REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om ministeren vil oplyse, hvad de aktuelle interne meddelelser fra Rigsadvokaten er vedrørende rabat for tilståelse, og hvilke domme der indenfor det seneste år har taget konkret stilling hertil?

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 74

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. november 2024

Strafferetskontoret

Clara Worsaae Møller

2024-13038

3469409

Besvarelse af spørgsmål nr. 74 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 74 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. oktober. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Peter Hummelgaard

Stefanie Lydert Terkildsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/10

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om ministeren vil oplyse, hvad de aktuelle interne meddelelser fra Rigsadvokaten er vedrørende rabat for tilståelse, og hvilke domme der indenfor det seneste år har taget konkret stilling hertil?

Spørgsmål nr. 74 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvad kan ministeren oplyse om de interne regler fra

anklagemyndigheden vedrørende strafnedsættelse ved

tilståelsessager, herunder hvilke domme der indenfor det sidste

år konkret har taget stilling hertil?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”

Ved lov nr. 661 af 11. juni 2024 om ændring af

retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,

færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af

flerårsaftale for domstolene for 2024-27 m.v.), der trådte i kraft

den 15. juni 2024, blev bl.a. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9,

ændret.

Lovændringen gav anledning til, at Rigsadvokaten den 30.

august 2024 opdaterede punkt 5.9.9. i Rigsadvokatmeddelelsens

afsnit om straffens fastsættelse. Af det opdaterede afsnit fremgår

herefter:

”5.9.9. Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9

Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, blev ændret ved lov nr.

661 af 11. juni 2024. Forud for lovændringen skulle det

efter bestemmelsen i almindelighed indgå som en

formildende omstændighed, at gerningspersonen frivilligt

havde angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse.

Efter praksis forekom det dog også jævnligt, at retten ved

strafudmålingen i formildende retning lagde vægt på, at

tiltalte havde tilstået, også selvom den pågældende ikke

havde angivet sig selv, og selv om tilståelsen ikke var

fuldstændig.

Med lovændringen lovfæstes det, at det i almindelighed

skal indgå som en formildende omstændighed, at

gerningspersonen har aflagt tilståelse. Lovændringen blev

foretaget som led i gennemførelsen af flerårsaftalen for

domstolene 2024-27, der i vidt omfang var baseret på

arbejdet i udvalget for forberedelse af en ny flerårsaftale

for domstolene (det såkaldte Rørdam-udvalg).

Baggrunden for udvalgets arbejdet var de stigende

sagsbehandlingstider ved domstolene, og det overordnede

formål var således effektivisering af sagsbehandlingen

ved domstolene. Ændringen af straffelovens § 82, stk. 1,

Side 2/10

nr. 9, må derfor antages at skulle fortolkes i lyset af

proces-økonomiske hensyn.

Det fremgår således også af lovbemærkningerne, jf. L 115

af 28. februar 2024, de specielle bemærkninger til § 2, nr.

1, at en tilståelse stadig i højere grad vil kunne medføre en

lavere straf, når gerningspersonen tillige har angivet sig

selv og aflagt en fuldstændig tilståelse. Har

gerningspersonen ikke angivet sig selv, vil der også stadig

i højere grad være grund til, at en tilståelse medfører en

lavere straf, når tilståelsen afgives tidligt under sagen,

således at politiet spares for en længere efterforskning, og

sagen kan nå at blive fremmet som en tilståelsessag. I dette

tilfælde kan tilståelse ifølge bemærkningerne til

bestemmelsen

tillægges

betydelig

vægt

ved

strafudmålingen.

I større sager om f.eks. narkotikakriminalitet eller

økonomisk kriminalitet, hvor en tidlig tilståelse vil kunne

medføre en væsentlig ressourcebesparelse i hele

straffesagskæden frem til dom, er det på det foreliggende

grundlag Rigsadvokatens opfattelse, at straffen vil kunne

nedsættes med op til ca. 25 procent afhængig af de

konkrete omstændigheder. Hvis tilståelsen omhandler

strafbare handlinger, som politiet ellers ikke have fået

kendskab

til,

vil

strafnedsættelsen

efter

omstændighederne kunne være større.

