Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2934858_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. november 2024
Økonomikontoret
Jonas Muhs Nielsen
2024-13053
3469686
Besvarelse af spørgsmål nr. 76 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 76 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nick
Zimmermann (DF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Nicolai Seremet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 76: MFU spm. om, hvor mange opnormeringer i form af årsværk, ministeriet og underliggende styrelser har haft de seneste 2 år
2934858_0002.png
Spørgsmål nr. 76 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange opnormeringer i form af
årsværk, ministeriet og underliggende styrelser har haft de
seneste 2 år, og angive, hvilke nye opgaver, der udgør
begrundelserne for opnormeringerne?”
Svar:
Antallet af årsværk på Justitsministeriets samlede område udgjorde ca.
23.945 i 2022 og ca. 24.600 i 2024 svarende til en stigning på samlet 655
årsværk i perioden,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Udvikling i antal årsværk fordelt efter institution – 2022-2024
Antal årsværk
Departementet mv.
2
Civilstyrelsen
3
Politiklagemyndigheden og Bevismiddeltilsynet
Datatilsynet
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.
Den Centrale Anklagemyndighed
Kriminalforsorgen
4
Domstolsstyrelsen
Retterne
Procesbevillingsnævnet
Tinglysning
Ungdomskriminalitetsnævnet
I alt
2022
300
140
40
80
10
16.310
320
4.450
145
2.030
30
85
0
23.945
2023
310
155
50
80
10
16.665
320
4.595
140
2.075
30
80
40
24.550
2024
1
315
140
50
70
10
16.585
315
4.690
150
2.115
35
85
40
24.600
Ændring
(2022-2024)
15
0
10
-10
0
275
-5
240
5
85
5
0
40
655
Anm.: Der er i opgørelsen afrundet til nærmeste 5 årsværk. Afvigelser skyldes afrundinger. For opgørelsen i 2022 og 2023
baserer datagrundlaget sig på bidrag fra Økonomistyrelsen og udgøres af tal fra Statens BI-ISOLA for 4. kvartal. I
opgørelsen er der ikke taget højde for, at der i perioden kan være opgaver (og dermed årsværk), der er omrokeret mellem
staten og andre sektorer. Der er i opgørelsen korrigeret for ressortændringer baseret på andelen af løn- og
personaleomkostninger, der flytter fra ét ministerområde til et andet i forbindelse med ressortændringer. Der er taget
udgangspunkt i finanslovsstrukturen for 2023. 1. I 2024 opgøres tallene for 3. kvartal, og datagrundlaget er ikke
ressortkorrigeret med udgangspunkt i finanslovsstrukturen for 2023, da dette først vil være muligt, når data for 4. kvartal
2024 er tilgængelig. 2. Departementets opgørelse af årsværk inkluderer årsværk til bl.a. undersøgelseskommissioner,
herunder Undersøgelseskommissionen om SKAT og FE-kommissionen. 3. Civilstyrelsen er opgjort inklusive nævns- og
rådsmedlemmer samt voterende sagkyndige. 4. Kriminalforsorgen er opgjort samlet bestående af § 11.31.01 - Direktoratet
for Kriminalforsorgen og § 11.31.03 - Kriminalforsorgen i anstalter og frihed.
Kilde: Økonomistyrelsen, Statens BI ISOLA
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 76: MFU spm. om, hvor mange opnormeringer i form af årsværk, ministeriet og underliggende styrelser har haft de seneste 2 år
Stigningen kan primært henføres til en række myndigheder, herunder
navnlig politiet og den lokale anklagemyndighed, kriminalforsorgen samt
retterne.
Den anførte stigning under departementet mv. skyldes, at der siden 2022 er
tilført 15 årsværk til Undersøgelseskommissionen om SKAT og FE-
kommissionen, som indgår i departementets opgørelse af årsværk.
I politiet og den lokale anklagemyndighed mv. har der siden 2022 været en
stigning på samlet 275 årsværk. Stigningen skyldes generelt initiativerne
”En mere robust politistyrke” og ”Mindre sagsbunker og korte
sagsbehandlingstider” fra Aftale om politiets og anklagemyndighedens
økonomi 2021-2023 (Regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye
Borgerlige), som er blevet videreført med finansloven for 2024. Med aftalen
tilføres politiet og den lokale anklagemyndighed årsværk til generelt at
understøtte
politiets
samlede
opgaveløsning
og
styrke
straffesagsbehandlingen.
I kriminalforsorgen har der siden 2022 været en stigning på samlet 240
årsværk. Stigningen skyldes primært udmøntningen af Aftale om
kriminalforsorgens økonomi 2023-2025 (Regeringen, Socialistisk
Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti).
Flerårsaftalen indeholder ca. 75 politisk besluttede initiativer og projekter,
herunder etablering af psykologkorps og kompetenceudviklingsenhed, nye
skoler til uddannelse af uniformerede medarbejdere, opgaveflytning fra
fængselsbetjente til civile faggrupper samt ansættelse af socialrådgivere i
forbindelse med ny udstationeringsmodel. Den afsatte finansiering til
ovenstående initiativer er bl.a. udmøntet til ansættelse af flere årsværk.
I retterne har der siden 2022 været en stigning på 85 årsværk. Stigningen
skyldes primært udmøntningen af Aftale om domstolenes økonomi 2024-
2027 (Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige) til brug for nedbringelse
af sagsbunker og -behandlingstider. Hertil kommer en stigning i årsværk
som følge af en etårig tilførsel af merbevilling til bekæmpelse af sagsbunder
på finansloven for 2023. Herudover skyldes stigningen merbevilling i 2022-
2025 på finansloven for 2022 til it-projektet, der udvikler et nyt straffe- og
skiftesystem,
jf. akt. 26 af 28. oktober 2021.
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 76: MFU spm. om, hvor mange opnormeringer i form af årsværk, ministeriet og underliggende styrelser har haft de seneste 2 år
I Domstolsstyrelsen har der siden 2022 været en stigning på 5 årsværk.
Stigningen skyldes primært udmøntningen af Aftale om domstolenes
økonomi
2024-2027
(Regeringen,
Socialistisk
Folkeparti,
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye
Borgerlige) til styrkelse af arbejdet med øget it-, cyber- og
informationssikkerhed og en styrkelse af arbejdet med drift, vedligeholdelse
og udvikling af retternes it-systemer.
I Procesbevillingsnævnet har der siden 2022 været en stigning på 5 årsværk.
Stigningen skyldes øgede ressourcer, som følge af lovændringer, der med
fører, at flere sager skal behandles i nævnet. De øgede ressourcer kan bl.a.
henføres dels til udmøntning af Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027
(Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige).
I Ungdomskriminalitetsnævnet er der siden 2022 sket en stigning på 40
årsværk. Stigningen kan henføres til, at området og finansieringen er
overført fra politiet til domstolene d. 1. januar 2023 i forbindelse med
finansloven for 2023.
I Politiklagemyndigheden og Bevismiddeltilsynet er der siden 2022 sket en
stigning på 10 årsværk. Stigning skyldes øgede ressourcer som følge af ny
lovgivning i forbindelse med navnlig etableringen af Bevismiddeltilsynet og
udvidelse af Politiklagemyndighedens kompetence. De øgede ressourcer
kan bl.a. henføres til Aftale om politiet og anklagemyndighedens økonomi
i 2021-2023 af december 2020 (Regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti
og Nye Borgerlige.
Side 4/4