Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2991242_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. marts 2025
Politikontoret
Jakob Buchholt de Fønss
2025-02199
3622693
Besvarelse af spørgsmål nr. 590 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 590 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. februar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om, hvilke principper for genoprettende ret Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN) bygger på i dag
Spørgsmål nr. 590 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke principper for
genoprettende ret Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN) bygger
på i dag, herunder også om der blev brugt erfaringer fra Norge
og Nordirland, da gør brug af genoprettende ret, i indretningen
af systemet?”
Svar:
1.
Ungdomskriminalitetsnævnet blev etableret ved lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet (ungdomskriminalitetsloven), der trådte i kraft den 1.
januar 2019. Det fremgår af ungdomskriminalitetslovens § 12, stk. 1, at
Ungdomskriminalitetsnævnet kan pålægge et barn eller en ung en
straksreaktion, som kan bestå i at bidrage til at genoprette forrettet skade
eller deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre
samfundsnyttigt arbejde.
Det fremgår af pkt. 2.1.2.7.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslag
nr. L 84 af 26. oktober 2018 om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, at
straksreaktionen som udgangspunkt skal fastsættes ud fra principperne om
”restorative justice” (genoprettende ret).
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at genoprettende ret ikke er et
entydigt begreb, men grundlæggende betragtes overtrædelsen ifølge denne
tankegang som en overtrædelse begået mod mennesker eller afgrænsede
fællesskaber. Overtrædelsen har på forskellig måde og i forskelligt omfang
påført disse mennesker skade. Formålet med reaktionen er at gøre den skete
skade god igen, og den der primært skal forpligtes hertil er ligeledes en
konkret person, nemlig gerningsmanden.
Det fremgår desuden af bemærkningerne, at hvis et barn eller ung
eksempelvis har begået groft hærværk på skolen, vil en straksreaktion f.eks.
kunne bestå i at rydde op efter hærværket eller lignende sammen med en
lærer eller en pædagog, så det bliver tydeligt, at barnets eller den unges
handlinger har haft negative konsekvenser for lokalområdet. Har et barn
eller en ung udøvet vold mod en anden, vil en straksreaktion eksempelvis
kunne bestå i konfliktmægling, hvor den forurettede og barnet eller den unge
mødes under tilstedeværelsen af en neutral mægler.
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om, hvilke principper for genoprettende ret Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN) bygger på i dag
Vurderes det mere hensigtsmæssigt, kan Ungdomskriminalitetsnævnet
fastsætte, at barnet eller den unge skal udføre andre aktiviteter med et mere
bredt genoprettende formål, herunder samfundsnyttigt arbejde. Det vil f.eks.
kunne være relevant, hvis der er tale om voldskriminalitet, og den
forurettede eller barnet eller den unge ikke ønsker at deltage i
konfliktmægling. Straksreaktionen vil f.eks. kunne bestå i at vaske
brandbiler eller gøre rent i offentlige parker. Det vil endvidere kunne være
relevant i sager, hvor barnet eller den unge nægter at have begået den
kriminalitet, som han eller hun er mistænkt eller dømt for, men hvor det er
nævnets vurdering, at barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller
udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets
eller den unges udvikling er i fare. I sådanne sager kan barnet eller den unge
udvise modvilje i forhold til at skulle gennemføre en straksreaktion, der er
direkte forbundet med den påståede kriminalitet, f.eks. oprydning i den
butik, hvor den pågældende skulle have begået groft hærværk, hvilket vil
flytte fokus fra reaktionens formål. En straksreaktion med et mere bredt
genoprettede sigte vil derfor kunne være mere egnet til at opnå formålet –
nemlig at barnet eller den unge får en bedre indsigt og forståelse for
betydningen af og konsekvenserne ved kriminel adfærd.
Det fremgår i den forbindelse af bemærkningerne til lovforslaget, at det
afgørende er, at reaktionen er af opdragende karakter over for barnet eller
den unge. Det opdragende og genoprettende element i sådanne aktiviteter
skal ses i en bredere samfundsmæssig kontekst, hvor barnet eller den unge
skal opleve at bidrage til et trygt og ordentligt samfund.
Straksreaktionen
vil
skulle
udføres
hurtigst
muligt
efter
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse og vil have en kortere varighed.
Formålet er således, at straksreaktionen skal have en opdragende og
genoprettende karakter, og dermed have et socialpædagogisk formål.
Endelig fremgår det af bemærkningerne, at Ungdomskriminalitetsnævnet
vil skulle foretage en helhedsvurdering af alle sagens oplysninger med
henblik på at fastsætte den straksreaktion, som vurderes bedst egnet til at få
barnet eller den unge til at indse konsekvenserne af kriminelle handlinger
og understøtte den unge i at komme væk fra den kriminelle løbebane.
2.
I forbindelse med det lovforberedende arbejde i 2016 blev der inddraget
erfaringer fra Nordirland og Norge, ligesom der blev afholdt bilateralt møde
med det norske justitsministerium i regi af Socialstyrelsen.
Side 3/3