Det fremgår videre af lovbemærkningerne, at der vil være

mindre grund til, at en tilståelse medfører en lavere straf,

når tilståelsen først afgives under hovedforhandlingen i en

domsmandssag eller nævningesag. Hvis tiltalte forud for

hovedforhandlingen gennem forsvareren tilkendegiver at

ville tilstå flere væsentlige forhold i sagen med den

virkning, at bevisførelsen under hovedforhandlingen og

dermed antallet af retsdage kan begrænses i væsentlig

grad, kan en sådan tilståelse dog også medføre en lavere

straf, selv om der også er forhold, som ikke tilstås.

Det er på det foreliggende grundlag Rigsadvokatens

opfattelse, at i de tilfælde, hvor tilståelsen først falder på

et senere tidspunkt, og hvor ressourcebesparelsen således

er mindre, vil en eventuel strafnedsættelse i almindelighed

ikke kunne overstige 10-15 procent.

Det vil altid bero på en samlet vurdering af sagens

karakter og omstændigheder, hvilken konkret betydning

en tilståelse bør have for anklagemyndighedens

strafpåstand. Det gælder også i mindre sager, hvor

ressourcebesparende hensyn også kan gøre sig gældende,

Side 3/10

om end alt andet lige i mindre omfang. Det bør i givet fald

også i sådanne tilfælde indgå, hvornår i forløbet tilståelsen

er afgivet.

Det bemærkes, at det er selve straffen, der vil kunne

nedsættes som følge af gerningspersonens tilståelse. En

tilståelse vil derimod ikke kunne få betydning for

eksempelvis et spørgsmål om udvisning eller fastsættelse

af lovbestemte følger såsom eksempelvis frakendelse af

førerretten eller frakendelsesperiodens længde. Det

samme gælder spørgsmålet om udmåling af en betinget

dom mv.

Vedrørende omfanget af tilståelsen henvises der i

lovbemærkningerne til, at det i praksis forekommer, at

tiltalte under en tilståelsessag ikke tilstår den fulde

sigtelse. I nogle tilfælde frafalder anklagemyndigheden de

ikke tilståede forhold eller elementer, og sagen fremmes i

det tilståede omfang. Eftersom tiltalte i denne situation er

at anse som ikke skyldig i de frafaldne forhold eller

elementer,

skal

tiltaltes

tilståelse

ifølge

lovbemærkningerne i denne situation anses som en

fuldstændig tilståelse.

I andre tilfælde fastholder anklagemyndigheden sigtelsen

i de ikke tilståede forhold eller elementer med den

konsekvens, at sagen ikke kan afsluttes som en tilståelses-

sag, men må gennemføres som en domsmandssag eller

nævningesag. I denne situation har tiltalte alene aflagt

delvis tilståelse, og tilståelsen bør kun medføre en lavere

straf, hvis den omfatter en betydelig del af sagen både i

relation til den sparede bevisførelse og retsdage under

hovedforhandlingen og i relation til den samlede straf,

hvis tiltalte også findes skyldig i de ikke tilståede forhold.

Hvis tiltalte under domsmandssagen eller nævningesagen

alene findes skyldig i det tilståede omfang, skal tilståelsen

derimod anses som en fuldstændig tilståelse, der efter

omstændighederne kan tillægges betydelig vægt ved

strafudmålingen.

Der foreligger på nuværende tidspunkt sparsom

landsretspraksis vedrørende § 82, stk. 1, nr. 9, efter

lovændringen. Der kan dog henvises til TfK 2024.223 Ø,

idet det dog bemærkes, at forholdene ligeledes var

omfattet af strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens §

81 e.

Fra retspraksis inden lovændringen kan desuden f.eks.

henvises til U 1991.833 H, hvor den tiltalte i december

1989 meldte sig selv og tilstod at have begået to røverier i

marts 1989 samt et røveri i maj 1989.

