Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2993373_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. marts 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-01768
3657603
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål Y
fra Folketingets Retsudvalg den 20. marts 2025
Samrådsspørgsmål Y:
”Hvad er ministerens holdning til, at politiet tilsyneladende
”vasker sager”, altså at betjentene med forventning fra ledelsen
helt bevidst undlader at tage de skridt, der skal til for at
undersøge og efterforske kriminalitet, og vil ministeren oplyse,
hvilket kendskab ministeren har til begrebet herunder hvor længe,
samt hvad ministeren har gjort ved det, og endelig hvad
ministeren agter fremover at gøre ved det?”
Spørgsmål et er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Side 1/10
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 791: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 20. marts om vask af politisager
Svar:
[Indledning]
Tak for ordet og tak for spørgsmålet.
Samrådet i dag handler om et emne, som vi blandt andet
har drøftet på et samråd den 4. februar 2025 og på et
møde med Folketingets partier den 7. februar 2025 –
nemlig om politiets praksis for henlæggelse af sager.
Som jeg har understreget flere gange, så er der rejst en
kritik af politiets sagsbehandling, som jeg tager meget
alvorligt. Derfor ligger det mig også meget på sinde, at
vi får handlet på den rejste kritik.
Det er dog vigtigt, at vi er enige om, hvad der er det
alvorlige ved den rejste kritik. Hvis der bliver
sagsbehandlet
og
henlagt
sager
i
strid
med
retsplejelovens regler, eller der bevidst sker usaglig
sagsbehandling, så er det selvfølgelig en meget alvorlig
kritik.
Men hvis det, der bliver kritiseret, er, at politiet hver dag
foretager prioriteringer mellem sager – også vanskelige
prioriteringer – vil jeg igen understrege, at denne slags
Side 2/10
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 791: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 20. marts om vask af politisager
prioriteringer er i overensstemmelse med retsplejelovens
regler.
Det skal naturligvis være sådan, at man som borger kan
have tillid til, at politiet behandler ens sag sagligt, og at
ofre for forbrydelser oplever et retssamfund, der giver
dem tryghed og retfærdighed. Det er en forudsætning for
et velfungerende retssamfund.
Jeg vil også gerne slå fast, at jeg generelt har meget stor
tillid til såvel Rigspolitiet og Rigsadvokaten som vores
politifolk og anklagere rundt om i landet, som jeg ved
knokler hårdt for at sikre vores tryghed. Det ændrer den
seneste tids historier ikke ved.
Jeg vil starte med at sige lidt om politiets prioriteringer
og styringen af politiet, og jeg vil efterfølgende komme
ind på, hvad kritikken har givet anledning til at
iværksætte af tiltag.
[Om politiets prioriteringer af sager]
Jeg har flere gange tidligere – både under samrådet i
februar og i flere skriftlige svar til Folketinget – redegjort
for retsplejelovens regler for efterforskning af strafbare
Side 3/10
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 791: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 20. marts om vask af politisager
forhold. Jeg vil i dag derfor nøjes med at gentage
hovedpointerne.
Det er nødvendigvis sådan, at der hver dag sker
prioriteringer i politiet. Der bliver prioriteret mellem
sager,
der
bliver
prioriteret
i
forhold
til
efterforskningsskridt og -midler, som skal iværksættes i
en konkret sag, og der bliver også prioriteret, når det skal
besluttes, om en sag skal undersøges videre. Det er der
ikke noget fordækt i.
Prioriteringer er et grundvilkår i politiet, og politiet
skal
ikke efterforske alle sager til bunds. Det vil simpelthen
være forkert brug af politiets ressourcer.
Efter retsplejeloven er politiet tillagt et bredt skøn i
forhold til at vurdere, om der skal indledes en
efterforskning,
og
i
givet
fald
hvilke
efterforskningsskridt der er brug for. Det samme gælder
i forhold til, om en allerede indledt efterforskning skal
fortsætte.
Ved vurderingen af, om en efterforskning skal indledes,
eller om en allerede indledt efterforskning skal fortsætte,
skal politiet vurdere flere ting.
Side 4/10
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 791: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 20. marts om vask af politisager
De skal bl.a. vurdere, om det ud fra de foreliggende
efterforskningsmuligheder
er
realistisk,
at
en
efterforskning vil kunne føre til opklaring af sagen, at en
eller flere personer bliver sigtet, og om sagens
gennemførelse
vil
medføre
vanskeligheder,
omkostninger eller sagsbehandlingstider, som ikke står i
et rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, der
i givet fald kan forventes idømt.
Der vil ved denne vurdering blandt andet kunne lægges
vægt på sagens karakter, grovhed, omfang og hensynet
til den mest hensigtsmæssige anvendelse af politiets
ressourcer.
Det betyder, at politiet godt kan lade være med at
foretage efterforskningsskridt i en bestemt sag, og at
politiet godt kan henlægge en sag, selv om politiet har en
formodning om, hvem gerningspersonen er.
[Om ressourcer og måltal]
Politiet har rigtig mange sager, og kriminalitetsbilledet
bliver stadig mere komplekst. Politiet registrerede i 2024
mere end 600.000 straffesagsanmeldelser. Derfor er det
Side 5/10
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 791: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 20. marts om vask af politisager
et grundvilkår for politiet, at der skal prioriteres mellem
opgaver.
