Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2990805_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. marts 2025
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Christina Husted Lundø
2025-02232
3623749
Besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. februar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 586: Spm. om, hvilke tiltag ministeren vil iværksætte over for kriminelle familieklaner, der udnytter sårbare danskere til at begå grove forbrydelser
Spørgsmål nr. 583 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil håndtere
Odenses borgmesters ti forslag til en handlingsplan mod
kriminelle familieklaner? Vil ministeren desuden oplyse, om
ministeren agter at indkalde til forhandlinger om en sådan
handlingsplan? Der henvises til artiklen ”Borgmester erklærer
krig – otte kriminelle familier har kostet en kvart milliard”,
TV2.dk, den 16. februar 2025.”
Svar:
Det er dybt bekymrende, at der i Danmark findes familier, der er
vanekriminelle, og hvor flere familiemedlemmer i samme husstand og
gennem flere generationer er involveret i kriminalitet. Det går ud over
lokalområdet, hvor de kriminelle familier kan skabe stor utryghed.
Det går også ud over børnene, som har en øget risiko for selv at ende i en
kriminel løbebane, hvis de har familie, der begår kriminalitet. Det koster
samfundet – kommunen og politiet – rigtig mange ressourcer, som kunne
være brugt på at hjælpe de mange lovlydige danskere, der måtte have brug
for det.
Som jeg tidligere har tilkendegivet, er jeg fuldstændig enig med borgmester
i Odense Kommune Peter Rahbæk Juel i, at vi har et stort problem med
multikriminelle familier. Derfor er det også positivt, at borgmesteren nu
blæser til kamp mod de kriminelle familier i Odense Kommune. For der er
ingen tvivl om, at der skal sættes ind fra mange forskellige fronter, hvis vi
skal komme problemerne til livs.
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har med bandepakke IV indgået
en aftale om i alt 44 initiativer fordelt på seks forskellige fokusområder.
Initiativerne skal over en bred kam sikre et strammere greb om banderne, så
vi får trygge nabolag i hele Danmark. Store dele af bandepakken blev
implementeret ved et lovforslag, der trådte i kraft den 1. juli 2024, og vi har
således endnu ikke høstet frugterne af bandepakkens mange initiativer.
Forslagene fra borgmesteren er imidlertid gode input til, hvordan indsatsen
over for kriminelle familier kan skærpes. De rejser samtidig en række
spørgsmål i forhold til samspillet med kriminalisering af bandekriminalitet,
som kræver nøje overvejelser, og jeg har derfor bedt mit embedsværk om i
dialog med Rigsadvokaten og Rigspolitiet at undersøge forslagene nærmere.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 586: Spm. om, hvilke tiltag ministeren vil iværksætte over for kriminelle familieklaner, der udnytter sårbare danskere til at begå grove forbrydelser
Det bemærkes i øvrigt, at der senere i år vil blive indledt forhandlinger om
en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden og om en strafreform.
Side 3/3