Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2975821_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. februar 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-01202
3598630
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål S-X, Y, Z-Ø og Å-AB
fra Folketingets Retsudvalg den 4. februar 2025
Samrådsspørgsmål S:
”Vil ministeren redegøre for, om der i dansk politi bliver ’vasket’
sager om personfarlig kriminalitet, som det fremgår af 21
SØNDAG på DR den 26. januar 2025?”
Samrådsspørgsmål T:
”Hvad er ministerens holdning til, at politifolk er nødt til at stå
frem anonymt, og er ministeren enig i, at det er vigtigt at kende
omfanget af problemet med vaskede og henlagte sager?”
Samrådsspørgsmål U:
”Vil ministeren redegøre for, om der er et problem med
selvpålagt censur i Dansk Politi?”
Samrådsspørgsmål V:
”Vil ministeren redegøre for, om han vil lave en uafhængig
ekstern undersøgelse af omfanget og udbredelsen af vaskede
sager og henlæggelser i dansk politi, og hvis ikke vil ministeren
så begrunde hvorfor?”
Samrådsspørgsmål W:
”Vil ministeren redegøre for, hvad fænomenet vaskede og
henlagte sager betyder for befolkningens tillid til politiet?”
Side 1/13
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4. februar 2025 om vask af politisager
Samrådsspørgsmål X:
”Vil ministeren redegøre for, om vaskede sager er relateret til
politiets økonomiske rammer?”
Samrådsspørgsmål Z:
”Hvad mener ministeren om, at politibetjente kan berette, at de
bevidst undlader at tage de nødvendige efterforskningsskridt, så
sager i stedet kan lukkes – eller sørger for, at der slet ikke bliver
oprettet en sag fra starten? Der henvises til artiklen ”Anonyme
betjente: Vi begraver reelle politi-sager”, dr.dk, den 26. januar
2025.”
Samrådsspørgsmål Æ:
”Hvordan forklarer ministeren, at vi er nået dertil, hvor
Rigspolitiet øjensynligt har fået skabt en ”kultur”, hvor det
prioriteres at få sager afsluttet frem for at efterforske sagerne til
bunds? Og hvilke konsekvenser vurderer ministeren, at denne
øjensynlige ”kultur” i politiet har for danskernes retssikkerhed?
Der henvises til artiklen ”Anonyme betjente: Vi begraver reelle
politi-sager”, dr.dk, den 26. januar 2025.”
Samrådsspørgsmål Ø:
”Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at politibetjente ikke
presses til at afslutte sager hurtigt frem for at gennemføre en
grundig efterforskning? Der henvises til artiklen ”Anonyme
betjente: Vi begraver reelle politi-sager”, dr.dk, den 26. januar
2025.”
Samrådsspørgsmål Å:
”Vil ministeren som øverste leder af politiet påtage sig et ansvar
for, at der ifølge kilder i flere politikredse er en systematisk og
udbredt praksis, hvor betjente bliver presset til at undlade at
efterforske sager for at nedbringe sagsbunker, herunder i
alvorlige sager om vold og voldtægt?”
Samrådsspørgsmål AA:
”Kan ministeren garantere, at man som offer for en alvorlig
forbrydelse som f.eks. vold og voldtægt altid kan vide sig sikker
på, at politiet tager ens sag alvorligt og tager de nødvendige
efterforskningsskridt?”
Side 2/13
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4. februar 2025 om vask af politisager
Samrådsspørgsmål AB:
”Vil ministeren oplyse, hvad han konkret agter at gøre for at
fastslå omfanget og årsagerne til fænomenet ”vaske sager”, og
hvad han vil gøre for at bringe det til ophør, herunder om der skal
tilføres flere ressourcer til politiet og placeres et ledelsesmæssigt
ansvar?”
Spørgsmål S-X er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
spørgsmål Z-Ø er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg og Peter Skaarup
(DD), og spørgsmål Å-AB er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).
Side 3/13
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4. februar 2025 om vask af politisager
Svar:
[Indledning]
Tak for ordet og tak for spørgsmålene.
Samrådet i dag udspringer af, at der i den seneste uges tid
er bragt en række kritiske historier om, at politiet bevidst
og systematisk foretager en lemfældig efterforskning af
sager. Det er i medierne blevet betegnet som, at politiet
”vasker sager”.
Som eksempler på at vaske sager er det bl.a. blevet
fremført,
at
politiet
undlader
at
indhente
videoovervågning eller at afhøre vidner, så sagerne kan
henlægges. Det er også blevet fremført, at politiet taler
anmelder fra at anmelde sagen eller bevidst foretager en
utilstrækkelig afhøring med det formål at kunne lukke
sagen.
Det er en alvorlig kritik, som jeg – på linje med
retsordførerne – tager meget alvorligt.
Som borger skal man kunne have tillid til, at politiet tager
ens sag alvorligt, og ofre for forbrydelser skal opleve et
Side 4/13
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4. februar 2025 om vask af politisager
retssamfund, der giver dem tryghed og retfærdighed. Det
er en forudsætning for et velfungerende retssamfund.
