REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 759: Spm. om det strider mod den vedtagne samtykkelov og den grundlæggende princip om magtens tre-deling, at ministeren sammen med anklagemyndigheden har besluttet, hvilke gerningsmomenter der omfattet af straffelovens § 216

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. april 2025

Strafferetskontoret

Mostafa Mohammadi

2025-03450

3662155

Besvarelse af spørgsmål nr. 751 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 751 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. marts 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 759: Spm. om det strider mod den vedtagne samtykkelov og den grundlæggende princip om magtens tre-deling, at ministeren sammen med anklagemyndigheden har besluttet, hvilke gerningsmomenter der omfattet af straffelovens § 216

Spørgsmål nr. 751 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren under henvisning til ministerens svar på REU

alm. del - spørgsmål 949 (2023-24) redegøre for, hvorfor

ministeren har igangsat arbejde i Justitsministeriet om

undersøgelse

stealthing

gennem

dialog

med

anklagemyndigheden, med henblik på at foretage en vurdering

om stealthing er omfattet af den samtykkebaserede

voldtægtsbestemmelse, når det fremgår af den kommenterede

høringsoversigt til samtykkeloven side 7, at:” Dette skal i øvrigt

ses i lyset af, at den nye samtykkebaserede

voldtægtsbestemmelse vil rumme mange forskelligartede

forhold, og at det bør overlades til domstolene at foretage den

nødvendige

skønsmæssige

vurdering

samtlige

omstændigheder i de enkelte sager.””

Svar:

Straffelovrådet afgav den 19. februar 2020 betænkning nr. 1574/2020 om

en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse. Straffelovrådets flertal fandt,

at en ny voldtægtsbestemmelse burde baseres på et kriterium om

frivillighed, mens et mindretal fandt, at bestemmelsen burde konstitueres

omkring samtykke. Ved lov nr. 2208 af 29. december 2020 blev den

samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse indført.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at dér, hvor en bestemmelse

baseret på frivillighed og en bestemmelse baseret på samtykke efter

Justitsministeriets opfattelse vil kunne føre til et forskelligt resultat, er i

visse passivitetssituationer. Med en samtykkebaseret bestemmelse vil der

således i passivitetssituationer kunne påhvile den initiativtagende part en

videre forpligtelse til at sikre, at den anden part samtykker, hvis

vedkommende forholder sig passiv, end ved en frivillighedsbaseret

bestemmelse. Der henvises til Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 85

som fremsat, side 9. En samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse har således

på dét punkt et bredere anvendelsesområde end en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse.

Straffelovrådets flertal har i betænkningen anført, at det efter deres

opfattelse vil være forkert at betragte stealthing som voldtægt og henføre det

under straffelovens § 216, da selve den seksuelle handling var frivillig.

Mindretallet har ikke omtalt stealthing i betænkningen.

Side 2/4

Forskellen på flertallets og mindretallets forslag relaterer sig således først

og fremmest til, om der kan pålægges strafansvar i visse

passivitetssituationer og ikke til spørgsmålet om, hvorvidt stealthing vil

være omfattet af en ny voldtægtsbestemmelse. Det er baggrunden for, at

Justitsministeriet i sin besvarelse af 20. juni 2024 af spørgsmål nr. 949 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg har henvist til flertallets udtalelse for så vidt

angår spørgsmålet om stealthing.

Det er ikke omtalt i bemærkningerne til lovforslaget, hvad der gælder med

hensyn til stealthing. Det fremgår dog af side 7 i den kommenterede

høringsoversigt over lovforslaget (Retsudvalget 2020-21, L 85 – bilag 1), at

det beror på en konkret vurdering, om der foreligger samtykke i tilfælde,

hvor der f.eks. sker aftagning af kondom.

Det er i overensstemmelse hermed Justitsministeriets vurdering – som det

også fremgår af den føromtalte besvarelse – at stealthing på nuværende

tidspunkt ikke i sig selv er strafbart, men at forholdet dog efter

omstændighederne kan indgå som et element i den samlede konkrete

vurdering af, om der foreligger samtykke.

Af den føromtalte kommenterede høringsoversigt, side 7, fremgår det, at

den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse vil rumme mange

forskelligartede forhold, og at det bør overlades til domstolene at foretage

den nødvendige skønsmæssige vurdering af samtlige omstændigheder i de

enkelte sager.

Det er domstolenes opgave at dømme i de sager, som de måtte få forelagt. I

første række er det dog anklagemyndigheden, der foretager en retlig

vurdering af, om der i en straffesag er grundlag for tiltalerejsning. Det følger

således af retsplejelovens § 96, stk. 1, at det er anklagemyndighedens

opgave sammen med politiet at forfølge forbrydelser efter reglerne i

retsplejeloven.

Det er derfor hverken i strid med den samtykkebaserede

voldtægtsbestemmelse eller princippet om magtens tredeling, at

anklagemyndigheden fortolker og anvender den samtykkebaserede

voldtægtsbestemmelse, herunder ikke rejser tiltale i straffesager, når der

ikke er grundlag herfor.

Side 3/4

Som jeg også har nævnt tidligere, er stealthing et seksuelt overgreb, der

krænker offerets seksuelle selvbestemmelsesret, og det skal vores

lovgivning også klart afspejle. Et lovforslag, der bl.a. indeholder en

kriminalisering af stealthing, har derfor været i offentlig høring fra den 12.

marts 2025 til den 9. april 2025. Jeg forventer at fremsætte lovforslaget i

indeværende folketingssamling.

Side 4/4