REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om det kunne være således, at hvis PET ikke intentionelt kommer i besiddelse af noget kommunikation mellem en borger og f.eks. en journalist eller en forsvarsadvokat, at PET ikke er forpligtet til at slette disse informationer

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. marts 2025

Sikkerhedskontoret

Anne Sofie Brix

2025-03283

3657766

Besvarelse af spørgsmål nr. 703 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 703 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. marts 2025. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).

Peter Hummelgaard

Carsten Madsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/7

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om det kunne være således, at hvis PET ikke intentionelt kommer i besiddelse af noget kommunikation mellem en borger og f.eks. en journalist eller en forsvarsadvokat, at PET ikke er forpligtet til at slette disse informationer

Spørgsmål nr. 703 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, om det med regeringens udkast til Lov

om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) vil

kunne være således, at hvis PET ikke intentionelt kommer i be-

siddelse af noget kommunikation mellem en borger og f.eks. en

journalist eller en forsvarsadvokat, at PET ikke er forpligtet til

at slette disse informationer?”

Svar:

Justitsministeriet forstår spørgsmålet således, at det angår det udkast til

forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

(Understøttelse af Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre

data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed m.v.), der har været i of-

fentlig høring i perioden fra den 6. februar til den 6. marts 2025 (28 dage)

samt i høring hos visse yderligere organisationer mv. i perioden fra den 12.

marts til den 19. marts 2025 (7 dage).

Det bemærkes, at der er tale om et lovforslag, der endnu ikke er fremsat for

Folketinget, og hvor overvejelserne om, hvad høringssvarene måtte give an-

ledning til, endnu ikke er afsluttede.

Udkastet til lovforslaget indeholder bl.a. et forslag til en ny bestemmelse i

PET-loven (§ 4 a), der skal regulere anmodninger fra PET til Forsvarets Ef-

terretningstjeneste (FE) om at foretage søgninger i allerede tilvejebragte rå-

data til brug for PET’s opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning

af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. Bestemmelsen vil træde i

stedet for reglerne i retsplejeloven i forhold til sådanne anmodninger om

søgninger.

Lovforslaget indeholder endvidere bl.a. et forslag om et nyt kapitel i PET-

loven om større sammenhængende datasæt (kapitel 6 a), der skal indeholde

en regulering af PET’s opbevaring og behandling af sådanne datasæt.

Hvad angår kommunikation med journalister kan Justitsministeriet over-

ordnet oplyse, at både den i lovforslaget foreslåede ordning vedrørende ret-

skendelse for PET’s anmodning til FE om søgning i allerede tilvejebragte

rådata og ordningen vedrørende større sammenhængende datasæt indehol-

Side 2/7

der en særlig beskyttelse af oplysninger, som er egnede til at afsløre mediers

kildeforhold.

I forhold til de foreslåede regler om søgninger i FE’s rådata efter anmodning

fra PET bemærkes indledningsvis, at sådanne søgninger efter forslaget for-

udsætter retskendelse, hvis søgningen vedrører i Danmark hjemmehørende

personer eller personer, der opholder sig i Danmark.

Der lægges med forslaget op til, at en anmodning om søgning ikke må frem-

sættes med hensyn til oplysninger, som har været sendt til eller fra redaktø-

rer og redaktionelle medarbejdere ved et massemedie omfattet af § 1 i me-

dieansvarsloven eller et udenlandsk medie, der kan sidestilles hermed, og

som er egnede til at afsløre kildeforhold, medmindre hensynet til kildebe-

skyttelse findes at måtte vige for hensynet til PET’s opgavevaretagelse. Om-

fattet af beskyttelsen vil være f.eks. redaktører eller redaktionelle medarbej-

deres oplysninger om, hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til en

artikel.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at hvorvidt hensynet til

kildebeskyttelse findes at måtte vige for hensynet til PET’s opgavevareta-

gelse, jf. PET-lovens § 1, vil afhænge af en vurdering af de konkrete om-

stændigheder. Det vil generelt tale imod, at der kan foretages søgning på de

nævnte personer og oplysningstyper, hvis forfatteren eller kilden har villet

afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.

Omvendt vil det som udgangspunkt tale for, at der kan ske søgning, hvis der

foreligger en formodning for, at sagen angår en lovovertrædelse af alvorlig

karakter. Som eksempler på tungtvejende hensyn til PET’s opgavevareta-

gelse er i bemærkningerne nævnt en situation, hvor en journalists kilde plan-

lægger at udføre en terrorhandling, og hvor det må antages, at PET ved at

indhente og behandle kommunikation mellem journalisten og kilden vil

kunne få efterretningsmæssige oplysninger om planerne for angrebet.

De foreslåede regler afløser på dette punkt reglerne i retsplejeloven, der i

dag finder anvendelse ved spørgsmål om retskendelse til søgning i FE’s rå-

data efter anmodning fra PET. Disse bestemmelser indeholder også et ud-

gangspunkt om, at der ikke kan opnås retskendelse til søgning med hensyn

til kildeoplysninger, men at dette udgangspunkt kan fraviges under visse be-

tingelser som uddybet i denne besvarelses punkt 4.