Side 4/10

I tilfælde, hvor nedsættelse af straffen som følge af en

tilståelse kan være aktuel, skal anklagemyndigheden over

for retten redegøre for de momenter i sagen, som er

relevante for spørgsmålet. Anklagemyndigheden bør om

muligt tillige angive niveauet for strafpåstanden, hvis der

ikke forelå en tilståelse (normalniveauet) samt niveauet

for

den

strafnedsættelse,

tilståelsen

efter

anklagemyndighedens vurdering kan begrunde.

Anklagemyndigheden kan endvidere informere tiltalte

eller en eventuel forsvarer om, at anklagemyndigheden i

tilfælde af en tilståelse over for retten vil redegøre for de

momenter, som kan have betydning for en eventuel

strafnedsættelse, ligesom anklagemyndigheden kan

oplyse om niveauet for den strafnedsættelse, som der efter

anklagemyndighedens opfattelse er grundlag for.

Anklagemyndigheden skal i sådanne tilfælde altid gøre

det klart, at retten ikke er bundet af anklagemyndighedens

strafpåstand.

Det bemærkes, at afsnittet løbende vil blive revideret i takt

med, at der kommer ny relevant retspraksis på området.”

Rigsadvokatmeddelelsen

offentligt

Anklagemyndighedens Vidensbase.

tilgængelig

For så vidt angår spørgsmålets andet led forstår

Rigsadvokaten dette således, at der anmodes om en redegørelse

for afsagte domme vedrørende straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9,

som affattet ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.

Rigsadvokaten har undersøgt muligheden for at trække

oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) for at

identificere alle domme, hvor der er taget stilling til spørgsmål

om strafnedsættelse som følge af, at tiltalte har aflagt tilståelse.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er

opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som

knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med

sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver

straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et

redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller

afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil

derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere

detaljeret karakter.

En redegørelse for alle domme, hvor der er taget stilling til

spørgsmål om strafnedsættelse som følge af, at tiltalte har aflagt

tilståelse, ville således forudsætte en særdeles omfattende

Side 5/10

manuel gennemgang af samtlige afgjorte straffesager siden

lovændringens ikrafttræden.

Rigsadvokaten er dog ved afgivelse af udtalelsen den 23.

oktober 2024 bekendt med følgende 10 landsretsdomme, afsagt

efter ikrafttrædelsen af lov nr. 661 af 11. juni 2024, hvor der er

taget udtrykkelig stilling til spørgsmålet om strafnedsættelse

som følge af, at tiltalte har aflagt tilståelse.

Vestre Landsrets dom af 8. oktober 2024(*): Hovedforholdet i

sagen var en overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk.

1, for besiddelse af 336 g amfetamin. Stoffet blev fundet i

tiltaltes besiddelse ved visitation af tiltalte. Desuden omfattede

sagen en række andre mindre forhold, herunder overtrædelser af

lov om euforiserende stoffer, databedrageri, hæleri og

brugstyveri. Tiltalte var væsentligt forstraffet, herunder for

narkotikakriminalitet. Forholdene var begået i prøvetiden efter

prøveløsladelse med en reststraf på 367 dage. Straffen, der blev

udmålt som en fællesstraf omfattende reststraffen på 367 dage,

blev udmålt til 2 års fængsel. Det fremgår af byrettens dom, at

tiltalte havde aflagt en fuldstændig indenretlig tilståelse kort tid

efter hans varetægtsfængsling. Med henvisning til

bemærkningerne til lov nr. 661 af 11. juni 2024 fandt både

byretten og landsretten, at der var tale om et tilfælde, hvor

tilståelsen skulle tillægges betydelig vægt i formildende retning.

Landsrettens flertal udtalte desuden:

”Vi finder, at der i tilfælde, hvor straffen uden

hensyntagen til tiltaltes tilståelse ville skulle udmåles til

fængsel mellem 1 år og 6 måneder og 2 år – alt efter

tidspunktet for tiltaltes tilståelse – passende vil kunne ske

en reduktion af straffen med op til en tredjedel i tilfælde,

hvor straffelovens § 82, nr. 9, finder anvendelse.”

