Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3000075_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. april 2025
Politikontoret
Cathrine Hjortdam
2025-03098
3652000
Besvarelse af spørgsmål nr. 687 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 687 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 687: Spm. om de "andre steder", hvor ministeren hører om at overvågningskameraer medfører færre episoder med vold og trusler
Spørgsmål nr. 687 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren fortælle om de ”andre steder”, hvor han hører
om at overvågningskameraer medfører færre episoder med vold
og trusler, som ministeren er citeret for i artiklen ”Regeringen
vil skrue op for overvågning for at gøre danskerne mere trygge”
fra jyllandsposten.dk den 5. marts 2025?”
Svar:
Regeringen lancerede den 10. marts 2025 tryghedspakken ”Et trygt
Danmark for alle” med 15 initiativer, der har til formål at styrke trygheden
i det offentlige rum, herunder i boligområder og på togstationer. Med
tryghedspakken lægger regeringen bl.a. op til give kommunerne midler til
at opsætte flere kameraer på offentlige steder, hvor de enkelte kommuner
vurderer, at der er et konkret behov for at styrke trygheden.
Regeringen mener desuden, at der skal være mere fleksible regler for
kommuners mulighed for at opsætte tv-overvågning i området omkring et
boligområde. På den baggrund vil regeringen fjerne kravet om, at
boligområdet skal være videoovervåget, før der kan overvåges i det
omkringliggende område. Regeringen vil også give boligorganisationer og
foreninger m.v., der repræsenterer husstandene i et boligområde, og ejere af
idrætsanlæg mulighed for at opsætte overvågningskameraer som led i en
tryghedsskabende indsats.
Det er min klare opfattelse, at tv-overvågning kan være et effektivt værktøj
i kampen mod kriminalitet og utryghed. Det bygger jeg bl.a. på de mange
mennesker, jeg møder og lytter til under mine besøg rundt i landet. Der er
bl.a. flere borgmestre, som jeg har talt med i mit virke som justitsminister,
som efterspørger mere tv-overvågning i deres kommuner.
Jeg tager også bestik af forskningen i den kriminalpræventive effekt af tv-
overvågning, som er mere nuanceret, end den nogle gange bliver fremlagt.
Internationale studier viser, at tv-overvågning kan være et nyttigt værktøj til
at reducere kriminalitet, når den bruges målrettet. Effekten er størst for
ejendomskriminalitet og narkotikakriminalitet, men der er også tegn på, at
tv-overvågning kan reducere mængden af vold i udsatte boligområder. Der
findes desuden indikationer på, at tv-overvågning kan mindske borgernes
bekymring for at blive udsat for kriminalitet og øge deres følelse af tryghed.
Tv-overvågning kan endvidere øge antallet af sager, der kommer til politiets
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 687: Spm. om de "andre steder", hvor ministeren hører om at overvågningskameraer medfører færre episoder med vold og trusler
kendskab, og forbedre politiets mulighed for at reagere hurtigt. Billeder fra
overvågning kan ligeledes spille en afgørende rolle i politiets arbejde med
at identificere og finde gerningspersoner.
Side 3/3