Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Retsudvalget har ved brev af 19. februar 2025 (REU alm. del
–
spørgsmål 608)
bedt om min besvarelse af følgende spørgsmål, der er stillet efter ønske fra Mai
Mercado (KF):
”Vil
ministeren i forlængelse af samrådet den 6. februar 2025 om religiøse mæg-
lingsråd med parallelle retspraksisser redegøre for, om der er kommuner, der
har anvendt planloven til at lukke moskeer, ligesom kommuner har anvendt
planloven i sager om lukning af rockerborge m.v.?”
Svar:
Med ændring af planloven, der trådte i kraft den 1. januar 2024 på baggrund af
den politiske aftale af 15. juni 2022 om
Opfølgning på evaluering af planloven
m.v.,
er det blevet tydeliggjort i det såkaldte lokalplankatalog, at kommunalbe-
styrelsen kan bestemme, om der i et lokalplanområde kan opføres bygninger til
religiøse formål, og om eksisterende bygninger i området kan tages i brug til
religiøse formål. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. bestemme, at bygninger i et
bestemt område forbeholdes til religiøse formål eller forbeholdes til andre
funktioner end religiøse formål.
Jeg har ikke kendskab til konkrete sager, hvor kommuner har anvendt planlo-
ven til at lukke moskéer.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen oplyser desuden følgende:
”Efter
planlovens § 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i
strid med bestemmelserne i en lokalplan, medmindre der er meddelt di-
spensation fra lokalplanen. En lokalplan regulerer således fremtidige dispo-
sitioner. En hidtidig, lovlig anvendelse af et område eller en bebyggelse kan
fortsætte uanset bestemmelser i en senere lokalplan.
Bestemmelsen i planlovens § 15, stk. 2, nr. 9, der bl.a. giver kommunerne
mulighed for at fastlægge forbud mod bygninger til religiøse formål i et gi-
vent lokalplanområde, omfatter alle religiøse bygninger uanset trossamfund
og trosretninger, herunder folkekirken. Bestemmelsen kan alene anvendes,
hvis reguleringen af religiøse bygninger sker med henblik på at varetage
planlægningsmæssigt relevante og lovlige hensyn, f.eks. støj- eller trafikfor-
hold. Kommunalbestyrelsen kan ikke uden tilstedeværelsen af sådanne hen-
syn planlægge for trosretninger, hverken til fordel eller skade for sådanne.
Planloven giver kommunalbestyrelsen visse muligheder for at modsætte sig
et påtænkt byggeri eller en påtænkt ændret anvendelse af bebyggelse. Det
er en forudsætning for kommunalbestyrelsens anvendelse af disse mulighe-
der, at kommunen får kendskab til det konkrete forhold, før det er lovligt
etableret.
Ministeren for byer og land-
distrikter
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 473474
Dato: 10. marts 2025