Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2976287_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. februar 2025
Politikontoret
Christian Terp Møller
2024-13732
3486141
UDKAST TIL TALE
Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål J
fra Folketingets Retsudvalg
Samrådsspørgsmål J:
Hvilke initiativer vil ministeren tage i brug for at sætte en stopper for
muslimske mæglingsråd i landets moskéer og udsatte boligområder, og
mener ministeren, at der bør være konsekvenser for Al-Hidayyah-moskeen
og foreningen bag moskeen, Islamisk Center for de Europæiske Lande, nu
hvor oplysninger viser, at moskéen fungerer som en muslimsk domstol for
bandemedlemmer? Der henvises til artiklen ”Bandemedlemmer afsløret i
aflytning: - Imamen har fastsat et beløb, der skal rense os” fra TV2.dk den
22. oktober 2024.
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD), Peter Skaarup
(DD), Steffen Larsen (LA), Mai Mercado (KF) og Mette Thiesen (DF).
Side 1/8
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 6. februar 2025 om muslimske mæglingsråd i landets moskéer og udsatte boligområder
Svar:
[Indledning og den konkrete sag]
Tak for ordet og tak til spørgerne for indkaldelsen til
dagens samråd.
Dagens samrådsspørgsmål er stillet på baggrund af en
konkret artikel publiceret af TV2, hvoraf det fremgår, at
der
i
Al-Hidayyah-moskéen
skulle
have
i
Københavns
såkaldte
Nordvestkvater
foregået
”blodpenge-forhandlinger”.
Forhandlingerne om blodpenge skulle ifølge TV2 være
sket som led i opfølgning på et drab og drabsforsøg i
bandemiljøet. Oplysningerne om forhandlingerne er
kommet frem under hovedforhandlingen af en straffesag
ved Retten i Glostrup.
Statsadvokaten i København har oplyst, at Retten i
Glostrup den 12. november 2024 afsagde dom i
straffesagen, og at statsadvokaten har anket dommen
mod den ene af de tre tiltalte.
Side 2/8
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 6. februar 2025 om muslimske mæglingsråd i landets moskéer og udsatte boligområder
Det kommer desværre ikke som en overraskelse for mig,
at der i visse religiøse miljøer mangler en grundlæggende
respekt for, at vi lever i en demokratisk retsstat, og at det
er spillereglerne i Danmark.
Og som jeg tilkendegav under det tidligere samråd om
parallelle retssystemer, som fandt sted i september sidste
år, er regeringens politik på dette område meget klar:
Regeringen accepterer ikke lovløse tilstande i nogen dele
af Danmark. Vi skal ikke have parallelsamfund, hvor
dansk lov og ret er sat ude af spil.
Selvbestaltede mæglingsråd har ingen plads i et
retssamfund som det danske.
Der er tale om en underminering af vores demokratiske
samfundsinstitutioner og vores retssamfund. Alvorlige
strafbare forhold bør anmeldes til myndighederne, og
spørgsmålet om, hvorvidt en person har gjort sig skyldig
i et strafbart forhold, bør behandles ved domstolene.
Bekæmpelsen af mæglingsråd er et langt og sejt træk,
som kalder på en bred indsats fra alle aktører i
lokalsamfundet. Her spiller politiet selvfølgelig også en
vigtig rolle.
Side 3/8
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 6. februar 2025 om muslimske mæglingsråd i landets moskéer og udsatte boligområder
Jeg vil starte med at komme ind på politiets indsats mod
mæglingsråd og parallelsamfund og herefter den
relevante
strafferetlige
lovgivning
området.
Afslutningsvist vil jeg redegøre for kommende initiativer
rettet mod bl.a. mæglingsråd på mit område.
Herefter vil kirkeministeren oplyse om betingelserne for
at være et anerkendt trossamfund i Danmark og de tilsyn
By-, Land- og Kirkeministeriet fører.
Og derefter vil udlændinge- og integrationsministeren
fortælle om regeringens indsats mod parallelsamfund,
herunder regeringens udspil mod negativ social kontrol
og parallelsamfund.
[Politiets
indsats
mod
mæglingsråd
og
parallelsamfund]
Politiet er meget opmærksomme på at forebygge, at
parallelle retssystemer og mæglingsråd opstår. Kredsene
følger løbende udviklingen og vurderer hvilke værktøjer,
der er relevante at bruge.
