Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2933342_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. november 2024
Politikontoret
Emma Holst Villumsen
2024-13007
3467874
Besvarelse af spørgsmål nr. 68 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 68 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Jakob Hüttel
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om kommentar til artiklen Byrådsmedlems søn overfaldet af større gruppe drenge fra SN.dk den 7. oktober 2024
Spørgsmål nr. 68 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Byrådsmedlems søn
overfaldet af større gruppe drenge” fra SN.dk den 7. oktober
2024, vil ministeren desuden redegøre for omfanget af lignende
overfald i Slagelse, og vil ministeren endelig redegøre for,
hvordan ministeren agter at stoppe disse meningsløse
voldsepisoder i Slagelse?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
følgende udtalelse fra Rigspolitiet, som jeg kan henholde mig til:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at
politikredsen den 5. oktober 2024 modtog en anmeldelse om
overfald på to unge personer begået af 10-15 personer i Slagelse.
Politikredsen foretog den 6. oktober 2024 afhøring af de to
forurettede i sagen, ligesom politiet den 14. oktober 2024
foretog afhøring af to vidner. Endvidere har politikredsen
indhentet tv-overvågningsmateriale fra området.
Efterforskningen pågår fortsat, og der kan af hensyn hertil ikke
aktuelt redegøres yderligere for konkrete efterforskningsskridt.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at der ikke
har været iværksat en konkret forebyggende indsats på baggrund
af det overfald i Slagelse, som er beskrevet i artiklen. På
baggrund af f.eks. anmeldelser eller viden delt i det
tværsektorielle samarbejde mellem skole, sociale myndigheder
og politi (SSP) er det politikredsens opfattelse, at der ikke
generelt har været en gruppe unge i Slagelse, som umotiveret
har begået vold mod andre unge.
Hvis det imidlertid viser sig, at der er unge, der skal arbejdes
med i en forebyggende kontekst, vil dette som udgangspunkt ske
i regi af politikredsens SSP-samarbejde.
For så vidt angår tryghedsskabende og forebyggende initiativer
generelt har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bl.a. oplyst,
at lokalpolitiet i politikredsen arbejder med en bred portefølje af
forebyggende og tryghedsskabende metoder og indsatser, som
dækker alle politikredsens syv kommuner. Mange af indsatserne
er rettet mod forebyggelse af ungdomskriminalitet.
Lokalpolitiet arbejder både med generelle og specifikke
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om kommentar til artiklen Byrådsmedlems søn overfaldet af større gruppe drenge fra SN.dk den 7. oktober 2024
forebyggende indsatser rettet mod konkrete grupper af unge
eller enkelte unge. Som eksempel på en generel forebyggende
indsats kan nævnes, at lokalpolitiet bl.a. tilbyder undervisning i
flertalsmisforståelser og digital adfærd til alle politikredsens
skoler.
Som eksempel på en konkret forebyggende indsats kan nævnes,
at lokalpolitiet i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
ugentligt deltager i SSP-møder sammen med de enkelte
kommuner i politikredsen. På SSP-møderne drøftes politiets
viden om og bekymring for unge, der er blevet registreret i
politiets systemer på baggrund af bekymrende adfærd, og
kommunens viden om de pågældende unge. Det aftales på
møderne, hvilke forebyggende indsatser der skal iværksættes
over for den enkelte unge.
Lokalpolitiet i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi foretager
herudover dagligt en screening af døgnrapporten med henblik
på bl.a. at afdække særlige problemstillinger i et geografisk
afgrænset område eller at afdække unge med en bekymrende
adfærd. Endvidere har lokalpolitiet en kredsdækkende Operativ
Forebyggende Enhed (OFOR), der særligt har ansvar for at lave
opsøgende arbejde over for unge med utryghedsskabende
adfærd i det offentlige rum.
Lokalpolitiet i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
gennemfører endelig en række yderligere forebyggende og
tryghedsskabende
opgaver
og
indsatser,
herunder
tilstedeværelse og dialogarbejde i udsatte boligområder samt
screening af unge i forhold til Ungdomskriminalitetsnævnet.
Rigspolitiet kan endelig oplyse, at det ikke er muligt ved et
elektronisk udtræk i politiets systemer at opgøre antal
anmeldelser og sigtelser om lignende overfald i Slagelse.
Besvarelsen af denne del af spørgsmålet vil derfor kræve en
større manuel gennemgang af alle anmeldelser og sigtelser
vedrørende voldsepisoder i Slagelse for en given periode med
henblik på at identificere lignende episoder.”
Side 3/3