Jeg vil samtidig gerne slå fast, at jeg generelt har meget
stor tillid til vores politifolk rundt om i landet. Vi har et
dygtigt og kompetent politikorps, som knokler hårdt for
at sikre vores tryghed. Det ændrer den seneste tids
historier ikke ved.
Jeg vil starte med at sige lidt om, hvordan rammerne er
for politiets prioritering af sager. Herefter vil jeg sige lidt
om politiets ressourcer og styringen af politiet. Jeg vil
efterfølgende komme ind på ytringsfriheden for ansatte i
politiet, og til sidst vil jeg redegøre for, hvad den seneste
tids historier har givet anledning til.
[Om politiets prioriteringer af sager]
Det er nødvendigvis sådan, at der hver dag sker
prioriteringer i politiet.
Den slags prioriteringer skal naturligvis ske på et sagligt
grundlag. Prioriteringen skal være inden for lovens
rammer, og der skal være åbenhed om prioriteringerne
fra politiets ledelse over for både borgere og
medarbejdere.
Side 5/13
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4. februar 2025 om vask af politisager
Helt generelt er politiet tillagt et bredt skøn i forhold til
at vurdere, om der skal indledes en efterforskning, og i
givet fald hvilke efterforskningsskridt der er brug for.
Det samme gælder i forhold til, om en allerede indledt
efterforskning skal fortsætte.
Det indebærer, at politiet ikke skal iværksætte en
efterforskning af samtlige anmeldelser til politiet eller
alle forhold, der muligvis kan være strafbare.
Politiet vil i hver enkelt sag skulle foretage en konkret
vurdering af sagen – herunder om det er realistisk, at en
efterforskning vil kunne føre til opklaring af sagen, og
om en eller flere personer vil kunne blive sigtet.
Ved den vurdering vil politiet også kunne lægge vægt på
sagens karakter, grovhed og omfang, herunder set i
forhold til de ressourcer, som vil skulle anvendes på den.
Det er som sagt afgørende, at vi som borgere kan have
tillid til, at politiet tager vores anmeldelser alvorligt, og
at de prioriteres og efterforskes ud fra et sagligt grundlag.
Jeg ved også fra min dagligdag, at der løbende er
diskussion og debat om, hvorvidt politiet har ressourcer
Side 6/13
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4. februar 2025 om vask af politisager
nok. Det er en vigtig og relevant debat, for politiet
har
rigtig mange opgaver.
Der er rigtig mange sager, og kriminalitetsbilledet bliver
mere og mere komplekst. Derfor bliver politiet i sagens
natur nødt til at prioritere deres ressourcer – det er en helt
legitim del af den ledelsesmæssige opgave i politiet.
Vi kommer aldrig et sted hen, hvor der ikke skal
foretages prioriteringer i politiet. Det er et grundvilkår
for politiet – ligesom det er for andre myndigheder. Men
vi har som politikere
naturligvis
en opgave i at sikre, at
politiet har de rette rammer til at udføre deres arbejde.
[Om ressourcer og måltal]
Regeringen og jeg arbejder derfor konstant for at styrke
indsatsen og sikre, at politiet har de fornødne ressourcer
og de rette redskaber. Senest har regeringen besluttet at
prioritere yderligere 85 mio. kr. til politiet og
anklagemyndigheden i 2025.
Hertil har vi for nyligt ligeledes meldt ud, at politiet
styrkes med ca. 80 mio. kr. årligt i kampen mod
bandekriminalitet. Vi afsætter desuden ca. 110 mio. kr. i
2025 til at håndtere den ændrede sikkerhedssituation og
det skærpede trusselsbillede.
Side 7/13
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4. februar 2025 om vask af politisager
I arbejdet med at styrke politiet er det også centralt at
drøfte, hvordan politiet skal styres.
Som jeg ser det, har der været en "syge" i hele den
offentlige sektor i mange år – ikke bare i Danmark, men
i hele den vestlige verden – hvor man har forsøgt at styre
den offentlige sektor gennem rigide bureaukratiske
principper frem for at have større tillid til den enkelte
medarbejder og fagligheden.
Hånden på hjertet tror jeg, at politikere i dette rum ikke
kan sige sig fri for, at vi indimellem har pålagt politiet
nye prioriteringer vel vidende, at dette nødvendigvis
måtte
medføre
de
nedprioriteringer
mange
andre
steder.
for
Eksempelvis
målsætninger
straffesagsbehandlingen, som var en del af flerårsaftalen,
da den blev indgået i 2020.
Det er vi i gang med at rydde op i. For vi skal væk fra
detailstyringen
af
den
offentlige
sektor.
Og
politifagligheden skal tilbage i højsædet. Det handler om,
at der skal være et større lokalt handlerum i
politikredsene, hvor de lokale politidirektører har et stort
ansvar for de ledelsesmæssige prioriteringer, den
Side 8/13
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4. februar 2025 om vask af politisager
overordnede retning for medarbejderne og realisering af
politiets mål.
Det er helt afgørende for regeringen, at vi har et stærkt
og robust politi, og at politiet bruger ressourcerne dér,
hvor det giver bedst mening.
