REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om hensyntagen til den i Grundloven hjemlede religionsfrihed, jf. artiklen Politikere kræver moské lukket efter nye oplysninger om Iran-forbindelse, Berlingske, den 20. oktober 2024

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. november 2024

Sikkerhedskontoret

Anders Larsen Petersen

2024-13839

3489297

Besvarelse af spørgsmål nr. 85 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 85 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. oktober 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Camilla Hellesø Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om hensyntagen til den i Grundloven hjemlede religionsfrihed, jf. artiklen Politikere kræver moské lukket efter nye oplysninger om Iran-forbindelse, Berlingske, den 20. oktober 2024

Spørgsmål nr. 85 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for påvirkningsvirksomhed, herunder

i hvilke tilfælde vi kan gøre noget ved det under hensyntagen til

den i Grundloven hjemlede religionsfrihed, jf. artiklen

”Politikere kræver moské lukket efter nye oplysninger om Iran-

forbindelse”, Berlingske, den 20. oktober 2024?”

Svar:

Efter straffelovens § 108, stk. 1, straffes den, som, uden at forholdet falder

ind under § 107 om spionage, i øvrigt foretager noget, hvorved fremmed

efterretningstjeneste sættes i stand til eller hjælpes til umiddelbart eller

middelbart at virke inden for den danske stats område, herunder samarbejde

om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke

beslutningstagning eller den almene meningsdannelse.

Strafferammen for overtrædelse af § 108, stk. 1, er fængsel indtil 6 år, men

straffen for påvirkningsvirksomhed kan i medfør af straffelovens § 108, stk.

2, stige indtil fængsel i 12 år, hvis påvirkningsvirksomheden udøves i

forbindelse med valg og stemmeafgivninger til Folketinget, Færøernes

lagting eller til kommunale eller andre offentlige råd eller myndigheder.

Følgende fremgår af bemærkningerne til straffelovens § 108, stk. 1, jf.

Folketingstidende 2018-2019 (1. samling), tillæg A, L 95 som fremsat den

14. november 2018, side 12:

”Påvirkningsvirksomhed skal efter forslaget forstås som

virksomhed, der har til formål at få nogen til at mene noget bestemt

eller foretage en bestemt handling. Denne påvirkning skal efter

forslaget enten være rettet mod beslutningstagning eller den

almene meningsdannelse for at være strafbar, og den kan være

rettet mod beslutningstagning eller den almene meningsdannelse

både i Danmark og i udlandet.

Påvirkning af beslutningstagning omfatter efter forslaget alle typer

beslutninger, der træffes i både den private og den offentlige sektor.

Der foreslås ingen bagatelgrænse for, hvilke beslutninger, der kan

være tale om, men det må forventes, at en fremmed

efterretningstjeneste ikke vil have interesse i at påvirke

beslutningstagning, som ikke har en vis betydning for

efterretningstjenesten.

Side 2/4

Efter forslaget skal påvirkning af den almene meningsdannelse

forstås som den øvrige påvirkning, som ikke er rettet mod bestemte

personer eller en bestemt beslutningstagning, men som mere

generelt går ud på f.eks. at påvirke den offentlige debat. Denne

påvirkning vil bl.a. kunne ske på internettet, f.eks. på de sociale

medier og andre digitale platforme, samt i pressen, herunder på tv,

radio og aviser og øvrige trykte skrifter af enhver art. Det

forudsættes, at påvirkningsvirksomhed, der udøves gennem disse

kanaler, som udgangspunkt vil ske med henblik på at påvirke den

almene meningsdannelse og dermed være omfattet af

bestemmelsen. Derimod vil påvirkning af meningsdannelsen hos

en snævrere og nærmere bestemt personkreds, f.eks. under private

sammenkomster eller på lukkede internetfora med ganske få

brugere, ikke være omfattet.”

Grundlovens § 67, der beskytter religionsfriheden, har følgende ordlyd:

”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på

den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet

læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den

offentlige orden.”

Religionsfriheden efter grundlovens § 67 er ikke ubegrænset, idet

lovgivningsmagten er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for

religionsfriheden, som hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden

tilsiger, jf. § 67, 2. led. Bestemmelsen fastsætter dermed ikke i sig selv

rammerne for religionsfriheden, men lader det være op til

lovgivningsmagten nærmere at fastsætte, hvad der skal forstås ved

sædeligheden eller den offentlige orden. Der henvises til Jens Peter

Christensen m.fl., Grundloven med Kommentarer, 1. udgave (2015), side

408 f.

Grundlovens § 67 sætter samlet set den grænse for statsmagten, at den er

afskåret fra at gribe ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning til

religiøse samfund, hvis denne indgriben – alene – er begrundet i en

afstandtagen

fra

den

pågældende

trosretning

som

sådan.

Lovgivningsmagten er derimod ikke afskåret fra at gennemføre lovgivning,

der berører gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til hensigt at modvirke

den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet i varetagelsen af andre hensyn

(til beskyttelse af sædeligheden eller den offentlige orden), jf. Jens Peter

Christensen m.fl., a.st., side 408 f.

Efter Justitsministeriets opfattelse rejser straffelovens § 108 om

påvirkningsvirksomhed ikke spørgsmål i relation til grundlovens § 67. For

Side 3/4

nærmere om forholdet til grundloven og Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention henvises til de almindelige bemærkninger

til straffelovens § 108, afsnit 4, jf. Folketingstidende 2018-2019 (1.

samling), tillæg A, L 95 som fremsat den 14. november 2018, side 9-10.

Side 4/4