REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 697: MFU spm. om hvorvidt den nye bekendtgørelse, der giver formanden mulighed for at træffe beslutninger uden hele nævnet, forventes at få en mærkbar effekt på sagsbehandlingstiden

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. april 2025

Formueretskontoret

Jonas Karlsen

2025-03276

3657538

Besvarelse af spørgsmål nr. 697 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 697 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. marts 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Peter Hummelgaard

Morten Schaumburg-Müller

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 697: MFU spm. om hvorvidt den nye bekendtgørelse, der giver formanden mulighed for at træffe beslutninger uden hele nævnet, forventes at få en mærkbar effekt på sagsbehandlingstiden

Spørgsmål nr. 697 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere, hvorvidt den nye bekendtgørelse,

der giver formanden mulighed for at træffe beslutninger uden

hele nævnet, forventes at få en mærkbar effekt på

sagsbehandlingstiden, og hvornår denne effekt i givet fald

forventes?”

Svar:

Offererstatningsområdet har historisk været præget af ophobning af sager

og for lange sagsbehandlingstider. Justitsministeriet har derfor fokus på alle

tiltag, der kan lette og forenkle Civilstyrelsens sagsbehandling på

offererstatningsområdet med henblik på at nedbringe mængden af

verserende sager og sagsbehandlingstiden ved Erstatningsnævnet.

Civilstyrelsen har gjort Justitsministeriet opmærksom på, at det vil bidrage

til at lette sagsbehandlingen i Erstatningsnævnet, hvis der foretages en

række mindre justeringer i bekendtgørelse nr. 773 af 29. april 2021 om

Erstatningsnævnets

forretningsorden

med

senere

ændringer.

Justitsministeriet har på den baggrund udarbejdet et udkast til

bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Erstatningsnævnets

forretningsorden, der har været sendt i offentlig høring.

Ændringsbekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 15. april 2025.

Formålet med ændringsbekendtgørelsen er at smidiggøre

sagsbehandlingen af offererstatningssager ved at udvide formandskabet og

sekretariatets kompetence til at træffe afgørelse i visse sager.

Efter

den

gældende

bekendtgørelse

Erstatningsnævnets

forretningsorden kan et medlem af formandskabet, det vil sige en

landsdommer, uden deltagelse af nævnets øvrige medlemmer træffe

afgørelse i visse utvivlsomme og hyppigt forekommende sager, bl.a. hvor

erstatningen ikke overstiger 1.000.000 kr. Med ændringsbekendtgørelsen

fjernes beløbsbegrænsningen, så et medlem af formandskabet kan træffe

afgørelse i den omhandlede kategori af sager uanset kravets størrelse.

Ændringsbekendtgørelsen indebærer endvidere bl.a., at et medlem af

formandskabet får kompetence til at træffe afgørelse i utvivlsomme og

hyppigt forekommende sager om, hvorvidt hændelsen, der søges erstatning

Side 2/4

eller godtgørelse for, er omfattet af lov om erstatning til ofre for

forbrydelser, hvor dette er åbenbart.

Endelig hæver ændringsbekendtgørelsen den nugældende beløbsgrænse for

sager, som et medlem af formandskabet kan bemyndige Erstatningsnævnets

sekretariat til at træffe afgørelse i, fra 125.000 kr. til 500.000 kr.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Det følger af offererstatningsloven (lovbekendtgørelse nr.

1209 af 18. november 2014), at afgørelser om erstatning til ofre

for forbrydelser træffes af et nævn, der nedsættes af

justitsministeren.

Justitsministeren

fastsætter

nævnets

forretningsorden.

Justitsministeriet har den 25. februar 2025 sendt et forslag om

ændring af bekendtgørelse nr. 773 af 29. april 2021 om

forretningsorden for Erstatningsnævnet med senere ændringer i

høring.

De foreslåede ændringer om udvidelse af formandskabets og

sekretariatets kompetence i visse sager vil betyde, at sagsgangen

i sekretariatet forenkles, fordi disse sager ikke længere vil skulle

forelægges for nævnet. Det forventes navnlig at kunne få

betydning i forbindelse med en fremtidig bunkeafvikling, hvor

muligheden for at træffe afgørelse i flere sager på

formandskompetence eller sekretariatskompetence kan give en

øget produktion inden for rammerne af sekretariatets og nævnets

nuværende kapacitet.

Ændringerne af afgørelseskompetencerne for formandskabet og

sekretariatet omfatter kun en afgrænset kategori af sager.

Sammenholdt med de i forvejen høje sagsbehandlingstider og

antallet af sager i Erstatningsnævnet kan det ikke forventes, at

ændringerne af kompetencereglerne isoleret set vil få en målbar

effekt på sagsbehandlingstiden. Det bemærkes i den forbindelse,

at den gennemsnitlige målte sagsbehandlingstid stiger i takt

med, at ubehandlede sager med en lang liggetid bliver afgjort.

Den grundlæggende udfordring i Erstatningsnævnet er fortsat

først og fremmest, at der er en strukturel ubalance mellem

sagstilgangen

sagsbehandlingskapaciteten

Erstatningsnævnets sekretariat, hvor der ikke er tilstrækkelig

kapacitet til at sagsbehandle de sager, der kræver juridisk

sagsbehandling. En mærkbar fremadrettet effekt på

sagsbehandlingstiden vil således kræve, at der tages hånd om

den strukturelle ubalance.”

Side 3/4

Jeg ser med stor alvor på de lange sagsbehandlingstider i

Erstatningsnævnet, og derfor er Justitsministeriets departement sammen

med Civilstyrelsen i gang med at se på, hvordan vi kan finde en strukturel

og holdbar løsning på problemet, så vi kan bringe sagsbehandlingstiderne

ned på et rimeligt niveau. Der henvises i den forbindelse til min samtidige

besvarelse af spørgsmål nr. 696 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Side 4/4