Østre Landsrets dom af 3. oktober 2024: Tiltalte blev i

overensstemmelse med sin tilståelse dømt bl.a. for en række

bedrageriforhold af særligt grov beskaffenhed. Tiltalte, der blev

anholdt den 26. oktober 2023, nægtede sig skyldig under

grundlovsforhøret den 27. oktober 2023 og ønskede ikke at

udtale sig. Tiltaltes forsvarer rettede primo april 2024

henvendelse til anklagemyndigheden med tilkendegivelse om,

at sagen kunne søges fremmet som en tilståelsessag. Straffen,

der blev udmålt som en fællesstraf med en betinget dom på

fængsel i 30 dage, blev i både byret og landsret udmålt til 2 år

og 6 måneders fængsel. Af landsrettens præmisser fremgår bl.a.:

”Landsretten har ved straffastsættelsen lagt vægt på de

samme forhold som byretten. Det tiltrædes herunder, at

det er indgået som en formildende omstændighed, at sagen

er fremmet som en tilståelsessag, i hvilken forbindelse

Side 6/10

landsretten har lagt vægt på, at tiltalte fremsatte sin

anmodning herom ca. seks måneder efter anholdelsen, på

hvilket tidspunkt politiets efterforskning var afsluttet, men

sagen endnu ikke var berammet til foretagelse over et

større antal retsdage i byretten, jf. herved straffelovens §

82, stk. 1, nr. 9, som affattet ved lov nr. 661 af 11. juni

2024.”

Østre Landsrets dom af 2. oktober 2024: Tiltalte blev i

overensstemmelse med sin tilståelse bl.a. dømt for 210 tilfælde

af databedrageri for i alt 4.678.305 kr. i forbindelse med sin

ansættelse som bogholder i en privat virksomhed. I landsretten

blev der afgivet 3 stemmer for at fastsætte straffen til 2 års

fængsel og 3 stemmer for at fastsætte straffen til 2 år og 6

måneders fængsel. Samtlige voterende lagde ved straffens

fastsættelse vægt på, at forholdet var begået over en længere

årrække, at der var tale om et stort antal overførsler med et

meget betydeligt udbytte, og at tiltalte tidligere var straffet for

ligeartet kriminalitet. Endvidere blev der lagt vægt på, at tiltalte

havde begået forholdet, mens hun indtog en betroet stilling, som

hun var frakendt retten til at udøve. I formildende retning blev

der navnlig lagt vægt på, at tiltalte havde afgivet en fuldstændig

tilståelse i sagens indledende forløb. Den omstændighed, at

tiltalte var 70 år og fortsat havde fuldtidsbeskæftigelse, samt

oplysningerne om hendes ægtefælles helbredsmæssige forhold,

fandtes herefter ikke at kunne føre til en lavere straf end de 2 års

fængsel.

Østre Landsrets dom af 23. september 2024: Tiltalte blev i

overensstemmelse med sin tilståelse bl.a. dømt for bedrageri for

ikke under 6,4 mio. kr. og mandatsvig for ikke under 1,6 mio.

kr. Byretten udmålte straffen til 2 år og 6 måneders fængsel.

Byretten lagde i formildende retning vægt på tiltaltes tilståelse

samt sagsbehandlingstiden. Vedrørende strafudmålingen

fremgår således bl.a. følgende af byrettens præmisser:

”Efter de omstændigheder, forholdene er begået under, da

tiltalte anmeldte sig selv, efter den hengåede tid og at der

foretages rettighedsfrakendelse, finder retten, at straffen

skal udmåles til fængsel i 2 år og 6 måneder. Efter alvoren

af kriminaliteten kan ingen del af straffen gøres betinget.”

Landsretten var enig i byrettens afgørelse af strafspørgsmålet og

stadfæstede strafudmålingen.

