Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2998807_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. april 2025
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Christina Husted Lundø
2025-02951
3647955
Besvarelse af spørgsmål nr. 679 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 679 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 679: Spm. om danske myndigheder er bagud, og om de har været hurtige nok til at anerkende problemet med kriminelle familieklaner i Danmark, når man ser på, at politiet i f.eks. Essen i Tyskland har fokuseret på problemet siden 2017
Spørgsmål nr. 679(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere på, om danske myndigheder er
bagud, og om de har været hurtige nok til at anerkende
problemet med kriminelle familieklaner i Danmark, når man ser
på, at politiet i f.eks. Essen i Tyskland har fokuseret på
problemet siden 2017, og vil ministeren desuden kommentere
på, at politiet i Essen i Tyskland mener, at det tager 20 år at
bekæmpe klanerne, idet der henvises til artiklen "De har i årevis
kæmpet mod
Tysklands klaner - nu kommer de med klar advarsel til
Danmark" fra berlingske.dk den 23. februar 2025?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet skal indledningsvis henvise til Justitsministeriets
besvarelse af 5. marts 2024 af spørgsmål nr. 664 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg vedrørende kriminelle familier, hvoraf
det fremgår, at størstedelen af landets politikredse umiddelbart
har kendskab til familier i politikredsen, hvor flere personer i en
familie er involveret i kriminalitet. Det følger samtidig af svaret,
at der var stor forskel på, om politikredsene umiddelbart var
bekendte med familier af den karakter, som spørgsmålet
vedrørte.
Foruden politiets almindelige efterforskningsfaglige metoder og
værktøjer er der flere nationale og lokalt forankrede initiativer,
som efter Rigspolitiets vurdering kan bidrage til at håndtere og
forebygge udfordringen med familier, der er præget af
kriminalitet.
De nationale initiativer omfatter bl.a. videreudvikling og
udbredelse af den såkaldte ”knock-knock-strategi”, hvor politiet
opsøger børn og unge på kanten af organiseret kriminalitet og
tager en forebyggende dialog med de unge og familierne, samt
styrkelse af muligheden for, at politiet og kommunerne kan dele
relevante oplysninger med hinanden.
Som et eksisterende lokalt redskab til bekæmpelse af kriminelle
familier kan bl.a. nævnes det lokale samarbejde mellem skole,
socialforvaltning og politi (SSP-samarbejdet). SSP-samarbejdet
giver mulighed for tidligt at opfange faresignaler og
udviklingstendenser i kriminaliteten og i børns og unges
levevilkår, så der kan gøres en indsats for at hindre, at de unge
havner i en kriminel løbebane, f.eks. som konsekvens af
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 679: Spm. om danske myndigheder er bagud, og om de har været hurtige nok til at anerkende problemet med kriminelle familieklaner i Danmark, når man ser på, at politiet i f.eks. Essen i Tyskland har fokuseret på problemet siden 2017
slægtsbaseret kriminalitet. SSP-samarbejdet kan også anvendes
til supplerende lokalt forankrede initiativer, der afspejler de
lokale muligheder og behov. Som eksempler herpå kan nævnes
samarbejdet mellem Østjyllands Politi og Aarhus Kommune,
som justitsministeren nævnte under samråd AO i Folketingets
Retsudvalg den 16. maj 2024 om kriminelle familier. Det
drejede sig bl.a. om initiativet ”Knæk Kurven” og initiativet
”Top 100”.
For at styrke politikredsenes mulighed for lokalt at håndtere
udfordringen med familier, der er præget af kriminalitet, er
Rigspolitiet i færd med at udarbejde et nationalt overblik over,
hvilke familier der er relevante for politiet at være særligt
opmærksom på. Rigspolitiet har tidligere oplyst, at det nationale
overblik forventedes at være færdiggjort i løbet af 1. kvartal
2025. Arbejdet hermed er imidlertid forsinket, men vil blive
færdiggjort inden udgangen af april måned 2025”.
Det er dybt bekymrende, at der i Danmark findes kriminelle familier. Det
går både ud over lokalområdet og over børnene, som har en øget risiko for
selv at ende i en kriminel løbebane, hvis de har familie, der begår
kriminalitet.
Derfor har jeg også bedt mit embedsværk om i samarbejde med
Rigsadvokaten og Rigspolitiet at undersøge, hvordan indsatsen mod
kriminelle familier og klaner kan skærpes, og jeg forventer på den baggrund
at kunne fremsætte initiativer senere i år. Vi vil i den forbindelse se på, på
hvilken måde Rigspolitiets kortlægning kan spille ind i de initiativer, vi
planlægger i regeringen. Kortlægningen over kriminelle familier er et internt
arbejdsredskab til brug for myndighedernes håndtering af de kriminelle
familier. Når arbejdet med kortlægningen er færdigt, vil der blive udarbejdet
en orientering til Retsudvalget.
Side 3/3