Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2932202_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. november 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Emma Thorup Bech
2024-13004
3467765
Besvarelse af spørgsmål nr. 67 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 67 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om at fremlægge de retningslinjer, hvorefter politiets indstilling om bandekriminelle behandles mv.
Spørgsmål nr. 67 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren fremlægge de retningslinjer, hvorefter politiets
indstilling om bandekriminelle behandles, og vil ministeren
herefter redegøre for, om der gøres regres mod det
gældssanerede bandemedlem, og om den meget positive
udtalelse har ophæng i en aftale mellem politiet og den indsatte,
jf. artiklen ”Politiet udstyrede ham med en »positiv« udtalelse
og et exitforløb. Blot 15 måneder senere genoptog han sin
kriminelle løbebane – og blev ejendomsmatador” fra
berlingsk.dk den 9. oktober 2024?”
Svar:
Justitsministeriet har på baggrund af den nævnte artikel lagt til grund, at der
spørges til gældseftergivelse og har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Skatteministeriet, der har oplyst følgende:
”Som skatteminister udtaler jeg mig ikke om konkrete sager, og
i
lyset
af
bl.a.
den
særlige
tavshedspligt
i
skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, vurderes det mest korrekt
ikke at redegøre for de pågældende oplysninger.
Jeg bliver ligesom mange danskere forarget, hvis tidligere
rocker- og bandemedlemmer har fået eftergivet gæld til det
offentlige for så at begå ny kriminalitet. Det er krænkende for
retsfølelsen, hvis borgere, der har fået eftergivet gæld til det
offentlige, så de f.eks. kunne hjælpes videre til et liv uden
kriminalitet, svigter den tillid, de er blevet vist, ved at begå ny
kriminalitet. Det hverken kan eller skal vi som samfund
acceptere. Derfor vil jeg se på, om vi kan stramme lovgivningen
på det her område, så hammeren falder hårdt, hvis man begår ny
kriminalitet.
Jeg vil derfor sammen med aftalekredsen bag gældsaftalerne
drøfte om den model, vi har for eftergivelse af gæld til det
offentlige, er den rigtige, eller om den skal strammes, og jeg har
bedt mit embedsværk undersøge modeller for betinget
eftergivelse. Det orienterede jeg aftalekredsen om på vores
møde den 8. oktober 2024.
Jeg har bedt Gældsstyrelsen om bidrag til besvarelsen af
spørgsmålet og har modtaget følgende bidrag:
Reglerne for eftergivelse af gæld til det offentlige fremgår af
gældsinddrivelseslovens §§ 13-15. Gældsstyrelsen kan
tilbagekalde en afgørelse om eftergivelse, hvis borgeren har
optrådt svigagtigt under eftergivelsessagens behandling. Ved
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om at fremlægge de retningslinjer, hvorefter politiets indstilling om bandekriminelle behandles mv.
delvis eftergivelse kan afgørelsen tillige tilbagekaldes, hvis
borgeren groft tilsidesætter sin forpligtelse til at afvikle
restgælden. Der henvises endvidere til svar på spørgsmål nr. 159
(Alm. del) af 7. december 2023 fra Folketingets Skatteudvalg.
Ved eventuel tilbagekaldelse af eftergivelse genopstår den del
af gælden, der er eftergivet. Gælden genopstår med fradrag for
eventuelle betalte afdrag og tillæg af renter.”
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 59 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3