordningen ikke kan anvendes, når skiftende skatteministre har garanteret, at for meget boligskat vil blive betalt tilbage – krone for krone
2963906_0003.png
ubeboelighed af ejendommen, fx på grund af vand- eller brandskade, ikke er betalt ejen-
domsværdiskat i ét elle flere år, eller hvis ejendommen har været udlejet.
Det er hovedreglen, at tilbagebetalingsordningen skal anvendes
dvs. boligejeren skal
have et tilbud om kompensation
i alle tilfælde, hvor dette er praktisk muligt. Og det er
tilstræbt at indrette tilbagebetalingsordningen sådan, at den vil kunne anvendes i flest mu-
lige tilfælde.
Men samtidig blev det i forarbejderne til lovgivningen tilkendegivet, at der ville opstå til-
fælde, hvor forholdene omkring en given ejendom vil gøre, at det ikke vil være muligt at
anvende den automatiserede løsning, der er forudsætningen for tilbagebetalingsordnin-
gen.
På den baggrund har Vurderingsstyrelsen mulighed for at træffe afgørelse efter ejendoms-
vurderingslovens § 64, stk. 3, om at tilbagebetalingsordningen ikke anvendes.
Ejere af ejendomme, hvor tilbagebetalingstilbud er udtaget fra tilbagebetalingsordningen
for et eller flere år, har ikke nødvendigvis betalt for meget i skat for årene 2011-2020. Det
betyder i stedet, at der ikke kan dannes et automatisk tilbagebetalingstilbud.
Der kan ikke klages over selve tilbagebetalingstilbuddet. I stedet kan boligejere, der ikke
er enige i et tilbagebetalingstilbud, eller hvis et indkomstår er udtaget af tilbagebetalingstil-
buddet, vælge at klage over de historiske ejendomsvurderinger, enkelte indkomstår eller
den nye ejendomsvurdering med henblik på at få nedsat vurderingen og eventuelt få for
meget betalt ejendomsskat tilbagebetalt.”
Side 3 af 3