Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3005639_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. april 2025
Strafferetskontoret
Mostafa Mohammadi
2025-03450
3662155
Besvarelse af spørgsmål nr. 751 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 751 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 759: Spm. om det strider mod den vedtagne samtykkelov og den grundlæggende princip om magtens tre-deling, at ministeren sammen med anklagemyndigheden har besluttet, hvilke gerningsmomenter der omfattet af straffelovens § 216
Spørgsmål nr. 751 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren under henvisning til ministerens svar på REU
alm. del - spørgsmål 949 (2023-24) redegøre for, hvorfor
ministeren har igangsat arbejde i Justitsministeriet om
undersøgelse
af
stealthing
gennem
dialog
med
anklagemyndigheden, med henblik på at foretage en vurdering
om stealthing er omfattet af den samtykkebaserede
voldtægtsbestemmelse, når det fremgår af den kommenterede
høringsoversigt til samtykkeloven side 7, at:” Dette skal i øvrigt
ses i lyset af, at den nye samtykkebaserede
voldtægtsbestemmelse vil rumme mange forskelligartede
forhold, og at det bør overlades til domstolene at foretage den
nødvendige
skønsmæssige
vurdering
af
samtlige
omstændigheder i de enkelte sager.””
Svar:
1.
Straffelovrådet afgav den 19. februar 2020 betænkning nr. 1574/2020 om
en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse. Straffelovrådets flertal fandt,
at en ny voldtægtsbestemmelse burde baseres på et kriterium om
frivillighed, mens et mindretal fandt, at bestemmelsen burde konstitueres
omkring samtykke. Ved lov nr. 2208 af 29. december 2020 blev den
samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse indført.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at dér, hvor en bestemmelse
baseret på frivillighed og en bestemmelse baseret på samtykke efter
Justitsministeriets opfattelse vil kunne føre til et forskelligt resultat, er i
visse passivitetssituationer. Med en samtykkebaseret bestemmelse vil der
således i passivitetssituationer kunne påhvile den initiativtagende part en
videre forpligtelse til at sikre, at den anden part samtykker, hvis
vedkommende forholder sig passiv, end ved en frivillighedsbaseret
bestemmelse. Der henvises til Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 85
som fremsat, side 9. En samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse har således
på dét punkt et bredere anvendelsesområde end en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse.
Straffelovrådets flertal har i betænkningen anført, at det efter deres
opfattelse vil være forkert at betragte stealthing som voldtægt og henføre det
under straffelovens § 216, da selve den seksuelle handling var frivillig.
Mindretallet har ikke omtalt stealthing i betænkningen.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 759: Spm. om det strider mod den vedtagne samtykkelov og den grundlæggende princip om magtens tre-deling, at ministeren sammen med anklagemyndigheden har besluttet, hvilke gerningsmomenter der omfattet af straffelovens § 216
Forskellen på flertallets og mindretallets forslag relaterer sig således først
og fremmest til, om der kan pålægges strafansvar i visse
passivitetssituationer og ikke til spørgsmålet om, hvorvidt stealthing vil
være omfattet af en ny voldtægtsbestemmelse. Det er baggrunden for, at
Justitsministeriet i sin besvarelse af 20. juni 2024 af spørgsmål nr. 949 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg har henvist til flertallets udtalelse for så vidt
angår spørgsmålet om stealthing.
Det er ikke omtalt i bemærkningerne til lovforslaget, hvad der gælder med
hensyn til stealthing. Det fremgår dog af side 7 i den kommenterede
høringsoversigt over lovforslaget (Retsudvalget 2020-21, L 85 – bilag 1), at
det beror på en konkret vurdering, om der foreligger samtykke i tilfælde,
hvor der f.eks. sker aftagning af kondom.
Det er i overensstemmelse hermed Justitsministeriets vurdering – som det
også fremgår af den føromtalte besvarelse – at stealthing på nuværende
tidspunkt ikke i sig selv er strafbart, men at forholdet dog efter
omstændighederne kan indgå som et element i den samlede konkrete
vurdering af, om der foreligger samtykke.
2.
Af den føromtalte kommenterede høringsoversigt, side 7, fremgår det, at
den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse vil rumme mange
forskelligartede forhold, og at det bør overlades til domstolene at foretage
den nødvendige skønsmæssige vurdering af samtlige omstændigheder i de
enkelte sager.
Det er domstolenes opgave at dømme i de sager, som de måtte få forelagt. I
første række er det dog anklagemyndigheden, der foretager en retlig
vurdering af, om der i en straffesag er grundlag for tiltalerejsning. Det følger
således af retsplejelovens § 96, stk. 1, at det er anklagemyndighedens
opgave sammen med politiet at forfølge forbrydelser efter reglerne i
retsplejeloven.
Det er derfor hverken i strid med den samtykkebaserede
voldtægtsbestemmelse eller princippet om magtens tredeling, at
anklagemyndigheden fortolker og anvender den samtykkebaserede
voldtægtsbestemmelse, herunder ikke rejser tiltale i straffesager, når der
ikke er grundlag herfor.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 759: Spm. om det strider mod den vedtagne samtykkelov og den grundlæggende princip om magtens tre-deling, at ministeren sammen med anklagemyndigheden har besluttet, hvilke gerningsmomenter der omfattet af straffelovens § 216
3.
Som jeg også har nævnt tidligere, er stealthing et seksuelt overgreb, der
krænker offerets seksuelle selvbestemmelsesret, og det skal vores
lovgivning også klart afspejle. Et lovforslag, der bl.a. indeholder en
kriminalisering af stealthing, har derfor været i offentlig høring fra den 12.
marts 2025 til den 9. april 2025. Jeg forventer at fremsætte lovforslaget i
indeværende folketingssamling.
Side 4/4