Vestre Landsrets dom af 18. september 2024: Tiltalte blev i

overensstemmelse med sin tilståelse fundet skyldig i at være

indrejst i Danmark i strid med et indrejseforbud, jf.

udlændingelovens § 59 b, stk. 2, jf. stk. 1. Strafferammen for

overtrædelsen fængsel fra 1 år indtil 3 år. Byretten fastsatte

Side 7/10

straffen til fængsel i 10 måneder med henvisning til

straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9. Landsretten forhøjede straffen

til 1 år og 3 måneder, der omfattede en reststraf på 94 dage fra

prøveløsladelse. Landsretten anførte i den forbindelse bl.a.

”Efter forarbejderne lægger landsretten til grund, at en

tilståelse i almindelighed skal indgå som en formildende

omstændighed ved fastsættelsen af straffen, selv om

gerningsmanden ikke har angivet sig selv, eller tilståelsen

ikke er fuldstændig, men at bestemmelsen angår straffens

udmåling inden for strafferammen. Der er ikke ved

lovændringen skabt en mulighed for at nedsætte straffen

under strafferammens minimum.”

Østre Landsrets dom af 4. september 2024(*): T2 blev kendt

skyldig for drab ved brug af skydevåben på offentligt sted jf.

straffelovens § 237, jf. § 81 b, og § 192 a. T2 erkendte forholdet,

dog således at det ikke var i forening med medgerningsmand T1.

Både T1 og T2 blev straffet med fængsel på livstid. Landsretten

fandt, at tilståelsen under de foreliggende omstændigheder og

henset til forholdenes karakter og grovhed ikke kunne føre til,

at der i stedet skulle udmåles en tidsbestemt straf for ham.

Østre Landsrets dom af 4. september 2024: Tiltalte blev i

overensstemmelse med sin tilståelse dømt for besiddelse af i alt

86,94 gram kokain og 15,2 gram ketamin. Byretten udmålte

straffen til 1 års fængsel, hvoraf 9 måneder blev gjort betinget

med henvisning til en række omstændigheder, herunder at sagen

var fremmet som en tilståelsessag. Landsretten ændrede straffen

til 9 måneders fængsel med henvisning til, at sagen var fremmet

som en tilståelsessag få måneder efter tiltaltes anholdelse, jf.

herved straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9. Landsrettens flertal fandt

herefter, at 6 måneder af straffen undtagelsesvist kunne gøres

betinget med vilkår om samfundstjeneste. Landsretten henviste

i den forbindelse til en række omstændigheder, men ikke til den

omstændighed at tiltalte havde tilstået.

Vestre Landsrets dom af 26. august 2024(*): Tiltalte blev i

overensstemmelse

med

sin

tilståelse

dømt

for

videredistribuering af 39 kg kokain. Tiltalte blev anholdt med

15 kg af stoffet i sin besiddelse. Straffen blev i byretten fastsat

til 12 års fængsel. Navnlig under hensyn til mængden af kokain,

tiltaltes rolle som transportør og tiltaltes tilståelse tiltrådte

landsretten byrettens straffastsættelse.

Østre Landsrets dom af 21. august 2024(*): Tiltalte blev i

overensstemmelse med sin tilståelse fundet skyldig i

overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., ved

med henblik på videreoverdragelse at have været i besiddelse af

10 kg ketamin. Tiltalte var blevet anholdt med stoffet i sin

Side 8/10

besiddelse. Tiltalte var tidligere straffet for overtrædelse af lov

om euforiserende stoffer og var endvidere idømt en straf på

fængsel i 2 år og 3 måneder for medvirken til overtrædelse af

straffelovens § 261, stk. 2, § 244, stk. 1, og § 181. Det nye

forhold var begået i prøvetiden for denne dom, og straffen blev

udmålt som en fællesstraf med en reststraf på 131 dage. Ved

strafudmålingen lagde byretten i formildende retning vægt på

tiltaltes rolle i forholdet samt på, at tiltalte havde aflagt tilståelse

tidligt i forløbet, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9. Et flertal i

landsretten fandt, at straffen på 8 år var passende udmålt.

