Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2983804_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. februar 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-01717
3610621
Besvarelse af spørgsmål nr. 544 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 544 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. februar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad han tilbage i 2023 gjorde for at kortlægge problemet med vaskede politisager, og hvilken viden han fik i den forbindelse?
Spørgsmål nr. 544 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan han ifølge udtalelser på
samråd i Retsudvalget den 4. februar 2025 ikke kender til
”vaskede” politisager, når han er interviewet om netop dette
fænomen i 2023 i serien "Politi i frit fald" på Kanal 5? Der
henvises ”Betjente i opråb i ny dokumentar: Kriminelle går fri”,
Warner Bros Discovery, den 15. oktober 2023.”
Svar:
Som jeg redegjorde for på samrådet i Folketingets Retsudvalg den 4. februar
2025, har jeg ikke kendt til det konkrete udtryk at ”vaske sager” før den
seneste tids kritik af politiets sagsbehandling. Som jeg også gav udtryk for
på samrådet, er det imidlertid ikke nyt for mig, at politiet er presset, og at
der må prioriteres hårdt. Politiet har rigtig mange opgaver, og
kriminalitetsbilledet bliver stadig mere komplekst.
Vi har også løbende, herunder ved møde den 14. marts 2023, den 24. oktober
2023 og den 19. juni 2024, drøftet politiets ressourcesituation i
forligskredsen bag politiets og anklagemyndighedens økonomi, bl.a. i lyset
af omprioriteringer som følge af krigen i Ukraine samt de
rekrutteringsudfordringer, som politiet – i lighed med øvrige dele af
samfundet – har oplevet de senere år.
Det er et omdrejningspunkt for mit virke som justitsminister at sikre bedre
rammer for politiet, og regeringen og jeg har i flere omgange tilført politiet
flere ressourcer. Udover en videreførelse af økonomien i
Aftale om politiets
og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023
i 2025 har regeringen bl.a.
besluttet at prioritere yderligere 85 mio. kr. i 2025 med henblik på at
understøtte politiets og anklagemyndighedens økonomi. Hertil har
regeringen ligeledes besluttet at styrke politiet med ca. 80 mio. kr. årligt i
2025-2028 til kampen mod grænseoverskridende bandekriminalitet,
ligesom der afsættes 110 mio. kr. i 2025 til politiet til at håndtere den
ændrede sikkerhedssituation og det skærpede trusselsbillede.
Desuden har politiet bl.a. fået grønt lys til at anvende
mønstergenkendelsesteknologi,
herunder
objekt-
og
ansigtsgenkendelsesteknologi, i efterforskningen af sager om bl.a. alvorlig
personfarlig kriminalitet som drab, grov vold og voldtægt. Manuel
gennemgang af videomateriale er en opgave, der lægger betydeligt beslag
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad han tilbage i 2023 gjorde for at kortlægge problemet med vaskede politisager, og hvilken viden han fik i den forbindelse?
på politiets ressourcer, og ved at gøre brug af nye teknologier kan vi spare
både vigtige personaleressourcer og tid i efterforskningen.
I arbejdet med at sikre de rette rammer for politiet er det også centralt at
drøfte, hvordan de styringsmæssige rammer for politiets virksomhed skal
tilrettelægges. Vi skal bevæge os væk fra detailstyringen af den offentlige
sektor, og derfor har jeg også sammen med resten af forligskredsen
gennemført en markant forenkling af målsætningerne for
straffesagsbehandlingen i politiet og anklagemyndigheden, så vi er gået fra
syv til to målsætninger. Dermed sikres bedre muligheder for lokale
prioriteringer i politikredsene.
Jeg synes, det er oplagt, at vi i de kommende forhandlinger om en ny
flerårsaftale igen ser på styringen af politiet og anklagemyndigheden, og at
vi i øvrigt drøfter politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling og
prioritering af ressourcer. Det er en proces, vi starter op i foråret, og som jeg
ser frem til.
Side 3/3