Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2985172_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. marts 2025
Politikontoret
Emilie Green Lykke
2025-01604
3607964
Besvarelse af spørgsmål nr. 532 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 532 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 534: Spm. om ministeren mener, at landets politibetjente skal have øgede beføjelser for at sikre både sig selv og tilfældige beboere for at værne sig mod den chikane og farlig opførsel
Spørgsmål nr. 532 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange episoder der har været før
og under nytåret 2024/2025 i alle af andets ghettoområder, hvor
unge mennesker har påsat brande i f.eks. affaldscontainere og
kældere?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har afgrænset nytåret 2024/2025 til at omfatte
hændelser dateret til den 31. december 2024 og den 1. januar
2025, ligesom henvisningen til ghettoområder er afgrænset til
politikredsenes særlige udsatte boligområder (SUB-områder).
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra de af landets politikredse, der har SUB-områder beliggende
i politikredsen.
Østjyllands Politi
har oplyst, at politikredsen har identificeret
tre sager, der vedrører brande i den anførte periode og i de
anførte geografiske områder. Det drejer sig om tre tilfælde af
biler i brand. Politikredsen har supplerende oplyst, at der ikke er
foretaget sigtelser i sagerne, da det ikke har været muligt at
identificere gerningspersoner.
Politikredsen er bekendt med, at der i perioden omkring
nytårsaften erfaringsmæssigt bliver affyret fyrværkeri mange
steder i politikredsen, herunder i SUB-områderne. På baggrund
af tidligere års erfaringer har politikredsen således udarbejdet en
generel strategi for politiets indsats mod uro og uorden
nytårsaften.
Østjyllands Politi oplevede generelt en rolig nytårsaften og -nat
ved årsskiftet til 2025. Politikredsen modtog i den anførte
periode og i de anførte geografiske områder én anmeldelse om
affyring af fyrværkeri mod beredskabsmyndighederne, hvor der
var mistanke om, at brandvæsenet blev beskudt med fyrværkeri
i forbindelse med deres arbejde i SUB-området Gellerupparken.
En patrulje blev sendt til stedet, hvor to personer på 18 år og én
person på 20 år blev antruffet. Den efterfølgende efterforskning
har imidlertid ikke kunnet påvise, at de antrufne personer havde
forsæt til at affyre fyrværkeri mod brandvæsenet.
Østjyllands Politi har afsluttende oplyst, at politipersonale ved
Østjyllands Politi kan udføre deres arbejde i hele politikredsen,
Side 2/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 534: Spm. om ministeren mener, at landets politibetjente skal have øgede beføjelser for at sikre både sig selv og tilfældige beboere for at værne sig mod den chikane og farlig opførsel
herunder SUB-områderne, og ikke oplever, at opførslen fra
eksempelvis utilpassede unge gør det særligt vanskeligt eller
umuligt at udføre deres arbejde i SUB-områderne.
Sydøstjyllands Politi
har oplyst, at der i politikredsen ikke er
registreret påsatte brande i politikredsens SUB-områder i den
pågældende periode. Politikredsen har ikke kendskab til sager i
politikredsens SUB-områder i den pågældende periode, hvor
politifolk, ambulancereddere eller brandfolk er blevet
chikaneret med affyring af fyrværkeri mod dem i forbindelse
med udførelsen af deres arbejde.
Sydøstjyllands Politi har desuden oplyst, at politikredsen ikke er
bekendt med, at det i politikredsens SUB-områder har været
vanskeligt for politiet at udføre deres arbejde som følge af
chikane fra utilpassede unge.
Syd- og Sønderjyllands Politi
har oplyst, at der ikke er
registreret anmeldelser om påsatte brande i politikredsens tre
SUB-områder i den pågældende periode. Der er heller ikke i
samme periode registreret tilfælde i eller omkring politikredsens
SUB-områder, hvor politifolk, ambulancereddere eller
brandfolk er blevet chikaneret i forbindelse med udførelsen af
deres arbejde og helt har måtte opgive at passe deres arbejde på
disse lokationer på grund af affyring af bomberør eller andet
fyrværkeri rettet mod dem fra utilpassede unge.
Syd- og Sønderjyllands Politi har afsluttende oplyst, at
politikredsen ikke kan genkende oplevelsen af, at det i disse
områder har været meget vanskeligt at varetage politiets
opgaver på grund af chikane fra utilpassede unge.
Fyns Politi
har oplyst, at politikredsen ikke har registreret sager
eller hændelser om påsatte brande i politikredsens SUB-område
i den pågældende periode, ligesom politikredsen i samme
periode ikke har registreret tilfælde i eller omkring
politikredsens SUB-område, hvor politifolk, ambulancereddere
eller brandfolk er blevet chikaneret i forbindelse med udførelsen
af deres arbejde og helt har måtte opgive at passe deres arbejde
på disse lokationer på grund af affyring af bomberør eller andet
fyrværkeri rettet mod dem fra utilpassede unge.
Fyns Politi har endvidere oplyst, at politikredsen ikke er bekendt
med sager, hvor polititjenestemænd har givet udtryk for, at de
ikke har kunne udføre deres opgaver i Vollsmose på
betryggende vis i forbindelse med nytåret.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
har oplyst, at
politikredsen har modtaget ti anmeldelser om brandstiftelse mv.
samt otte anmeldelser om chikane af politipersonale,
Side 3/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 534: Spm. om ministeren mener, at landets politibetjente skal have øgede beføjelser for at sikre både sig selv og tilfældige beboere for at værne sig mod den chikane og farlig opførsel
ambulancereddere eller brandfolk begået i SUB-områder i
politikredsen i den pågældende periode.
