Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2989667_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. marts 2025
Politikontoret
Christian Terp Møller
2025-02080
3619298
Besvarelse af spørgsmål nr. 573 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 573 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. februar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 576: Spm. om ministeren vil arbejde for, at Danmark i samarbejde med Schengen kan bruge genetisk slægtsforskning til at stoppe grænseoverskridende kriminelle netværk
Spørgsmål nr. 573 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om regeringen vil tage initiativ til,
at danske myndigheder kan bruge genetisk slægtsforskning i
samarbejdet med Europol og Interpol med henblik på hurtigere
at identificere udenlandske kriminelle, der begår kriminalitet her
i landet?”
Svar:
1.
Regeringen ønsker, at politiet skal benytte de værktøjer til opklaring af
sager, som nye metoder, teknologier mv. giver mulighed for. Det omfatter
også muligheden for at sammenligne oplysninger om dna fra et dna-spor
med oplysninger fra en dna-baseret slægtsforskningsdatabase (genetisk
slægtsforskning). Dette skal være med til at sikre, at flere gerningspersoner
bliver draget til ansvar for deres alvorlige forbrydelser.
Regeringen vil på denne baggrund i indeværende folketingssamling
fremsætte et lovforslag, der har til formål at tilvejebringe en særskilt retlig
ramme for politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning som
efterforskningsmiddel i dansk politi. Justitsministeriet har den 6. marts 2025
sendt et udkast til lovforslag herom i offentlig høring. Lovforslaget er
samtidig sendt til Folketingets Retsudvalg til orientering, jf. REU Alm. del
– Bilag nr. 163 (folketingsåret 2024-25).
Det foreslås i udkastet til lovforslag, at politiet kan anvende genetisk
slægtsforskning som led i efterforskning af strafbare forhold, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
1. der er bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stammer fra
gerningspersonen,
2. efterforskningen angår en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114
j (terror), § 216, § 225, jf. § 216 (voldtægt), § 237 (drab) eller en
overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter, og
3. efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning
for efterforskningen.
2.
Genetisk slægtsforskning er en metode inden for slægtsforskning, hvor
dna-analyser anvendes til at fastslå slægtskab mellem enkeltpersoner.
Metoden indebærer, at en person får lavet en dna-analyse, og resultatet
lægges i en dna-baseret slægtsforskningsdatabase, hvor det sammenlignes
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 576: Spm. om ministeren vil arbejde for, at Danmark i samarbejde med Schengen kan bruge genetisk slægtsforskning til at stoppe grænseoverskridende kriminelle netværk
med resultater fra andre brugere af databasen. Metoden anvendes bl.a. af
privatpersoner, som ønsker at finde ukendte slægtninge.
Genetisk slægtsforskning kan anvendes som et efterforskningsmiddel i
sager, hvor der foreligger et dna-spor fra en formodet ukendt
gerningsperson. Politiet vil i sådanne sager kunne sammenligne oplysninger
fra dna-sporet med oplysninger i en dna-baseret slægtsforskningsdatabase
med henblik på at identificere slægtninge til den formodede gerningsperson.
Politiet vil herefter kunne bearbejde de matches, som er fundet ved
sammenligningen af data i slægtsforskningsdatabasen med henblik på at
kortlægge slægtsrelationer tilbage i tid og forsøge at finde fælles forfædre
til matchene for derefter at udarbejde et stamtræ frem til nutiden. På
baggrund af resultaterne fra slægtsforskningen vil politiet kunne arbejde
videre med traditionelle efterforskningsmetoder med henblik på at kunne nå
frem til identifikation af en mulig gerningsperson. Hvis politiets
efterforskning fører til identifikation af en mulig gerningsperson, vil politiet
i medfør af retsplejelovens regler kunne tage en dna-prøve fra
vedkommende og sammenligne resultatet med dna-sporet.
Erfaringer fra udlandet har vist, at genetisk slægtsforskning kan være et
effektivt redskab til at opklare meget alvorlige forbrydelser, som ikke har
kunnet opklares ved brug af andre efterforskningsmetoder, herunder ved at
søge i politiets eget dna-register. Genetisk slægtsforskning er således set
anvendt i USA ved brug af kommercielle slægtsforskningsdatabaser,
ligesom metoden i 2020 blev anvendt i forbindelse med et pilotprojekt i
Sverige til brug for opklaringen af et 16 år gammelt dobbeltdrab.
Det bemærkes, at politiet også som led i efterforskningen af sager, hvor der
vil blive anvendt genetisk slægtsforskning, i relevant omfang vil kunne gøre
brug af det internationale politisamarbejde.
Side 3/3