Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2932346_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. november 2024
Formueretskontoret
Helene Fussing Clausen
2024-12933
3466120
Besvarelse af spørgsmål nr. 52 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 52 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Anni
Matthiesen (V).
Peter Hummelgaard
/
Helene Bendtsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 52: MFU spm. om der er planer om, at praksis bliver ændret, så der strammes op omkring, at det skal tydeligt dokumenteres og registreres, at der er givet tilladelse pba. ferieophold i 25 år
Spørgsmål nr. 52 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om der er planer om, at praksis
bliver ændret, så der strammes op omkring, at det skal tydeligt
dokumenteres og registreres, at der er givet tilladelse pba.
ferieophold i 25 år, henset til at ministeren i svaret på REU alm.
del - spørgsmål 1353 oplyser, at Civilstyrelsen ikke kan svare
på, i hvor mange af 1.163 sager i de sidste tre år, hvor vægten er
lagt på ferieophold i Danmark.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Civilstyrelsen, der administrerer erhvervelsesloven.
Civilstyrelsen har oplyst følgende:
”Civilstyrelsen foretager manuelle registreringer af sagens
udfald (afslag eller tilladelse) ved brug af afgørelseskoder ved
behandling af ansøgninger om tilladelser til køb af
sekundærboliger i Danmark. Oplysninger om de forhold, der er
lagt vægt på ved den konkrete afgørelse, fremgår af sagens
akter.
Civilstyrelsen ser hverken behov i forbindelse med den konkrete
sagsbehandling eller i sagsstyringsmæssig henseende for at
indføre registrering af de forhold, der begrunder de konkrete
tilladelser. Hertil kommer, at indførelsen af en sådan
registrering vil være en ekstra administrativ byrde, som
potentielt vil kunne forlænge styrelsens sagsbehandlingstid.
Civilstyrelsen kan – hvis der undtagelsesvis er et konkret behov
herfor – finde oplysningerne ved at gennemgå den relevante sag
manuelt.
Styrelsen har således ikke planer om at ændre sin
registreringspraksis.”
Side 2/2