Politikredsen har ikke kendskab til, at medarbejdere har oplevet,
at det har været meget vanskeligt eller umuligt at udføre deres
arbejde i SUB-områder i politikredsen. Der udføres dagligt en
tryghedsskabende indsats i alle de pågældende områder, og kun
sjældent kommer det til konflikter mellem politiet og beboerne
i områderne.
Midt- og Vestsjællands Politi
har oplyst, at politikredsen har
identificeret én hændelse om brand i en container den 31.
december 2024 i et af politikredsens tre SUB-områder. Det kan
ikke bekræftes, at branden var påsat og i givet fald af hvem.
Politikredsen har endvidere identificeret en del anmeldelser om
fyrværkeri til ulempe, herunder affyring af fyrværkeri rettet mod
personer. Der ses ingen anmeldelser om chikane af politiet eller
redningsberedskabet.
Politikredsen har afsluttende oplyst, at det i ingen af
politikredsens tre SUB-områder har været umuligt at udføre det
nødvendige politiarbejde, ligesom ingen af politibetjentene, der
har varetaget opgaver i området, har oplyst, at de har følt sig
chikaneret.
Københavns Vestegns Politi
har oplyst, at der i politikredsen
alene er ét område defineret som SUB-område, hvilket er ”Høje
Gladsaxe” beliggende i Gladsaxe Kommune. Politikredsen har
ikke identificeret sager om påsatte brande i politikredsens SUB-
område i den pågældende periode, ligesom politikredsen i
samme periode ikke har registreret tilfælde i eller omkring
politikredsens SUB-område, hvor politifolk, ambulancereddere
eller brandfolk er blevet chikaneret i forbindelse med udførelsen
af deres arbejde og helt har måtte opgive at passe deres arbejde
på disse lokationer på grund af affyring af bomberør eller andet
fyrværkeri rettet mod dem fra utilpassede unge.
Københavns Vestegns Politi har endvidere oplyst, at
politikredsen ikke oplever at være forhindret eller udfordret i at
udføre politiarbejde i det anførte SUB-område, hverken i den
angivne periode eller generelt.
Københavns Politi
har oplyst, at politikredsen ikke har
registreret episoder om påsatte brande i politikredsens SUB-
områder i den pågældende periode, ligesom politikredsen i
samme periode ikke har registreret tilfælde i eller omkring
politikredsens SUB-områder, hvor politifolk, ambulancereddere
eller brandfolk er blevet chikaneret i forbindelse med udførelsen
af deres arbejde og helt har måtte opgive at passe deres arbejde
Side 4/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 534: Spm. om ministeren mener, at landets politibetjente skal have øgede beføjelser for at sikre både sig selv og tilfældige beboere for at værne sig mod den chikane og farlig opførsel
på disse lokationer på grund af affyring af bomberør eller andet
fyrværkeri rettet mod dem fra utilpassede unge.
Rigspolitiet skal afsluttende tage et generelt forbehold i forhold
til de oplyste antal hændelser/anmeldelser, idet politikredsenes
bidrag er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem
(POLSAS). Oplysningerne er derfor behæftet med en vis
usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og
sagsstyringssystem og ikke et statistiksystem. Dertil skal
Rigspolitiet endvidere tage forbehold for, at opgørelserne er
baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at der vil kunne ske
ændringer afhængigt af tidspunktet for opgørelsen, eksempelvis
som følge af efterregistreringer.”
2.
Det er dybt forkasteligt, at politibetjente og brandfolk bliver beskudt med
fyrværkeri, blot fordi de passer deres arbejde. Politiet og beredskabet yder
en stor indsats for at passe på os alle sammen, og de fortjener at blive mødt
med anerkendelse og respekt.
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i december 2020 et lovforslag, der
skærpede straffen med en tredjedel for bl.a. at affyre fyrværkeri mod politi,
brandvæsen og folk på gaden. Samtidig blev der blev indsat en ny
bestemmelse i straffeloven (§ 119 b, stk. 1) om angreb med genstande
(herunder sten og fyrværkeri) på personer i offentlig tjeneste eller hverv for
at understrege alvoren ved denne form for forbrydelse.
Selv om der således er taget en række skridt i retning mod et mere trygt
samfund, er vi endnu ikke i mål. Danmark skal være et trygt samfund at leve
i, og som det også fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”,
vil regeringen sætte ind over for utryghedsskabende adfærd, så det bliver
mere trygt for alle at færdes i f.eks. boligområder.
Regeringen vil derfor inden længe komme med yderligere initiativer, der
har til formål at styrke trygheden i det offentlige rum, herunder i
boligområder.
Regeringen forventer desuden i løbet af de næste måneder at kunne
præsentere et udspil til en strafreform, der skal skærpe straffene for alvorlig
personfarlig kriminalitet – også når det begås mod politibetjente,
ambulancereddere og brandfolk. Kriminelle skal kunne idømmes straffe, der
i langt højere grad afspejler forbrydelsens grovhed.
Side 5/5