Flertallet lagde vægt på de samme omstændigheder som

byretten og fandt, at der i behørigt omfang i formildende retning

var lagt vægt på, at tiltalte på et tidligt stadie havde aflagt fuld

tilståelse, således at sagen havde kunnet fremmes som en

tilståelsessag, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, som affattet ved

lov nr. 661 af 11. juni 2024.

Østre Landsrets dom af 13. august 2024: Tiltalte blev i

overensstemmelse med sin tilståelse fundet skyldig i besiddelse

af 1,6 tons hash og 4,5 kg kokain med henblik på

videreoverdragelse. Straffen blev fastsat til 7 års fængsel.

Byretten lagde ved strafudmålingen bl.a. vægt på, at forholdene

var begået over en længere periode og af flere i forening, samt

at tiltalte havde haft den ledende rolle i forbindelse med

indsmugling af hash og en mindre betydelig rolle som

mellemmand i forholdene vedrørende kokain. I formildende

retning lagde byretten vægt på, at tiltalte havde aflagt en

fuldstændig tilståelse. Landsretten stadfæstede byrettens dom

med henvisning til de samme forhold, som var anført af

byretten, samt til bestemmelsen i straffelovens § 82, stk. 1, nr.

9, som ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.

Det bemærkes, at der for så vidt angår dommene markeret med

(*) er anmodet om tredjeinstansbevilling.

Endvidere er Rigsadvokaten bekendt med en sag afgjort i Østre

Landsret den 4. juni 2024, hvor byretten ved dom af 21. februar

2024 havde nedsat straffen med henvisning til udkastet

(hørings-version), som efterfølgende blev fremsat som

lovforslag nr. L 115 af 28. februar 2024, der den 4. juni 2024

blev vedtaget og siden blev til lov nr. 661 af 11. juni 2024.

Tiltalte blev straffet for i tre tilfælde i februar 2024 at have været

i besiddelse af i alt 159 gram hash og 79 gram skunk med

henblik på videreoverdragelse. Forholdene var begået i en

målrettet skærpet strafzone, jf. straffelovens § 81 e, udpeget af

politiet den 10. januar 2024. Den tiltalte aflagde tilståelse i

grundlovsforhøret. Vedrørende strafudmålingen anførte

byretten bl.a.:

Side 9/10

”Retten finder, at forud for den 10. januar 2024 ville 3

tilfælde af deltagelse i den organiserede hashhandel på

Christiania sædvanligvis være straffet med fængsel i 4

måneder.

Da forholdene i nærværende sag er begået inden for en

målrettet skærpet strafzone, finder retten, at straffen – i

overensstemmelse

med

lovforarbejderne

–

almindelighed skal fordobles, således at straffen som

udgangspunkt ville skulle udmåles til fængsel i 8 måneder.

Retten finder imidlertid, at det ved strafudmålingen i

formildende retning bør tillægges vægt, at tiltalte allerede

i grundlovsforhøret har aflagt en fuldstændig og

uforbeholden tilståelse.”

Med henvisning til det ovenfor nævnte lovudkast anførte

byretten videre:

”Henset til at tiltalte allerede i grundlovsforhøret har

aflagt en fuldstændig og uforbeholden tilståelse, og at det

således må antages, at politiet er sparet for efterforskning,

og at anklagemyndigheden og retten har sparet ressourcer

ved, at sagen i grundlovsforhøret er fremmet som en

tilståelsessag, finder retten, at tilståelsen bør tillægges

betydelig vægt ved strafudmålingen.”

Byretten fastsatte efter en samlet vurdering straffen til fængsel i

6 måneder.

Landsretten forhøjede efter en samlet vurdering straffen til 7

måneder, idet landsretten henviste til karakteren af de strafbare

forhold, der var begået i en målrettet skærpet strafzone, og til

tiltaltes tilståelse. Landsretten henviste ikke til lovforslag nr. L

115 af 28. februar 2024.

Rigsadvokaten følger udviklingen i retspraksis og opdaterer

retningslinjerne i Rigsadvokatmeddelelsen i takt hermed.”

Side 10/10