REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om kommentar til kronikken Forskere: Herhjemme er tvangsægteskaber kun forbudt i teorien – ikke i praksis, og mange kan ikke slippe fri af deres ægteskab fra berlingske.dk den 14. februar 2024

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. oktober 2024

Strafferetskontoret

Camilla Ørskov

Christiansen

2024-12984

3467258

Besvarelse af spørgsmål nr. 65 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 65 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. oktober 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD) og ikkemedlem

af udvalget (MFU) Karina Adsbøl (DD).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om kommentar til kronikken Forskere: Herhjemme er tvangsægteskaber kun forbudt i teorien – ikke i praksis, og mange kan ikke slippe fri af deres ægteskab fra berlingske.dk den 14. februar 2024

Spørgsmål nr. 65 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere kronikken ”Forskere: Herhjemme

er tvangsægteskaber kun forbudt i teorien – ikke i praksis, og

mange kan ikke slippe fri af deres ægteskab” fra berlingske.dk

den 14. februar 2024, herunder kritikken af, at tvangsægteskaber

i Danmark kun er forbudt i ”teori” men ikke i ”praksis”, og vil

ministeren desuden redegøre for, om kritikken giver anledning

til overvejelser om ændringer i straffeloven?”

Svar:

Jeg vil indledningsvis slå fast, at det er helt uacceptabelt, at der findes

parallelsamfund, hvor kvinder fastholdes i religiøse ægteskaber mod deres

vilje. Det kan vi ikke acceptere finder sted i Danmark. Jeg er derfor også

meget optaget af at komme det til livs. Det er for mig altafgørende, at det

enkelte individ har selvbestemmelsesret til at beslutte, hvem denne ønsker

at leve sit liv sammen med.

Efter straffelovens § 260, stk. 1, straffes for ulovlig tvang den, som ved vold

eller ved trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse

eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller

at åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller

undlade noget. Det samme gælder den, som ved trussel om at anmelde eller

åbenbare et strafbart forhold eller om at fremsætte sande ærerørige

beskyldninger tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, for så vidt

fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig begrundet ved det forhold, som

truslen angår.

Det fremgår af straffelovens § 260, stk. 2, at straffen for ulovlig tvang efter

stk. 1 kan stige til fængsel indtil 4 år, hvis nogen tvinges til at indgå

ægteskab eller til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller til at indgå

i et andet ægteskabslignende forhold, eller nogen fastholdes ved tvang i et

sådant ægteskab eller forhold.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at der ved strafudmålingen i

sager, som er omfattet af § 260, stk. 2, skal ske en væsentlig forhøjelse af

den straf, der kunne forventes udmålt efter den gældende strafferamme i §

260, stk. 1. Der henvises til Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg

A, L 68 som fremsat, side 2667.

Side 2/4

Der er således med indførelsen af denne bestemmelse taget det klare

standpunkt, at Danmark hverken tolererer tvangsægteskaber eller

fastholdelse i ægteskaber ved tvang.

Det fremgår af den kronik, der er nævnt i spørgsmålet, at straffelovens §

260, stk. 2, ikke finder anvendelse, når blot der foreligger et samtykke til

indgåelsen af tvangsægteskabet, selv om et sådant samtykke er fremkommet

ved tvang. Straffelovens § 260 finder imidlertid også anvendelse, når

samtykket til at indgå eller forblive i ægteskabet mv. fremtvinges med ét

eller flere af tvangsmidlerne nævnt i § 260, stk. 1.

Hertil kommer, at ”religiøs tvingende kontrol”, der ikke består af ét eller

flere af de tvangsmidler, der fremgår af straffelovens § 260, stk. 1, efter

omstændighederne vil kunne straffes efter straffelovens § 243 om psykisk

vold, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Det fremgår af straffelovens § 243, at den, som tilhører eller er nært knyttet

til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til

husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for

groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til

utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social

kontrol, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at anvendelse af ægteskabs-

og/eller skilsmissekontrakter efter omstændighederne kan udgøre psykisk

vold. Det kan f.eks. være tilfældet, når kontrakterne fastholder en person i

et ægteskab eller lignende med henvisning til forestillinger om ærbarhed

og/eller familiens generelle status, eller når kontrakterne på anden vis har til

formål at presse en person til bestemte livsbeslutninger. Kontraktens

indhold og omstændighederne omkring dens indgåelse vil have betydning

for vurderingen. Der henvises til Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 126

som fremsat, side 36.

Der henvises herudover til min besvarelse af 24. oktober 2024 af spørgsmål

nr. 1519 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Som det bl.a. fremgår heraf,

vil regeringen se på, hvordan vi yderligere kan styrke indsatsen mod negativ

social kontrol, og jeg er generelt åben over for alle forslag til, hvordan

indsatsen kan forbedres. Jeg kan forstå, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet som led i sit generelle arbejde med indsatsen mod

negativ social kontrol sammen med andre ministerier fagligt vurderer nye

Side 3/4

forslag til at modvirke negativ social kontrol. Det gælder både forslag fra

forskere, civilsamfundsorganisationer og andre aktører.

Side 4/4