Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2999082_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. april 2025
Politikontoret
Emilie Green Lykke
2025-03055
3650225
Besvarelse af spørgsmål nr. 682 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 682 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 682: Spm. om hvordan Politiskolen håndterer elever, der ikke identificerer sig som enten mænd eller kvinder, og hvilke retningslinjer der gælder for deres adgang til faciliteter såsom toiletter og baderum
Spørgsmål nr. 682 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan Politiskolen håndterer
elever, der ikke identificerer sig som enten mænd eller kvinder,
og hvilke retningslinjer der gælder for deres adgang til faciliteter
såsom toiletter og baderum, vil ministeren desuden oplyse, om
der findes klare og ensartede regler for, hvordan politiet
administrerer sådanne situationer, både under uddannelsen og i
tjenesten, og vil ministeren endvidere redegøre for, hvilke
udfordringer de gældende regler kan medføre, samt hvordan
man sikrer en balance mellem individuelle hensyn og praktiske
hensyn i politiarbejdet, herunder om politiet fremover, når de
afhører eller sigter personer, først skal afklare vedkommendes
kønsidentitet, før registrering i systemerne kan finde sted?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Politiskolen ikke har
særlige retningslinjer for studerende, der ikke identificerer sig
som enten mænd eller kvinder. Rigspolitiet kan i forlængelse
heraf oplyse, at Politiskolen har indrettet kønsneutrale
badefaciliteter på begge uddannelsescentre, hvor studerende kan
bade alene og låse døren. Toiletfaciliteter er ligeledes
kønsneutrale.
Rigspolitiet kan desuden oplyse, at der ikke findes særlige
retningslinjer for håndtering af ansatte, der ikke identificerer sig
som hverken mand eller kvinde.
Rigspolitiet har umiddelbart ikke kendskab til, at der er
udfordringer forbundet med, at der ikke er udarbejdet
retningslinjer på området.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at politiet i forbindelse med
behandlingen af en sag, herunder ved afhøring og sigtelse,
registrerer
oplysninger
om
personer
i
politiets
sagsstyringssystem (POLSAS). Registreringen sker ved brug af
personens CPR-nummer, og der foretages ikke selvstændig
registrering af oplysninger om køn. Hvis en person enten ikke
har et CPR-nummer, eller hvis politiet ikke kan få kendskab
hertil, registreres vedkommende med et erstatningsnummer.
Ved oprettelse af et erstatningsnummer vil politiet skulle
forholde sig til en persons køn, idet kvinder skal registreres med
et K, og mænd skal registreres med et M, før
erstatningsnummeret kan dannes.”
Side 2/2