Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2984460_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. februar 2025
Strafferetskontoret
Astrid Langholz Nathan
2025-00990
3592597
UDKAST TIL TALE
Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål R
fra Folketingets Retsudvalg
Samrådsspørgsmål R:
Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren forholder sig til, at
tiltalte kan sabotere deres egne retssager ved falske sygemeldinger
med det formål i sidste ende at kunne slippe for straf eller få en
reduceret straf ved domstolene? Herunder hvordan ministeren kan
forsvare,
at
Danmark
–
under
henvisning
til
Menneskerettighedsdomstolens regler – belønner storforbrydere med
reducerede straffe, når det er dem selv, der saboterer retssystemet ved
at udeblive fra retsmøder? Der henvises til Østre Landsret den 15.
november 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Side 1/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 27. februar 2025 om at tiltalte kan sabotere deres egne retssager ved falske sygemeldinger
2984460_0002.png
Svar:
[Indledning]
Tak for ordet og tak for spørgsmålet.
Dagens samråd handler om, hvordan retssystemet
håndterer straffesager og udmåler straf, når tiltalte
bevidst trækker sagerne i langdrag.
I samrådsspørgsmålet henvises der også til en konkret
sag, hvor Østre Landsret afsagde dom den 15. november
2024.
[Den konkrete sag]
Jeg har fuld forståelse for, at den konkrete sag vækker
både interesse og forargelse.
Det er utilfredsstillende i et retssamfund som det danske,
at der i en konkret straffesag kan gå omkring 15 år fra
sigtelse til endelig afgørelse.
Det gælder i øvrigt uanset, om den lange
sagsbehandlingstid kan bebrejdes den tiltalte eller
skyldes
eksempelvis
domstolenes
lange
sagsbehandlingstider. Eller en kombination af begge.
I den konkrete sag fandt landsretten, at den tiltalte
bevidst og systematisk havde trukket sagen i langdrag
Side 2/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 27. februar 2025 om at tiltalte kan sabotere deres egne retssager ved falske sygemeldinger
ved flere gange at udeblive fra retsmøder med henvisning
til lægeerklæringer, som Retslægerådet senere vurderede
ikke dokumenterede lovligt forfald.
Landsretten fandt derfor, at den meget lange
sagsbehandlingstid ”i betydeligt omfang” skyldes den
tiltaltes adfærd. Men ikke udelukkende.
Ifølge landsretten indebar den lange sagsbehandlingstid,
at den tiltalte havde fået krænket sin ret til en retfærdig
rettergang inden for en rimelig frist. Den ret er sikret i
artikel
6
i
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Derfor skulle straffen sættes ned.
Sagen illustrerer, at der er visse typer, som er villige til
at lave alverdens krumspring for at forhale deres sag og
udskyde deres straf.
Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, og det krænker
retsfølelsen for os alle.
[Iværksatte tiltag]
Siden forløbet i den konkrete sag er der også taget en
række tiltag netop for at sætte ind over for den her type
personer og forhindre, at sager trækker unødigt i
langdrag.
Side 3/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 27. februar 2025 om at tiltalte kan sabotere deres egne retssager ved falske sygemeldinger
2984460_0004.png
For det første er der i 2021 under S-regeringen blevet
indført en begrænsning af muligheden for at nedsætte
straffen på grund af lang sagsbehandlingstid.
Det betyder, at der i dag kun kan ske strafnedsættelse
som følge af lang sagsbehandlingstid, hvis det er
nødvendigt
på
grund
af
kravet
i
Menneskerettighedskonventionens artikel 6 om
retfærdig rettergang.
Før ændringen kunne domstolene give strafnedsættelse
på grund af lang sagsbehandlingstid, selv om det ikke var
påkrævet efter Menneskerettighedskonventionen. Med
ændringen blev det gjort klart, at der alene kan gives
strafnedsættelse på grund af lang sagsbehandlingstid,
hvis konventionen faktisk kræver det.
Jeg skal i den forbindelse fremhæve, at hvis
sagsbehandlingstidens længde udelukkende skyldes den
tiltalte, så kan sagsbehandlingstiden ikke medføre
strafnedsættelse – heller ikke ved at henvise til
Menneskerettighedskonvention.
