REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvorfor politiet skal efterlade tyvekoster, herunder hvorfor bevisbyrden ikke kan løftes, og vil ministeren ligeledes redegøre for, om man ikke kan anvende "Al Capone"-princippet, hvor man kan konfiskere værdier, man ikke kan gøre rede for, jf. at vedkommende her havde værktøj for titusinder af kroner liggende, jf. artiklen Ekspert: Skuret er fyldt med stjålet værktøj – men størstedelen bliver liggende, når politiet går igen fra tv2kosmopol.dk den 25. september 2024?

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. oktober 2024

Politikontoret

Malthe Krusell Krarup

2024-12681

3460673

Besvarelse af spørgsmål nr. 9 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. oktober 2024. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvorfor politiet skal efterlade tyvekoster, herunder hvorfor bevisbyrden ikke kan løftes, og vil ministeren ligeledes redegøre for, om man ikke kan anvende "Al Capone"-princippet, hvor man kan konfiskere værdier, man ikke kan gøre rede for, jf. at vedkommende her havde værktøj for titusinder af kroner liggende, jf. artiklen Ekspert: Skuret er fyldt med stjålet værktøj – men størstedelen bliver liggende, når politiet går igen fra tv2kosmopol.dk den 25. september 2024?

Spørgsmål nr. 9 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor politiet skal efterlade

tyvekoster, herunder hvorfor bevisbyrden ikke kan løftes, og vil

ministeren ligeledes redegøre for, om man ikke kan anvende "Al

Capone"-princippet, hvor man kan konfiskere værdier, man ikke

kan gøre rede for, jf. at vedkommende her havde værktøj for

titusinder af kroner liggende, jf. artiklen ”Ekspert: Skuret er

fyldt med stjålet værktøj – men størstedelen bliver liggende, når

politiet går igen” fra tv2kosmopol.dk den 25. september 2024?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra Københavns Vestegns Politi.

Københavns Vestegns Politi har oplyst, at politiet den 17.

september 2024 var til stede på en adresse i Taastrup efter

anmeldelse om fund af en stjålen genstand. Genstanden kunne

knyttes til et konkret tyveri og blev derfor medtaget. Politiet

medtog ligeledes en række andre genstande på konkret mistanke

om, at der var tale om stjålne genstande.

Københavns Vestegns Politi har endvidere oplyst, at politiet

jævnligt kommer i kontakt med forskellige genstande i sit

arbejde, f.eks. ved tilfældighedsfund eller på baggrund af

konkrete anmeldelser. Politiet foretager en konkret,

politimæssig vurdering i den givne situation af, om en eller flere

genstande vil kunne sættes i forbindelse med et strafbart forhold,

f.eks. et tyveri, og dermed vil kunne beslaglægges.”

Justitsministeriet kan oplyse, at politiet kan beslaglægge genstande, som

en mistænkt har rådighed over, såfremt betingelserne i retsplejelovens §

802, stk. 1, er opfyldt. Efter bestemmelsen er det en betingelse, at den

pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er

undergivet offentlig påtale, og at der er grund til at antage, at genstanden

kan tjene som bevis eller bør konfiskeres, eller ved lovovertrædelsen er

fravendt nogen, som kan kræve den tilbage. Hvorvidt betingelserne er

opfyldt beror på en konkret vurdering i den enkelte sag.

Justitsministeriet kan desuden oplyse, at de almindelige regler om

konfiskation findes i straffeloven. Det fremgår bl.a. af straffelovens § 75,

Side 2/5

stk. 1, at udbyttet ved en strafbar handling eller et hertil svarende beløb helt

eller delvis kan konfiskeres. Bestemmelsen indebærer, at

anklagemyndigheden skal bevise, at de formueaktiver, som skal

konfiskeres, stammer fra kriminalitet, og at anklagemyndigheden i den

forbindelse – i hvert fald i et vist omfang – skal konkretisere den strafbare

handling, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 2503.

Efter straffelovens § 76 a, stk. 1, kan der foretages hel eller delvis

konfiskation af formueaktiver, der tilhører en person, som findes skyldig i

en strafbar handling, når handlingen er af en sådan karakter, at den kan give

betydeligt udbytte, og den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller

derover eller er en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.

