Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2990755_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. marts 2025
Formueretskontoret
Jonas Karlsen
2025-02238
3630532
Besvarelse af spørgsmål nr. 591 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 591 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. februar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Schaumburg-Müller
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 591: Spm. om hvorvidt der - som lovet - blev iværksat et samarbejde mellem Justitsministeriet og Erhvervsministeriet for at ændre aftaleloven
Spørgsmål nr. 591 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af B 267 Forslag til
folketingsbeslutning om forbedring af retssikkerheden for
udsatte borgere, der indgår økonomisk forpligtende aftaler
under falske forudsætninger (2020-21), afklare, hvorvidt der –
som lovet – blev iværksat et samarbejde mellem
Justitsministeriet og Erhvervsministeriet for at ændre
aftaleloven og redegøre for resultaterne herfra?”
Svar:
Den daværende justitsminister tilkendegav i forbindelse med 1.
behandlingen af beslutningsforslag nr. B 267, at det kunne være relevant at
overveje, om det ville være hensigtsmæssigt at indføre civilretlige
konsekvenser for aftaler, som indgås, når en erhvervsdrivende kontakter en
forbruger, selvom forbrugeren står på Robinsonlisten. Det blev endvidere
tilkendegivet, at en eventuel ændring af reglerne ikke burde ske i
aftaleloven.
Det følger af forbrugeraftalelovens § 4, at erhvervsdrivende som
udgangspunkt ikke må rette telefonisk henvendelse til en forbruger med
henblik på indgåelse af en aftale, medmindre forbrugeren har anmodet
herom. Der gælder kun få undtagelser hertil. F.eks. gælder forbuddet ikke
telefoniske henvendelser med henblik på bestilling af bøger, tegning af
abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter eller salg af forsikring.
Forbuddet mod uanmodede henvendelser er begrundet dels i hensynet til
privatlivets fred, dels i et forbrugerbeskyttelseshensyn. En aftale vil ikke
være bindende for forbrugeren, forudsat at den er indgået ved en
erhvervsdrivendes
henvendelse
i
strid
med
forbuddet,
jf.
forbrugeraftalelovens § 5.
Reglerne om Robinsonlisten fremgår af markedsføringsloven, der henhører
under Erhvervsministeriets område, og Forbrugerombudsmanden behandler
bl.a. klager over uanmodede telefoniske henvendelser.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Erhvervsministeriet. Erhvervsministeriet har i den forbindelse
indhentet bidrag fra Forbrugerombudsmanden, der har oplyst følgende:
”Forbrugeraftalelovens § 4 suppleres af markedsføringslovens §
10, stk. 4. Heraf følger, at såfremt en person er registreret på
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 591: Spm. om hvorvidt der - som lovet - blev iværksat et samarbejde mellem Justitsministeriet og Erhvervsministeriet for at ændre aftaleloven
Robinsonlisten, eller personen har frabedt sig direkte
markedsføring fra en virksomhed, må virksomheden ikke ringe
til personen med henblik på markedsføring, selvom
henvendelsen vedrører f.eks. salg af bøger, aviser, magasiner
mv., eller formidling af forsikringsaftaler, som ikke er omfattet
af
forbuddet
mod
uanmodede
henvendelser
i
forbrugeraftalelovens § 4. Virksomheden skal i så fald indhente
et samtykke for at kontakte personen lovligt, jf.
markedsføringslovens § 10, stk. 5. Det samme gælder, hvis
virksomheden ved undersøgelse i CPR er blevet bekendt med,
at personen har frabedt sig direkte markedsføring. Det er f.eks.
relevant, hvor personen har navne- og adressebeskyttelse og
derfor ikke kan stå på Robinsonlisten. Det bemærkes, at
”personer” omfatter både forbrugere og erhvervsdrivende i form
af indehavere af enkeltmandsvirksomheder. Overtrædelse af
markedsføringslovens § 10, stk. 4, kan straffes med bøde.
