Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3000242_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. april 2025
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Christina Husted Lundø
2025-03059
3650286
Besvarelse af spørgsmål nr. 681 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 681 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 681: Spm. om der i Aalborg Kommune findes familier (vurderet på tre generations-led), hvor to eller flere personer har eller har haft tilknytning til bandemiljøet indenfor de seneste 10 år
Spørgsmål nr. 681 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i ikke-fortrolig form oplyse, om der i Aalborg
Kommune findes familier (vurderet på tre generations-led), hvor
to eller flere personer har eller har haft tilknytning til
bandemiljøet indenfor de seneste 10 år, og vil ministeren
ligeledes
for
de
anførte
personer
oplyse
de
straffelovsbestemmelser, som de pågældende måtte være dømt
eller aktuelt sigtet for?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det følger af § 1, stk. 1, og 2, i
bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Politiets
Efterforskningsstøttedatabase (PED), at PED er et internt
arbejdsredskab for politiet, og at behandlingen af
personoplysninger i PED alene kan finde sted i det omfang, det
er nødvendigt for løsningen af politimæssige opgaver inden for
de områder, der er undergivet systematisk, politimæssig
monitering.
PED indeholder sensitive oplysninger om, hvilke navngivne
personer fra kriminelle miljøer politiet monitorerer, og en
videregivelse af disse oplysninger bekræfter således, hvilken
viden politiet har, herunder hvilke personer der efter politiets
vurdering tilhører bandemiljøet. Videregivelse af oplysninger
fra PED indebærer derfor en risiko for kompromittering af
politiets indsats mod de miljøer, der monitoreres.
Rigspolitiet kan på den baggrund til brug for besvarelse af et
folketingsspørgsmål ikke oplyse, om der i Aalborg Kommune
findes familier, hvor to eller flere personer er registreret som
bandemedlemmer i PED.
Rigspolitiet skal endvidere for god ordens skyld bemærke, at en
opgørelse over, hvilke personer der er registreret som rockere
og bandemedlemmer i PED, er dynamisk, hvilket betyder, at en
opgørelse er udtryk for et øjebliksbillede, og at PED ikke
opbevarer historiske data.”
Side 2/2