Konfiskation efter stk. 1 kan ikke ske, hvis den pågældende sandsynliggør,

at et formueaktiv er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede

midler, jf. § 76 a, stk. 4.

Bestemmelsen udgør en udvidet adgang til konfiskation af udbytte fra

kriminalitet. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 2503, at det kan forekomme

urimeligt, at anklagemyndigheden har den fulde bevisbyrde for, at der er

tale om udbytte fra kriminalitet. Der bør derfor være adgang til at konfiskere

udbytte af ikke-identificeret kriminalitet, og det bør pålægges den dømte at

sandsynliggøre, at dennes formueaktiver ikke stammer fra kriminalitet,

således at der kan foretages konfiskation, hvis den pågældende ikke kan give

oplysninger, der giver en fornuftig forklaring på, hvordan formuen er

tilvejebragt.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 2503, at af hensyn til den enkelte

borgers retssikkerhed bør det være den almindelige regel, at myndighederne

ikke kan forlange, at borgeren redegør for den lovlige oprindelse af sin

formue. Inden for et forholdsvis snævert område, hvor det på sædvanlig

måde bevises, at en person har begået alvorlig kriminalitet af en type, som

erfaringsmæssigt kan give betydeligt udbytte, og hvor der på baggrund af

denne kriminalitet og de store formueværdier, den pågældende ejer, er en

velbegrundet mistanke om, at den opklarede kriminalitet kun er er en del af

den kriminalitet, som tiltalte har begået, findes det imidlertid rimeligt og

velbegrundet at stille et krav om, at tiltalte redegør for, at formuen er lovligt

erhvervet.

Side 3/5

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at tyveri som udgangspunkt straffes

med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. §

276. Det fremgår af § 286, stk. 1, at straffen kan stige til fængsel indtil 6 år,

når forholdet er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af

udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening eller

under medtagelse af våben eller andet farligt redskab eller middel, eller på

grund af de stjålne genstandes betydelige værdi eller de forhold, under

hvilke de befandt sig, eller fordi der er tale om tyveri begået som led i

organiseret indbrudskriminalitet, eller fordi der er tale om systematisk eller

organiseret afpresning, eller når et større antal forbrydelser er begået.

Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at hæleri som udgangspunkt

straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 290, stk. 1.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at straffen kan stige til fængsel i 6 år,

når hæleriet er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af

forbrydelsens erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som følge

af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser

er begået.

Straffelovens § 76 a kan således ikke anvendes ved tyveri, der straffes efter

straffelovens § 285, stk. 1, eller hæleri, der straffes efter § 290, stk. 1, men

bestemmelsen kan bl.a. anvendes, hvis der er tale om tyveri af særligt grov

beskaffenhed, som straffes efter straffelovens § 286 eller hæleri som straffes

efter § 290, stk. 2.

Det kan bemærkes, at straffelovens § 76 a senest er ændret ved lov nr. 665

af 11. juni 2024, der gennemførte dele af bandepakke IV. Ved denne

ændring blev muligheden for konfiskation efter straffelovens § 76 a udvidet

ved at ophæve den forudsatte værdigrænse og ved at udvide personkredsen

omfattet af straffelovens § 76 a.

Justitsministeriet har ikke aktuelt planer om yderligere at udvide

anvendelsesområdet for straffelovens § 76 a.

Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at vi fra regeringens side ser med

stor alvor på tyveri og hæleri. Jeg har forståelse for frustrationen hos de ofre,

der har fået frarøvet deres værdier, for det er helt uacceptabelt, at man ikke

kan have sine ting i fred.

Side 4/5

Mine embedsfolk samarbejder i øjeblikket med bl.a. forsikringsbranchen og

politiet om udviklingen af et digitalt register over stjålne genstande, der skal

gøre det sværere for tyvene at afsætte deres koster.

Desuden fremsætter regeringen i indeværende folketingssamling et

lovforslag, der bl.a. skal gøre det muligt at sætte unge i alderen 18-25 år

under økonomisk kontrol, hvis de får en betinget dom for indbrudstyveri

eller hæleri. Med lovforslaget lægges der bl.a. også op til at hæve straffen

for tyveri og hæleri, så bøden altid overstiger værdien af det stjålne.

Side 5/5