Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2991246_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. marts 2025
Økonomikontoret
Pernille Hviid Skov
2025-02222
3623383
Besvarelse af spørgsmål nr. 597 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 597 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. februar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Seremet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 597: Spm. om implementeringen af initiativ 2.9 Friheden tilbage til fængselsbetjentenes faglige skøn i Aftale om Kriminalforsorgens økonomi 2022-25 har haft den effekt, at fængselsbetjentene har fået mere frihed til deres faglige skøn m.v.
Spørgsmål nr. 597 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af gennemgangen af Aftale om
kriminalforsorgens økonomi 2022-25 den 6. februar 2025
redegøre for, om implementeringen af initiativ 2.9 Friheden
tilbage til fængselsbetjentenes faglige skøn i Aftale om
Kriminalforsorgens økonomi 2022-25 har haft den effekt, at
fængselsbetjentene har fået mere frihed til deres faglige skøn
m.v., og vil ministeren endvidere oplyse, hvordan ministeriet
kan karakterisere initiativet som gennemført, når der i
aftaleteksten fra 2021 fremgår, at Kriminalforsorgen skal
afdække yderligere afbureaukratisering, idet der henvises til
REU alm. del – bilag 130 og 138?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Det følger af Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2022-
2025, at aftalepartierne er enige om at øge friheden til, at
fængselsbetjentene i højere grad kan bringe deres faglighed i
spil og benytte det kendskab, de har til de indsatte, til at udøve
fagligt skøn samt bruge mindre tid på registreringsarbejde og
rutinemæssig kontrol i udførslen af deres opgaver.
I aftalen er nævnt nogle konkrete delinitiativer, som
kriminalforsorgen har implementeret. Det drejer sig om;
- at fængselsbetjenten kan vurdere, om der skal anvendes
håndjern eller håndjernstransportbælte i forbindelse med
transport af en indsat,
- at kravet om udarbejdelse af håndjernsrapport og
registrering deraf i visse tilfælde er fjernet,
- at der er indført nye typer af disciplinære sanktioner og
mulighed for at undlade at ikende en disciplinærstraf, hvis
særlige omstændigheder taler derfor,
- at procedure for foretagelse af urinprøver er ændret, således
at der på baggrund af en konkret vurdering af den indsattes
adfærd og fremtoning kan besluttes, at der skal afgives
urinprøve, der indsendes til test, og
- at registrering af fund af effekter kan ske uden
ledergodkendelse.
Det er kriminalforsorgens vurdering, at de konkrete initiativer
har medført en lettelse af arbejdsgange og givet
fængselsbetjentene frihed til at udøve fagligt skøn i visse sager.
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 597: Spm. om implementeringen af initiativ 2.9 Friheden tilbage til fængselsbetjentenes faglige skøn i Aftale om Kriminalforsorgens økonomi 2022-25 har haft den effekt, at fængselsbetjentene har fået mere frihed til deres faglige skøn m.v.
Kriminalforsorgen kan oplyse, at forenkling i kriminalforsorgen
startede i foråret 2021 – forud for den nuværende flerårsaftale –
som et projekt, hvor medarbejderne kunne indsende forslag til
forenkling
af
hverdagen
til
en
dertil
oprettet
forenklingspostkasse. Formålet var at forenkle arbejdsgange og
rydde op i unødvendige og ineffektive procedurer og på den
måde involvere medarbejderne i et tiltag, der kunne motivere og
løfte arbejdsglæden i en vanskelig periode med
personalemangel.
Der kom omkring 500 forslag ind fra både matrikler,
områdekontorer og direktorat, hvoraf mange var dubletter. I alt
er der arbejdet videre med ca. 200 unikke forslag. Der blev både
identificeret forslag, der kunne realiseres i form af f.eks.
konkrete procedureforenklinger, og forslag, der ikke kunne
realiseres som led i forenkling, men hvor opgaverne i stedet
kunne tilrettelægges, så det er tydeligere, hvorfor
medarbejderne skal bruge arbejdstid på konkrete sagsgange og
procedurer. I forenklingsprojektet er nu ca. 85 pct. af de ca. 200
forslag færdigbehandlet.
Projektet blev formelt afsluttet den 31. august 2023, og
forenkling af arbejdsgange og processer i kriminalforsorgen er
herefter overgået til drift, hvilket har til formål at sikre, at
forenkling tænkes ind i opgaveløsningen som en fast
arbejdsmetode. Der er stadig mulighed for at indsende forslag
til at forenkle arbejdsgange og procedurer, hvilket sker til en
række ansvarlige tovholdere i hhv. områderne og direktoratet,
som behandler forslagene efter en driftsmodel.
Kriminalforsorgen er desuden i færd med at udvikle en mere
strukturel forenklingsindsats, der skal supplere den nuværende
driftsmodel, for at høste flere og nye forenklingspotentialer. Der
arbejdes i den forbindelse bl.a. på at udvikle et koncept for et
tiltag, hvor udvalgte fængsler, arrester eller tilsynskontorer får
mulighed for at nytænke regler og processer inden for udvalgte
temaer. Det kunne i første omgang være inden for områder, der
har umiddelbar betydning for de ansattes trivsel som f.eks.
håndtering af sygefravær.
Der sker således løbende afdækning af forenklingspotentiale i
kriminalforsorgen, og forenkling er et område, der kontinuerligt
arbejdes med.”
Side 3/3