Udover det forebyggende arbejde har politiet fokus på at
udnytte mulighederne for at sikre vidneforklaringer bedst
Side 4/8
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 6. februar 2025 om muslimske mæglingsråd i landets moskéer og udsatte boligområder
muligt. Dette omfatter også muligheden for anvendelsen
af indenretlige afhøringer.
Derudover har politiet en bred vifte af værktøjer, som
skal være med til at bekæmpe parallelsamfund. Dette
omfatter alt fra etablering af skærpede strafzoner over
forebyggende samtaler til strategisk måludpegning af de
mest kriminelle i særligt udsatte boligområder.
Jeg har naturligvis en forventning om, at politiet –
ligesom andre relevante myndigheder på området –
fortsætter med at have fokus på problemstillingen og gør
brug af alle relevante værktøjer i værktøjskassen.
[Det strafferetlige værn]
I forhold til den strafferetlige lovgivning på området er
det vigtigt at pointere, at der ikke er tale om et retstomt
rum.
Allerede i dag er det sådan, at hvis der som en del af
møder i mæglingsråd foregår eksempelvis tvang,
vidnetrusler eller opfordring til falsk forklaring for
retten, så er det strafbart.
Vi har navnlig i straffelovens § 123 en særlig
vidnebeskyttelse. Efter denne bestemmelse kan der
Side 5/8
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 6. februar 2025 om muslimske mæglingsråd i landets moskéer og udsatte boligområder
straffes med fængsel i op til 8 år, hvis der udøves vold,
ulovlig tvang eller fremsættes trusler med det formål at
udøve pression over for et vidne eller udøve repressalier
over for et vidne.
Ligeledes kan der straffes for medvirken, hvis man
tilskynder andre til at afgive falsk forklaring for retten.
Hvis der i øvrigt anvendes tvang i forbindelse med et
mæglingsråd, kan det udgøre ulovlig tvang efter
straffelovens § 260.
[Den fremtidige indsats mod mæglingsråd på
Justitsministeriets område]
Når det er sagt, så vil jeg gerne gøre det helt klart, at jeg
vil være meget positivt stemt, hvis der kan laves en
meningsfuld model for en yderligere kriminalisering
med henblik på at slå mere målrettet ned på forekomsten
af mæglingsråd.
Mine embedsfolk er allerede i gang med dette arbejde.
Der er ingen tvivl om, at det er en svær øvelse, da vi taler
om at ramme adfærd, der udøves i det skjulte.
Side 6/8
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 6. februar 2025 om muslimske mæglingsråd i landets moskéer og udsatte boligområder
Desuden kan der rundt omkring i landet forekomme
mæglinger, der er helt legitime. Det kunne f.eks. være
tilfældet, hvor en lærer på en skole må mægle mellem to
unge
klassekammerater,
der
har
en
mindre
uoverensstemmelse, også selvom denne måtte have
resulteret i noget, der muligvis ville kunne udgøre et
strafbart forhold. [Eksempelvis fordi den ene har ødelagt
en af den andens ting eller lignede.]
Men det er et vigtigt arbejde. For vi skal gøre alt, hvad vi
kan for at bekæmpe parallelsamfund og selvbestaltede
mæglingsråd, hvor man forsøger at undgå dansk lov og
ret.
Derudover
kommer
Justitsministeriet
som
led
i
regeringens udspil mod negativ social kontrol og
parallelsamfund, som blev lanceret i januar, til at
igangsætte en nærmere afdækning af den eksisterende
viden om mæglingsråd.
Formålet med undersøgelsen vil være at opnå mere viden
om mæglingsråd og dermed danne et bedre grundlag for
at kunne sætte ind over for fænomenet.
Side 7/8
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 6. februar 2025 om muslimske mæglingsråd i landets moskéer og udsatte boligområder
Derudover vil jeg også nævne, at Rigspolitiet er i færd
med at udarbejde et nationalt overblik over kriminelle
familieklaner.
Problemstillinger relateret til parallelsamfund, herunder
mæglingsråd, er med andre ord en dagsorden, som jeg og
regeringen tager meget alvorligt, og hvor vi hele tiden
skal være opmærksomme på, om der er behov for nye
værktøjer i lyset af udviklingen.
Tak for ordet.
Side 8/8