Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2940088_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. november 2024
Strafferetskontoret
Mie Hedengran Helander
2024-13811
3488474
Besvarelse af spørgsmål nr. 97 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 97 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter
Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 99: MFU spm. om, hvilke konsekvenser ministeren vil drage i lyset af sagen, hvor en fodfejl hos statsadvokaten medfører, at en sag mod en bedrageritiltalt må droppes?
Spørgsmål nr. 97 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen: ”Seriesvindler frifindes
efter fodfejl i statsadvokaturen: Hun var tiltalt for millionsvindel
af 93-årig”, Avisen Danmark, den 23. okt. 2024, redegøre for,
hvordan en fejl hos Statsadvokaten i Viborg nu betyder, at den
bedrageritiltalte frifindes?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten kan oplyse, at Sydøstjyllands Politi i 2022
efterforskede sagen. På grundlag af resultatet af
efterforskningen besluttede Sydøstjyllands Politi den 29.
december 2022 at opgive påtale mod den sigtede, hvilket blev
meddelt sigtede og den forurettede.
Afgørelsen om at opgive påtale blev af den forurettede påklaget
til Statsadvokaten i Viborg, der den 10. februar 2023 traf
afgørelse om, at efterforskningen i straffesagen mod den sigtede
skulle fortsætte med henblik på tiltalerejsning.
En afgørelse om at fortsætte strafforfølgningen i en straffesag
skal, for at den yderligere efterforskning i sagen senere kan føre
til, at der rejses tiltale, meddeles i overensstemmelse med
reglerne i retsplejelovens § 724, stk. 2. I februar 2023 skulle
afgørelsen have været meddelt den, der har været sigtet, med
Digital Post eller anbefalet brev inden 2 måneder fra afgørelsens
dato.
Da omgørelsen blev afsendt med henblik på levering i sigtedes
e-boks, blev det på forsendelseskvitteringen konstateret, at
forsendelsen var ”leveret”. Ved en menneskelig fejl blev det
overset ved afsendelsen og på forsendelseskvitteringen, at
sigtede på det tidspunkt ikke kunne modtage Digital Post,
hvorfor forsendelsen ikke var blevet sendt med Digital Post til
sigtedes e-boks, men i stedet blev leveret til automatisk
fjernprint og sendt med almindelig B-post.
Sagen blev herefter færdigefterforsket, og der blev den 28. juni
2023 rejst tiltale i sagen.
Fejlen i forbindelse med den digitale afsendelse af afgørelsen til
den sigtede blev først opdaget den 15. oktober 2024 ved
hovedforhandlingens start. Omgørelsesfristen i sagen var på
Side 2/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 99: MFU spm. om, hvilke konsekvenser ministeren vil drage i lyset af sagen, hvor en fodfejl hos statsadvokaten medfører, at en sag mod en bedrageritiltalt må droppes?
dette tidspunkt sprunget med den beklagelige konsekvens, at
sigtede ikke kan retsforfølges.
Uafhængigt af denne sag er der efter den 10. februar 2023
iværksat en række initiativer i anklagemyndigheden, der både i
politikredsene og hos statsadvokaterne sigter mod at mindske
risikoen for fejl vedrørende omgørelsesfristen. Det drejer sig
bl.a. om udarbejdelse af lokale retningslinjer, skærpet fokus på
sagsbehandlingen og driftsstyringen i sager med
påtaleopgivelse.
Der blev endvidere iværksat et lovgivningsinitiativ i form af en
ændring af retsplejeloven, lov nr. 658 af 11. juni 2024, hvorved
omgørelsesfristen i retsplejelovens § 724, stk. 2, blev forlænget
fra 2 til 4 måneder. Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2024.
Statsadvokaten i Viborg har oplyst, at man flere gange har
revideret de lokale retningslinjer, senest ved årsskiftet 2024, og
at statsadvokaten i anledning af den konkrete sag vil foretage et
fornyet eftersyn af de lokale retningslinjer med henblik på at
vurdere, om retningslinjerne i tilstrækkelig grad tager højde for
lignende menneskelige fejl.
Statsadvokaten i Viborg har endvidere oplyst, at der den 10.
februar 2023 blev begået en tilsvarende fejl i forbindelse med
meddelelsen til endnu en sigtet i samme sagskompleks om
rejsning af tiltale og genoptagelse af efterforskning i sagen.
Også denne fejl blev opdaget den 15. oktober 2024.
Statsadvokaten i Viborg har herudover oplyst, at statsadvokaten
ikke herefter er blevet bekendt med andre sager, hvor samme
type fejl har ført til, at retsforfølgning af en sag ikke kan
fortsætte.
Rigsadvokaten har noteret sig, at statsadvokaten vil foretage et
fornyet eftersyn af de lokale retningslinjer med henblik på at
vurdere, om disse i tilstrækkelig grad tager højde for, at lignende
menneskelige fejl så vidt muligt undgås.”
Det er selvsagt problematisk og kan have alvorlige konsekvenser, når vores
myndigheder begår fejl, som har betydning for muligheden for at stille en
gerningsperson til ansvar for sine handlinger. Det kan ikke desto mindre
være vanskeligt helt at undgå, når vores politi og anklagemyndighed hvert
år behandler tusindvis af sager. Det afgørende er, at vi tager hånd om det,
når der sker fejl, og at vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå lignende fejl
fremover.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 99: MFU spm. om, hvilke konsekvenser ministeren vil drage i lyset af sagen, hvor en fodfejl hos statsadvokaten medfører, at en sag mod en bedrageritiltalt må droppes?
Den 20. september 2023 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti og Alternativet en aftale om initiativer vedrørende
omgørelsesfristen i straffesager. Som led i aftalen har vi iværksat en række
initiativer, der sigter mod at mindske risikoen for fejl vedrørende
omgørelsesfristen. Ved lov nr. 658 af 11. juni 2024 blev omgørelsesfristen
således forlænget fra 2 til 4 måneder, ligesom der er iværksat en række tiltag
ude i landets politikredse og i anklagemyndigheden med henblik på generelt
at imødegå fejl vedrørende omgørelsesfristen.
Jeg håber og tror på, at vi over tid vil se en effekt af de nye tiltag, og at det
vil være med til at mindske risikoen for fejl. Jeg har herudover noteret mig,
at den konkrete sag har givet anledning til et fornyet eftersyn af de lokale
retningslinjer med henblik på at vurdere, om retningslinjerne i tilstrækkelig
grad tager højde for lignende menneskelige fejl.
Side 4/4