Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2995081_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. marts 2025
Sikkerhedskontoret
Ida Marianne Nørgaard
Hansen
2025-02622
3637607
Besvarelse af spørgsmål nr. 645 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 645 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. februar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Camilla Hellesø Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 645: Spm. om, hvordan det kan være, at en militant-islamisk chatgruppe som Rise O Muslim, der har været kendt siden 2023, ikke er blevet lukket
Spørgsmål nr. 645 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan det kan være, at en
militant-islamisk chatgruppe som Rise O Muslim, der har været
kendt siden 2023, ikke er blevet lukket? Vil ministeren desuden
redegøre for, hvordan ministeren agter at bekæmpe den stigende
radikalisering og militante islamisme i lukkede chatgrupper?
Der henvises til artiklen ”'Gør jer klar til jihad': Dansk-
islamistisk chatgruppe bekymrer terrorekspert”, BT.dk, den 24.
februar 2025.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har
oplyst følgende:
”Politiets Efterretningstjeneste (PET) er opmærksom på, at
ekstremistiske aktører i Vesten anvender onlineplatforme til
bl.a. spredning af propaganda og rekruttering af medlemmer.
Center for Terroranalyse (CTA) vurderer, at de primære
mødesteder for militante islamister i Vesten ikke længere er i
den fysiske verden, men i højere grad findes virtuelt.
Udviklingen har bl.a. medvirket til en ændring i de
personkredse, der kommer i kontakt med militant islamisme. I
den forbindelse vurderer CTA, at unge personer i Vesten fortsat
i stigende grad optræder i militant islamistiske, virtuelle miljøer.
PET kan om ekstremistiske miljøers brug af onlineplatforme
oplyse, at CTA den 17. marts 2025 har udgivet analysen
”Onlineplatforme og ekstremistiske miljøer i Danmark”. Det
fremgår heraf, at når deltagelse i onlineaktivitet ikke reguleres
af kriterier som f.eks. geografisk afstand, alder, køn og etnicitet
øges antallet af mulige deltagere og adgangen til internationale
ekstremistiske miljøer. Samtidig tilbyder onlineplatforme flere
uforpligtende interaktioner og fællesskaber. De tekniske
muligheder medvirker desuden til at øge spredningshastigheden
samt lette produktionen af materiale og indhold online, hvorved
mængden øges.
CTA vurderer, at brugen af onlineplatforme, som det er
beskrevet i analysen, vil fortsætte. Dette skyldes, at
onlineplatformene tilbyder ekstremister en række nye
muligheder, bl.a. i forhold til kommunikation og sløring af
identitet. På den baggrund vurderer CTA, at ekstremisters
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 645: Spm. om, hvordan det kan være, at en militant-islamisk chatgruppe som Rise O Muslim, der har været kendt siden 2023, ikke er blevet lukket
anvendelse af onlineplatforme kan medvirke til øget
radikalisering og forsøg på rekruttering til ekstremistiske
miljøer, hvilket på sigt kan skærpe terrortruslen fra
ekstremistiske grupper, der kan bruge platformene til
propaganda og rekruttering, samt individer, der bl.a. i onlinefora
finder inspiration og legitimering til at gennemføre angreb.
Samlet set stiller ekstremisters brug af onlineplatforme større og
ændrede krav til myndighedernes indsats for at forebygge og
bekæmpe ekstremisme.
PET har en målrettet indsats mod ekstremisme, herunder
onlineekstremisme. Indsatsen omfatter løbende operative tiltag
mod grupper og enkeltpersoner, men også fjernelse af
ekstremistisk materiale fra internettet og en forebyggende
indsats i samarbejde med andre myndigheder og
civilsamfundsorganisationer.
PET kan konstatere, at Telegram-gruppen ”Rise O Muslim”
ikke længere er tilgængelig.
PET kan ikke inden for rammerne af et folketingsspørgsmål
oplyse nærmere om efterretningstjenestens arbejde, herunder
spørgsmål
om
efterretningstjenestens
kendskab
til
enkeltpersoner og enkeltsager – herunder chatgrupper på
Telegram, spørgsmål om PET’s arbejdsmetoder og kapacitet
samt spørgsmål om tilrettelæggelsen af konkrete efterretnings-
og efterforskningsindsatser.
PET bemærker, at en nærmere orientering af Folketinget om
efterretningstjenesternes virksomhed, herunder vedrørende
forhold, som ikke kan besvares inden for rammerne af et
folketingsspørgsmål, foregår i Folketingets Udvalg vedrørende
Efterretningstjenesterne, der som bekendt har særlige rammer
vedrørende fortrolighed og indseende med PET’s arbejde.”
2.
Det er dybt bekymrende, at ekstremisters anvendelse af onlineplatforme
kan medvirke til øget radikalisering og forsøg på rekruttering til
ekstremistiske miljøer. Det er naturligvis noget, jeg ser med stor alvor på.
Jeg har noteret mig, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) i de seneste år
har styrket indsatsen mod online radikalisering og ekstremistiske aktører
online, og fra politisk hold ser vi løbende på, om myndighederne har de rette
værktøjer.
I forhold til den pågældende chatgruppe, kan jeg forstå på mediedækningen,
at den i dag er lukket.
Side 3/3