Som jeg redegjorde for på samrådet i Folketingets
Retsudvalg den 4. februar 2025, har jeg ikke kendt til det
konkrete udtryk at ”vaske sager” før den seneste tids
kritik af politiets sagsbehandling. Som jeg også gav
udtryk for på samrådet, er det imidlertid ikke nyt for mig,
at politiet er presset.
Det er derfor også et omdrejningspunkt for mit virke som
justitsminister at sikre bedre rammer for politiet, og
regeringen og jeg har ad flere omgange tilført politiet
flere ressourcer.
Udover en videreførelse af økonomien i
Aftale om
politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023
i
2025 har regeringen blandt andet besluttet at prioritere
yderligere 85 mio. kr. i 2025 med henblik på at
understøtte politiets og anklagemyndighedens økonomi.
Hertil har regeringen ligeledes besluttet at styrke politiet
med ca. 80 mio. kr. årligt i 2025-2028 til kampen mod
grænseoverskridende bandekriminalitet, ligesom der
afsættes 110 mio. kr. i 2025 til politiet til at håndtere den
Side 6/10
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 791: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 20. marts om vask af politisager
ændrede
sikkerhedssituation
og
det
skærpede
trusselsbillede.
Desuden har politiet blandt andet fået grønt lys til at
anvende
objekt-
mønstergenkendelsesteknologi,
og
herunder
i
ansigtsgenkendelsesteknologi,
efterforskningen af sager om blandt andet alvorlig
personfarlig kriminalitet som drab, grov vold og
voldtægt. Manuel gennemgang af videomateriale er en
opgave, der lægger betydeligt beslag på politiets
ressourcer, og ved at gøre brug af nye teknologier kan vi
spare både vigtige personaleressourcer og tid i
efterforskningen.
Vi skal hele tiden overveje, hvordan vi bedst muligt letter
presset for politiet – det er også noget, som jeg ved, at
forligskredsen bag politiets og anklagemyndighedens
økonomi er meget optaget af.
Det er en problemstilling, vi jævnligt har drøftet på flere
forligskredsmøder
–
blandt
andet
i
lyset
af
omprioriteringer som følge af krigen i Ukraine samt de
rekrutteringsudfordringer, som politiet har oplevet de
senere år.
Side 7/10
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 791: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 20. marts om vask af politisager
Derfor er det også magtpåliggende for mig, at vi i
forbindelse med de kommende forhandlinger om en ny
flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden har en
drøftelse af, hvordan de styringsmæssige rammer for
politiets virksomhed skal tilrettelægges.
Vi skal bevæge os væk fra detailstyringen af den
offentlige sektor – og vi har også allerede i fællesskab
taget et vigtigt skridt i forligskredsen, hvor vi har
gennemført
syv
en
forenkling
om
til
to
af
målstyringen
på
og
straffesagsområdet. Politikredsene er derfor overgået fra
målsætninger
sagsbeholdninger
overordnede
sagsbehandlingstider
politiske
målsætninger om sagsbehandlingstider.
Ændringen fra syv til to målsætninger skal sikre, at
målstyringen bliver mere meningsfuld for borgerne, så
der i højere grad er fokus på, at dem, der har været udsat
for en forbrydelse, kan få behandlet deres sager hurtigt,
herunder særligt i de mest alvorlige straffesager.
Men vi er ikke i mål, og det er en drøftelse, vi kommer
til at fortsætte her i foråret, når vi tager hul på
forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiet og
anklagemyndigheden.
Side 8/10
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 791: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 20. marts om vask af politisager
[Fremadrettede tiltag]
Derfor er det også vigtigt for mig, at den rejste kritik nu
bliver belyst og undersøgt, og at det samtidig sker på en
måde, hvor erfaringerne kan indgå i det videre arbejde
med forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiets
og anklagemyndighedens økonomi.
Derfor
har
statsadvokaterne
hvor
første
iværksat
fase
en
af
tilsynsundersøgelse,
tilsynsundersøgelsen afsluttes inden sommerferien.
Den første fase af tilsynsundersøgelsen har fokus på
sager om blandt andet simpel vold, grov vold og
voldtægt. Undersøgelsen inddrager både såkaldte skarpe
journalnumre,
undersøgelsesnumre
og
registrerede
hændelser. Sagerne er fra 2024 og skal ikke tidligere
have været genstand for klagebehandling.
Resultaterne vil blive oversendt til Folketinget inden
sommerferien. Derudover har Rigspolitiet indledt en
drøftelse
med
politikredsene
om
politiets
kommunikation om prioriteringer af politiets ressourcer
– både i forhold til borgere og medarbejdere. Rigspolitiet
vil have et skærpet ledelsesmæssigt fokus herpå.
Side 9/10
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 791: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 20. marts om vask af politisager
Jeg har også noteret mig, at statsrevisorerne har anmodet
Rigsrevisionen om at iværksætte en undersøgelse af
politiets henlæggelse af sager. Det bakker jeg naturligvis
op om.
Tak for ordet.
Side 10/10