Side 3/7

Justitsministeriet har på samme måde som efter de nugældende regler fun-

det, at retsstillingen med den foreslåede ordning bør være sådan, at det klare

udgangspunkt er, at der ikke kan foretages søgninger med hensyn til oplys-

ninger om journalistiske kilder, men at dette udgangspunkt kan fraviges un-

der visse betingelser.

Fordi de rådata, FE opbevarer efter FE-loven, har en uerkendt karakter,

vil det ikke på forhånd fuldstændig kunne udelukkes, at der i de oplysninger,

der fremsøges på PET’s anmodning, utilsigtet forekommer oplysninger,

som er særligt beskyttede. Det er begrundelsen for, at der i forslaget er indsat

en bestemmelse, der har til hensigt at beskytte kildeoplysninger i sådanne

situationer.

Det er således indeholdt i den foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 4 a,

stk. 9, at hvis der i forbindelse med en søgning, der er sket efter rettens ken-

delse, er fremkommet oplysninger, som har været sendt til eller fra redaktø-

rer og redaktionelle medarbejdere ved et massemedie omfattet af § 1 i me-

dieansvarsloven eller et udenlandsk medie, der kan sidestilles hermed, og

som er egnede til at afsløre kildeforhold, og hvor det ikke er anført i kendel-

sen, hvilke konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at hensynet

til kildebeskyttelse findes at måtte vige for hensynet til PET’s opgavevare-

tagelse, skal PET straks slette disse oplysninger. Vurderer PET, at oplysnin-

gerne kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver, kan tjene-

sten dog anmode retten om at træffe afgørelse om, hvorvidt hensynet til kil-

debeskyttelse findes at måtte vige for hensynet til PET’s opgavevaretagelse.

Baggrunden for, at der er lagt op til en ordning, hvorefter udgangspunktet

er, at oplysningerne skal slettes, men at dette udgangspunkt under visse be-

tingelser kan fraviges, er den samme som beskrevet ovenfor om anmodnin-

ger fra PET om adgangen til at søge efter de pågældende oplysninger. Det

vil sige navnlig hensynet til, at der kan være tilfælde, hvor PET bør kunne

viderebehandle oplysningerne, f.eks. for at få efterretningsmæssige oplys-

ninger om planerne for et terrorangreb.

Det samme gør sig gældende i forhold til den lignende bestemmelse, der er

indeholdt i den foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 10 f, stk. 5, der ved-

rører oplysninger i et større sammenhængende datasæt, som PET har mod-

taget fra FE.

Side 4/7

Som anført er der således lagt op til i de nævnte bestemmelser at beskytte

oplysninger om kildeforhold, men at udgangspunktet om beskyttelse kan

fraviges under visse betingelser.

Som endvidere nævnt findes der en lignende beskyttelse af oplysninger om

kildeforhold i retsplejeloven, der også indeholder en mulighed for under

visse betingelser at fravige beskyttelsen. Det fremgår således af lovens §

804, stk. 4, at der ikke kan meddeles pålæg om edition, såfremt der derved

vil fremkomme oplysning om forhold, som den pågældende ville være ude-

lukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne. Det omfatter

bl.a. redaktørers og redaktionelle medarbejderes oplysninger om, hvem der

er kilde til en oplysning, jf. retsplejelovens § 172, stk. 1, nr. 1. Beskyttelsen

af disse oplysninger er dog ikke absolut. Vidnepligt kan således pålægges

efter reglerne i § 172, stk. 5 og 6. Efter bestemmelsens stk. 5 kan vidnepligt

pålægges, hvis sagen angår en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter,

og som efter loven kan medføre straf af fængsel i 4 år eller derover, såfremt

vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring,

og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at

kunne beskytte deres kilder. Efter bestemmelsens stk. 6 kan retten ligeledes

pålægge vidnepligt, hvis sagen angår en overtrædelse af straffelovens §§

152-152 c, medmindre kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggø-

relse er af samfundsmæssig betydning.

Beskyttelsen af oplysninger, som er egnede til at afsløre mediers kildefor-

hold, efter den foreslåede ordning svarer ikke fuldstændig til beskyttelsen af

de tilsvarende oplysninger efter reglerne i retsplejeloven. Dette skal navnlig

ses i sammenhæng med det forhold, at karakteren af PET’s opgavevareta-

gelse på en række områder adskiller sig fra det øvrige politis. PET’s efter-

forskninger leder bl.a. ikke i samme grad som efterforskninger i det øvrige

politi til, at der rejses sigtelse for et strafbart forhold. Derudover har Justits-

ministeriet i udformningen af den foreslåede ordning vedrørende beskyttelse

af oplysninger om mediers kildeforhold lagt vægt på, at ordningen vil finde

anvendelse for bestemte typer af oplysninger. Justitsministeriet bemærker

således, at der for så vidt angår oplysninger, som er udfundet blandt allerede

tilvejebragte rådata, vil være tale om oplysninger, som FE alene har kunnet

indsamle og indhente, hvis betingelserne herfor i FE-loven har været op-

fyldt.

