Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2932348_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. november 2024
Formueretskontoret
Helene Fussing Clausen
2024-12932
3466091
Besvarelse af spørgsmål nr. 51 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 51 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Anni
Matthiesen (V).
Peter Hummelgaard
/
Helene Bendtsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om hvorledes praksis i Civilstyrelsen er nået frem til, at 25 års ferieophold i mindst en uge kategoriseres som en særlig tilknytning til Danmark
Spørgsmål nr. 51 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvorledes praksis i Civilstyrelsen er nået
frem til, at 25 års ferieophold i mindst en uge kategoriseres som
en særlig tilknytning til Danmark, herunder oplyse, hvorledes
det dokumenteres, at ansøgere har haft 25 års ferieophold i
Danmark?”
Svar:
1.
Erhvervelsesloven fastsætter ikke nærmere retningslinjer for, i hvilke
tilfælde tilladelse til erhvervelse af fast ejendom bør meddeles. Af
forarbejderne til erhvervelsesloven, jf. lovforslag nr. L 111 af 21. oktober
1959 om erhvervelse af fast ejendom, jf. Folketingstidende 1959-60, tillæg
A, L 111 som fremsat, s. 288-289, fremgår følgende herom:
”Der er ikke i forslaget angivet nærmere retningslinjer
med hensyn til, i hvilke tilfælde tilladelse til erhvervelse
af fast ejendom bør meddeles. Det må forventes, at
ordningen vil blive administreret liberalt, i særdeleshed
over for personer eller selskaber, der har nogen tilknytning
til Danmark. Forslaget vil navnlig kunne få betydning ved
den mulighed, det giver for at forhindre, at opkøb af faste
ejendomme fra personer eller selskaber m.m.
hjemmehørende i udlandet tager for stort omfang i
almindelighed eller på bestemte områder.
I øvrigt vil en række omstændigheder, som det kan være
vanskeligt på forhånd at præcisere nærmere, kunne
komme i betragtning, og man har derfor anset det for
rimeligt at overlade afgørelsen til ministerens skøn.”
2.
De nærmere kriterier for, hvornår der kan gives tilladelse til erhvervelse
af fast ejendom, er således fastlagt i administrativ praksis. Civilstyrelsen
administrerer erhvervelsesreglerne, og Justitsministeriet har derfor til brug
for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra styrelsen, der har
oplyst følgende:
”Civilstyrelsen overtog med virkning fra den 9. juli 2018
kompetencen fra Justitsministeriet til at træffe afgørelse i
konkrete ansøgningssager efter erhvervelsesloven.
Civilstyrelsen har videreført Justitsministeriets praksis,
hvorefter tilladelse til erhvervelse af en sekundærbolig,
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om hvorledes praksis i Civilstyrelsen er nået frem til, at 25 års ferieophold i mindst en uge kategoriseres som en særlig tilknytning til Danmark
herunder et sommerhus, i Danmark, kræver en særlig stærk
tilknytning til Danmark.
Efter praksis beror vurderingen af, om ansøgeren har en særlig
stærk tilknytning til Danmark, navnlig på antallet af ansøgerens
tidligere ferieophold i Danmark, og om vedkommende har en
særlig familiemæssig, sproglig eller kulturel tilknytning til
Danmark. Det indgår også i vurderingen, om ansøgeren har en
særlig tilknytning til den ejendom, som vedkommende ønsker
at købe eller eventuel anden tilknytning. For en nærmere
beskrivelse af den vurdering, som Civilstyrelsen foretager i
ansøgningssager, henvises til justitsministerens besvarelse af
11. september 2024 af spørgsmål nr. 1352 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.
For så vidt angår dokumentationskravene bemærker
Civilstyrelsen, at styrelsen primo 2020 skærpede kontrollen med
oplysninger om den særligt stærke tilknytning til Danmark.
Dette skete som led i Justitsministeriets opfølgning på beretning
afgivet af Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2019 over
beslutningsforslag nr. B 19, 2018-19, 1. samling, om forslag til
folketingsbeslutning om et årligt kvoteloft på 0-20
dispensationer for køb af sommerhuse i Danmark, når
bopælspligten ikke er opfyldt.
Oplysningerne om tidligere ophold og anden tilknytning til
Danmark mv. skal nu kunne dokumenteres i relevant omfang.
Det kan f.eks. være ved udtalelser fra referencepersoner, der kan
bekræfte de afgivne oplysninger, eller ved fremlæggelse af
dokumentation, der kan understøtte de afgivne oplysninger.
Dokumentation kan være kopi af rejsedokumenter, kvitteringer,
feriebilleder eller lignende.”
Side 3/3