Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2987070_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. marts 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-01525
3606740
Besvarelse af spørgsmål nr. 512 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 512 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 512: Spm. om at der sker tjenesteforseelser i forbindelse med efterforskningen eller i anklagemyndigheden ved at lægge reelle sager ned og/eller systematiske brud på retsplejeloven
Spørgsmål nr. 512 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren af- eller bekræfte påstanden om, at der sker
tjenesteforseelser i forbindelse med efterforskningen eller i
anklagemyndigheden ved at lægge reelle sager ned og/eller
systematiske brud på retsplejeloven?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at sager om polititjenestemænds
tjenesteforseelser behandles ansættelsesretligt af Rigspolitiet,
herunder også sager, hvor en politikreds mener, at en
polititjenestemand måtte have gjort sig skyldig i
pligtforsømmelse eller lignende.
Rigspolitiet har undersøgt, om der har været behandlet
disciplinærsager de seneste fem år, som har omhandlet
systematiske brud på retsplejeloven eller uhjemlet lukning af
sager. I den forbindelse har Rigspolitiet identificeret en enkelt
sag afgjort i 2024, som vedrørte en polititjenestemand, der
handlede uden for sin bemyndigelse, idet vedkommende
lukkede et antal straffesager, som rettelig skulle have været
sendt til anklagemyndigheden med henblik på deres vurdering
af sagerne. Den konkrete sag blev afgjort med en disciplinær
bøde.”
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten er ikke bekendt med tjenesteforseelser i
anklagemyndigheden i form af systematiske brud på
retsplejeloven. Rigsadvokaten kan imidlertid naturligvis ikke
afvise, at der begås konkrete fejl.”
Side 2/2