Vi har allerede sammen med forligskredsen lavet en
markant forenkling, hvor man er gået fra syv til to
målsætninger for straffesagsbehandlingen i politiet og
anklagemyndigheden. Jeg synes, det er oplagt, at vi i de
kommende forhandlinger om en ny flerårsaftale for
politiet igen tager livtag med styringen af politiet fra
centralt hold.
Det er en proces, som vi starter op her i foråret, og jeg
forventer
derfor
også
snart
at
kunne
invitere
retsordførerne til en række af temamøder, hvor det også
er helt naturligt, at netop spørgsmålet om politiets og
anklagemyndighedens sagsbehandling og prioritering af
ressourcer er det første emne, vi tager fat på.
[Om ytringsfrihed i politiet]
Side 9/13
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4. februar 2025 om vask af politisager
Jeg har noteret mig, at nogle af de anonyme
politibetjente, som har berettet om vask af sager, er
bekymrede for at stå frem med deres oplevelser.
Det er vigtigt for mig, at offentligt ansatte, som har en
særlig viden og erfaring inden for deres forskellige
fagområder, føler sig trygge ved at benytte sig af deres
ytringsfrihed og bidrager til den offentlige debat. Det
gælder selvsagt også ansatte i politiet.
Derfor er det også et formål i sig selv med regeringens
kommende
lovforslag
om
offentligt
ansattes
ytringsfrihed, at der bliver sendt et klart signal fra
regeringen og Folketinget om, at vi bakker op om, at
offentligt ansatte gør brug af deres ytringsfrihed.
Det er min klare forventning og oplevelse, at Rigspolitiet
løbende har stort fokus på at sikre og understøtte en
kultur, hvor politiets ansatte føler sig trygge ved at ytre
sig om deres arbejdsmæssige forhold inden for de
rammer, der gælder. Det gælder ikke mindst i lyset af
denne sag.
[Om
drøftelser
med
rigspolitichefen
og
rigsadvokaten]
Side 10/13
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4. februar 2025 om vask af politisager
Som jeg startede med at sige, så er det en alvorlig kritik,
der er blevet rejst af politiets sagsbehandling. Derfor har
jeg også her til formiddag haft et møde med
rigspolitichefen og rigsadvokaten.
På mødet har vi besluttet, at Rigsadvokaten vil
iværksætte en tilsynsundersøgelse med fokus på
henlæggelse
kriminalitet.
Tilsynsundersøgelsen vil have til formål at undersøge
politiet og anklagemyndighedens praksis i forhold til
henlæggelser
af
sager
om
alvorlig
personfarlig
kriminalitet, herunder i forhold til, hvordan politiet og
anklagemyndigheden begrunder deres henlæggelser.
Erfaringerne fra tilsynet vil kunne indgå i det kommende
arbejde med en ny flerårsaftale for politiet og
anklagemyndigheden.
Rigsadvokaten vil fortælle nærmere om de overordnede
rammer for tilsynet på det møde, som jeg har indkaldt til
på fredag. Tilsynets tilrettelæggelse og design skal
drøftes nærmere i samarbejde med statsadvokaterne.
af
sager
om
alvorlig
personfarlig
Side 11/13
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4. februar 2025 om vask af politisager
Tilsynet vil kunne bidrage til, at vi får et bedre overblik
over, hvordan sagsbehandlingen ser ud, når det kommer
til sager om personfarlig kriminalitet.
Rigspolitichefen har desuden fortalt mig, at Rigspolitiet
kommer til at have et skærpet ledelsesmæssigt fokus på,
hvordan politiet kommunikerer om prioriteringer af
politiets ressourcer. Det gælder både i forhold til borgere
og medarbejdere.
I det arbejde kommer Rigspolitiet til at have fokus på,
hvordan
ressourcer.
For det må naturligvis ikke være sådan, at der blandt
medarbejderne i politiet er en oplevelse af, at det er
legitimt bevidst og systematisk at foretage lemfældige
efterforskninger.
Det må naturligvis heller ikke være sådan, at
medarbejderen føler sig presset til at foretage lemfældige
efterforskninger, fordi de har en oplevelse af, at det er
efterspurgt fra ledelsen.
medarbejderne
om
i
politiet
af
oplever
politiets
kommunikationen
prioriteringer
Side 12/13
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 4. februar 2025 om vask af politisager
Der skal være tydelighed og klarhed omkring rammerne
for politiets prioriteringer, og der skal være åbenhed og
tydelighed om den konkrete udmøntning af de rammer i
de enkelte politikredse.
[Afslutning]
Jeg har som bekendt indkaldt Folketingets partier til et
møde senere i denne uge, hvor vi i fællesskab med
rigspolitichefen og rigsadvokaten kan drøfte den
fremlagte kritik samt Rigspolitiets og Rigsadvokatens
tiltag. Det er en drøftelse, jeg ser frem til.
Jeg ser også frem til de kommende forhandlinger om
flerårsaftalen og de temadrøftelser, som vi skal have i
den forbindelse.
Tak for ordet.
Side 13/13