Hvad angår andre typer af særligt beskyttelsesværdige oplysninger end

oplysninger om mediers kildeforhold kan Justitsministeriet oplyse, at den i

Side 5/7

lovforslaget foreslåede ordning vedrørende retskendelse for PET’s anmod-

ning til FE om søgning i allerede tilvejebragte rådata indeholder en særlig

beskyttelse af bestemte personers forbindelse med personer, som efter reg-

lerne i retsplejelovens § 170 er udelukket fra at give forklaring som vidne i

sagen.

Det bemærkes som anført ovenfor, at sådanne søgninger efter forslaget for-

udsætter retskendelse, hvis søgningen vedrører i Danmark hjemmehørende

personer, eller personer, der opholder sig i Danmark.

Der lægges derudover med den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1, op til,

at en anmodning om søgning i FE’s rådata ikke vil kunne fremsættes med

hensyn til bestemte personers forbindelse med personer, som efter reglerne

i retsplejelovens § 170 er udelukket fra at give forklaring som vidne i sagen.

Der vil således være tale om en beskyttelse af den kommunikation, der fin-

der sted mellem den person, der søges på, og de personer, der er vidneude-

lukket i medfør af retsplejelovens § 170, herunder bl.a. forsvarsadvokater.

Denne begrænsning i søgeadgangen svarer til bestemmelserne i retspleje-

lovens § 782, stk. 2, og § 804, stk. 4.

Fordi de rådata, FE opbevarer efter FE-loven, har en uerkendt karakter, vil

det imidlertid ikke på forhånd fuldstændig kunne udelukkes, at der i de op-

lysninger, der fremsøges på PET’s anmodning, forekommer oplysninger,

som er særligt beskyttede. De nugældende regler i retsplejeloven tager også

højde for den situation, at der ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden

er fremkommet sådanne oplysninger. Således fremgår det af retsplejelovens

§ 791, stk. 3, at hvis der i forbindelse med telefonaflytning, anden aflytning

eller brevåbning er foretaget indgreb i den mistænktes forbindelse med per-

soner, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaring som

vidne, skal materiale om dette indgreb straks tilintetgøres, men at dette dog

ikke gælder, hvis materialet giver anledning til, at der rejses sigtelse for

strafbart forhold mod den omhandlede person, eller at hvervet som forsvarer

bliver frataget den pågældende, jf. § 730, stk. 3, og § 736.

Justitsministeriet har på samme måde som efter de nugældende regler i rets-

plejeloven fundet, at retsstillingen under den foreslåede ordning bør være

sådan, at sådanne oplysninger som udgangspunkt skal slettes, men at dette

udgangspunkt kan fraviges under visse betingelser.

Side 6/7

Det foreslås derfor i § 4 a, stk. 8, at hvis der i forbindelse med en søgning er

fremkommet oplysninger om bestemte personers forbindelse med personer,

som efter reglerne i retsplejelovens § 170 er udelukket fra at give forklaring

som vidne i sagen, skal disse oplysninger straks slettes. Dette gælder dog

ikke, hvis materialet giver anledning til, at der indledes en efterforskning

mod den omhandlede person, eller at hvervet som forsvarer bliver frataget

den pågældende, jf. retsplejelovens § 730, stk. 3, og § 736.

I udformningen af denne del af ordningen har Justitsministeriet lagt vægt

på, at ordningen skal være udtryk for den rette balance mellem dels hensynet

til at beskytte de omfattede oplysninger og dels hensynet til, at PET kan

anvende oplysningerne, hvis der er tilstrækkeligt gode grunde hertil. PET’s

efterforskninger leder som nævnt ovenfor ikke i samme grad som efterforsk-

ninger i det øvrige politi til, at der rejses en sigtelse, og Justitsministeriet har

derfor ikke fundet det hensigtsmæssigt at indføre en regel om, at sletning af

materialet alene kan undlades, hvis der rejses en sigtelse. En sådan regel

ville efter Justitsministeriets opfattelse i for stor udstrækning føre til, at PET

ville skulle slette oplysninger, som kan have afgørende betydning for f.eks.

at opdage potentielle terrortrusler i tide. I stedet er det foreslået, at sletning

kan undlades, hvis der indledes en efterforskning. Det bemærkes i den for-

bindelse, at for PET’s efterforskning finder retsplejelovens regler anven-

delse, jf. PET-lovens § 6. Justitsministeriet har derudover i udformningen af

den foreslåede bestemmelse lagt vægt på, at den i sit indhold – bortset fra

efterforskningskravet – svarer til den tilsvarende bestemmelse i retspleje-

lovens § 791, stk. 3, om materiale, der er fremkommet i forbindelse med

telefonaflytning, anden aflytning eller brevåbning.

Justitsministeriet vil som nævnt nu gennemgå de indkomne høringssvar

og overveje, hvilke eventuelle ændringer af lovforslaget og bemærknin-

gerne hertil, de måtte give anledning til. I forbindelse med fremsættelsen af

lovforslaget vil Justitsministeriet naturligvis oversende et høringsnotat, hvor

ministeriets nærmere overvejelser vedrørende de enkelte høringssvar er an-

givet.

Side 7/7