Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2993900_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. marts 2025
Straffuldbyrdelseskontoret
Signe Rikke Øster
2025-02481
3632331
Besvarelse af spørgsmål nr. 628 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 628 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. februar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om hvorfor priserne tilsyneladende er skruet meget op i købmandsbutikkerne, der sælger varer til de indsatte i danske fængsler
Spørgsmål nr. 628 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor priserne tilsyneladende er
skruet meget op i købmandsbutikkerne, der sælger varer til de
indsatte i danske fængsler, herunder om hvorfor der udbydes
varer med kort holdbarhed, som er noget spørger gentagne
gange hører, og vil ministeren også redegøre for, hvorfor det er
en Brugs mange kilometer væk fra området, der udbyder
varerne, jf. artiklen ”Indsatte udsat for ågerpriser: Dobbelt op på
fængselsmedister” fra ekstrabladet.dk den 20. februar 2025.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen Vest, hvor
Møgelkær Fængsel hører under, og som er nævnt i den artikel,
der henvises til i spørgsmålet.
Det kan på den baggrund oplyses, at det i forbindelse med
indgåelse af koncessionsaftale mellem købmændene og
Kriminalforsorgen Vest er aftalt, at købmandsbutikkerne fører
priser, der svarer til kædens priser uden for fængslet.
Varer, der sælges i butikkerne, må på tilsvarende vis som uden
for fængslet ikke have overskredet ”sidste salgsdato”.
I forhold til Møgelkær Fængsel er der indgået en
koncessionsaftale med ”Brugsforeningen for Nørre Nebel og
Omegn AMBA” omkring købmandshandel. Supermarkedet er
valgt, fordi købmanden har stort kendskab til at drive butik i
kriminalforsorgen, hvilket er af stor betydning for driften af
fængslet. Afstanden til købmandens fysiske butik har ikke haft
betydning for valg af købmand, idet varer til købmandsbutikken
leveres fra COOP’s centrallager på lige fod med andre COOP-
butikker i landet. Kød leveres dog fra COOP-butikkens slagter i
Nørre Nebel og nedfryses, inden det leveres til Møgelkær
Fængsel.
Direktoratet kan supplerende oplyse, at en fængselskøbmand
ikke har mulighed for samme varierede sortiment som en
forretning uden for fængslerne. Dette skyldes bl.a., at der er
varer, som ikke må sælges i fængslerne af ordens- og
sikkerhedsmæssige årsager, ligesom de fysiske rammer i
fængslerne er meget varierede.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om hvorfor priserne tilsyneladende er skruet meget op i købmandsbutikkerne, der sælger varer til de indsatte i danske fængsler
Indsatte i landets fængsler kan ikke selv vælge, hvor de køber
deres købmandsvarer. Derfor er det afgørende for
kriminalforsorgen, at de købmænd og dagligvarebutikker, som
kriminalforsorgen har indgået koncessionsaftale med, følger de
indgåede aftaler og fører priser i fængslet, der svarer til
butikkens egne priser uden for fængslet. Direktoratet for
Kriminalforsorgen er blevet forelagt kritikken af Ekstra Bladet,
og Kriminalforsorgen Vest har i den forbindelse kontaktet den
pågældende købmand, der er ansvarlig for vareleverancer til
Møgelkær Fængsel, som har bekræftet, at vilkårene for aftalen
bliver overholdt, ligesom Kriminalforsorgen Vest har foretaget
en mindre stikprøve på enkelte fødevarer hos en købmand uden
for fængslet, som viste, at priserne i Møgelkær Fængsel og
priserne ved den pågældende købmand samlet set ligger i et
ensartet prisleje.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i øvrigt ikke genkende,
at der generelt skulle være et problem med prissætningen eller
holdbarheden af solgte varer i købmandsbutikkerne i
kriminalforsorgen. Hvis kriminalforsorgen bliver bekendt med,
at priser på varer solgt til indsatte er forhøjede i forhold til
samme varer uden for fængslerne, eller at der måtte blive leveret
varer med overskredet salgsdato i strid med de indgåede aftaler,
vil kriminalforsorgen følge op over for de pågældende
købmænd og dagligvarekæder.”
Side 3/3