For det andet er der i 2021 under S-regeringen blevet
indført et skærpet dokumentationskrav for lovligt forfald
i straffesager, så lovligt forfald nu skal dokumenteres –
og ikke blot oplyses – forud for retsmødet.
Det skærpede dokumentationskrav betyder blandt andet,
at tiltalte i tilfælde af sygdom skal fremlægge en
Side 4/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 27. februar 2025 om at tiltalte kan sabotere deres egne retssager ved falske sygemeldinger
2984460_0005.png
lægeerklæring senest ved retsmødets begyndelse. Det er
derefter op til retten at tage konkret stilling til, om den
fremlagte
lægeerklæring
udgør
tilstrækkelig
dokumentation for lovligt forfald.
Hvis tiltalte ikke kan dokumentere lovligt forfald, kan
retten efter omstændighederne fremme straffesagen til
dom, uden at tiltalte er til stede.
Det blev desuden gjort muligt at trække i tiltaltes
offentlige ydelser, hvis tiltalte udebliver uden lovligt
forfald. Det betyder mere konkret, at man kan få nedsat
visse offentlige ydelser til et minimumsniveau i en
periode på 12 uger. De ydelser, den tiltalte kan få nedsat,
er blandt andet kontanthjælp, folkepension og
førtidspension.
For det tredje er der i 2021 under S-regeringen blevet
indført
en
udvidet
adgang
til
at
afsige
udeblivelsesdomme, ligesom det er blevet gjort muligt
for retten at afvise en ankesag, hvis anken er sket på
tiltaltes initiativ, og tiltalte udebliver fra sagen.
For det fjerde har regeringen og samtlige partier i
Folketinget i efteråret 2023 indgået en flerårsaftale for
domstolenes økonomi for 2024-2027. Med aftalen
gennemfører vi et historisk og tiltrængt løft af
domstolene med i alt ca. 2,3 mia. kr. over perioden. Så vi
kan få vendt de stigende sagsbehandlingstider.
Side 5/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 27. februar 2025 om at tiltalte kan sabotere deres egne retssager ved falske sygemeldinger
Sidste år blev der gennemført flere lovændringer som led
i flerårsaftalen. Her udvidede vi blandt andet adgangen
til at fremme en straffesag til dom uden den tiltaltes
tilstedeværelse fra 6 måneder til 1 år, ligesom vi
forhøjede antallet af dommere.
Vi har derudover lavet en lang række forenklinger af
retsplejen, der også har til formål at nedbringe
sagsbehandlingstiderne ved domstolene.
[Afrunding]
Alt i alt har vi altså allerede gjort rigtig meget for at
forhindre, at straffesager trækker unødigt i langdrag. Det
omfatter også tiltag, der sætter ind over for de personer,
der bevidst forhaler deres sag med henblik på at udskyde
deres straf eller opnå en strafrabat.
Og jeg tror i øvrigt på, at vi ved at løse problemet med
lange sagsbehandlingstider ved domstolene vil have
taget endnu et stort skridt mod at løse de udfordringer,
som bliver rejst i samrådsspørgsmålet.
For vi skal helt undgå at komme ud i de situationer, hvor
sagsbehandlingstiden i en straffesag kan blive så lang, at
den tiltalte skal have nedsat sin straf med henvisning til
menneskerettighederne.
Og det tror jeg på, at vi kan gøre ved at løse problemet
ved roden – ved at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
Side 6/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 27. februar 2025 om at tiltalte kan sabotere deres egne retssager ved falske sygemeldinger
Jeg ser derudover frem til Domstolsstyrelsens opdaterede
analyse af årsagerne til omberammelser og udsættelser af
retsmøder, som forventes at komme i efteråret 2025.
Hvis det viser sig, at der er behov for at tage yderligere
initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne, er jeg
meget åben over for at se på det.
For vi skal gøre, hvad vi kan for at undgå, at straffesager
trækker i langdrag. Og det skal have konsekvenser, hvis
man som tiltalt håner retsvæsenet og bevidst forhaler sin
sag.
Tak for ordet.
Side 7/7