Der findes ikke en bestemmelse i markedsføringsloven, som
indebærer, at et løfte afgivet af en person (f.eks. en forbruger)
ved en virksomheds telefoniske henvendelse i strid med
markedsføringslovens § 10, stk. 4, ikke er bindende for
personen. En sådan bestemmelse findes derimod i
forbrugeraftalelovens § 5 i forhold til f.eks. opkald foretaget i
strid med forbrugeraftalelovens § 4. Beskyttelsesbehovet synes
ellers at være det samme, uanset om et opkald er i strid med
forbrugeraftalelovens § 4 eller markedsføringslovens § 10, stk.
4. Det er derfor ikke logisk, at det kun er ved aftaler indgået i
strid med forbrugeraftalelovens § 4, at aftalen ikke er bindende.
En forbruger vil derfor som udgangspunkt være bundet af en
aftale med f.eks. et forsikringsselskab eller en sælger af
magasiner, selvom aftalen blev indgået under en ulovlig
telefonisk henvendelse (dvs. i form af en henvendelse i strid
med markedsføringsloven). Det samme gælder en
erhvervsdrivende, der indgår en aftale med en hvilket som helst
virksomhed, selvom vedkommende er registreret på
Robinsonlisten eller har frabedt sig opkald fra virksomheden.
Forbrugerombudsmanden håndhæver forbrugeraftaleloven og
markedsføringsloven.
Forbrugerombudsmanden modtaget generelt mange klager over
uønskede telefoniske henvendelser. De senere fem år et sted
mellem 300 og 1000 klager pr. år. Størstedelen af klagerne
vedrører opkald, der skal vurderes efter forbrugeraftalelovens §
4, stk. 1, f.eks. opkald fra elselskaber og teleselskaber, der efter
forbrugerens opfattelse var uanmodede.
Forbrugerombudsmandens journalsystem har ikke en funktion,
der automatisk kan fremfinde alle klager vedrørende opkald, der
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 591: Spm. om hvorvidt der - som lovet - blev iværksat et samarbejde mellem Justitsministeriet og Erhvervsministeriet for at ændre aftaleloven
skal vurderes efter markedsføringslovens § 10, stk. 4 (og ikke
forbrugeraftalelovens § 4, stk. 1). Men en umiddelbar vurdering
er, at ud af de mellem 300-1000 årlige klager over telefonsalg,
vedrører cirka 50 klager årligt opkald, der skal vurderes efter
markedsføringslovens § 10, stk. 4.
Forbrugerombudsmanden modtager årligt kun få (formentlig
under fem klager) fra forbrugere, der bliver ringet op i strid med
markedsføringslovens § 10, stk. 4, og som ender med at indgå
en aftale, de gerne vil ud af.
Forbrugerombudsmanden modtager derimod et stigende antal
klager
fra
små
erhvervsdrivende,
typisk
enkeltmandsvirksomheder, der uønsket er blevet ringet op af en
virksomhed, og, mere eller mindre bevidst, ender med at indgå
en aftale med telefonsælgeren – ofte som følge af vildledende
oplysninger.”
Erhvervsministeriet har derudover oplyst følgende:
”Erhvervsministeriet arbejder løbende for at sikre, at reglerne i
markedsføringsloven
efterleves.
I
2022
fik
Forbrugerombudsmanden derfor adgang til at udstede
administrative bødeforelæg, ligesom bødeniveauet blev justeret.
Det fremgår af bemærkningerne til loven, at straffen for
uanmodet telefonisk henvendelse bør være markant højere end
f.eks. straffen for overtrædelse af forbuddet mod uanmodet
elektronisk henvendelse (spam).
Erhvervsministeriet vil undersøge, om der er behov for at
genbesøge området mhp. eventuelle yderligere justeringer af
sanktionen for overtrædelse af reglerne om Robinsonlisten.”
Side 4/4