REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om ministeren har tillid til, at han får de reelle forklaringer i dialogen med Rigsadvokaten og Rigspolitiet, når det handler om vaskede sager i politiet

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. februar 2025

Politikontoret

Ida Schiøler

2025-01215

3598792

Besvarelse af spørgsmål nr. 482 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 482 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. januar 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om ministeren har tillid til, at han får de reelle forklaringer i dialogen med Rigsadvokaten og Rigspolitiet, når det handler om vaskede sager i politiet

Spørgsmål nr. 482 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for antallet af straffesager afsluttet i

2024 uden efterforskningsskridt med angivelse i tabelform af

gerningskoderne for de anmeldte forhold? Vil ministeren

endvidere for de sager, der omhandler henholdsvis vold og

voldtægt, redegøre mere specifikt for, om der i anmeldelserne er

noget der indikerer, at det kunne have været relevant for sagens

efterforskning at indhente tekniske beviser, videoovervågning,

DNA, foretage vidneafhøring eller lignende, men hvor det ikke

skete forud for at sagen blev lukket? Vil ministeren endelig

redegøre for, om der er ansatte i politikredsene, der får besked

fra ledere om at “vaske” sager eller på anden vis at undlade at

efterforske relevante sager? Der henvises til artiklen "Anonyme

betjente: Vi begraver reelle politisager”, dr.dk, den 26. januar

2025.”

Svar:

Som jeg også gav udtryk for på samrådet i Folketingets Retsudvalg den

4. februar 2025, tager jeg den fremlagte kritik af politiets sagsbehandling

meget alvorligt. Man skal som borger kunne have tillid til, at politiet

behandler ens sag sagligt, og ofre for forbrydelser skal opleve et

retssamfund, der giver dem tryghed og retfærdighed. Det er en forudsætning

for et velfungerende retssamfund.

Jeg vil derfor også gerne slå fast, at jeg generelt har meget stor tillid til såvel

Rigspolitiet og Rigsadvokaten som vores politifolk og anklagere rundt om i

landet, som jeg ved knokler hårdt for at sikre vores tryghed. Det ændrer den

seneste tids historier ikke ved.

Det er et grundvilkår for politiet – ligesom det er for andre myndigheder –

at der skal prioriteres mellem opgaver. Politiet registrerede i 2024 mere end

600.000 straffesagsanmeldelser, eksklusive anmeldelser om færdselslov

vedrørende automatisk trafikkontrol (ATK). Som det også fremgår af

Rigspolitiets bidrag nedenfor, er politiet tillagt et bredt skøn i forhold til at

vurdere, om der skal indledes en efterforskning, og i givet fald hvilke

efterforskningsskridt der er brug for. Det samme gælder i forhold til, om en

allerede indledt efterforskning skal fortsætte. Den slags prioriteringer skal

naturligvis ske på et sagligt grundlag og inden for lovens rammer, og der

skal være åbenhed om prioriteringerne fra politiets ledelse over for både

borgere og medarbejdere.

Side 2/4

Derfor er det også vigtigt for mig, at vi nu får belyst den fremlagte kritik, og

at det samtidig sker på en måde, hvor erfaringerne kan indgå i det videre

arbejde med forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiets og

anklagemyndighedens økonomi. Derfor vil statsadvokaterne iværksætte en

tilsynsundersøgelse i to faser.

Den første fase af tilsynsundersøgelsen vil blive afsluttet inden

sommerferien og vil bl.a. omfatte sager om simpel vold, grov vold og

voldtægt. Den anden fase af tilsynsundersøgelsen vil kunne iværksættes

efter sommerferien, når første fase er afsluttet. Denne fase vil omfatte sager

om grov økonomisk kriminalitet og menneskehandel. De nærmere rammer

for den anden fase vil blive fastlagt, når tilsynsundersøgelsens første fase er

afsluttet.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden

indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at det følger af retsplejelovens § 742,

stk. 2, at politiet iværksætter efterforskning efter anmeldelse

eller af egen drift, når der er en rimelig formodning om, at et

strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået. Det

følger endvidere af retsplejelovens § 749, stk. 1, at politiet

afviser en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for

at indlede efterforskning. Efter retsplejelovens § 749, stk. 2, kan

politiet træffe beslutning om at indstille en efterforskning,

såfremt der ikke er rejst sigtelse, og der ikke er grundlag for at

fortsætte den påbegyndte efterforskning.

Efterforskning indledes eller fortsættes, hvis der vurderes at

være et tilstrækkeligt grundlag herfor. Politiet vil derfor skulle

foretage en konkret vurdering, herunder af om det ud fra de

foreliggende efterforskningsmuligheder er realistisk, at en

efterforskning vil kunne føre til opklaring af sagen, og at en eller

flere personer bliver sigtet. Der vil ved denne vurdering bl.a.

kunne lægges vægt på sagens karakter, grovhed og omfang.

Der vil i vurderingen også kunne lægges vægt på hensynet til

den mest hensigtsmæssige anvendelse af politiets ressourcer, og

om sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder,

omkostninger eller sagsbehandlingstider, som ikke står i et

rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, der i givet fald

kan forventes idømt.

Politiet er således generelt tillagt et bredt skøn i forhold til at

vurdere, om der skal indledes en efterforskning, og i givet fald

hvilke efterforskningsskridt der er nødvendige. Selvom en

Side 3/4

anmeldelse måtte blive afvist eller efterforskningen indstillet

efter retsplejelovens § 749, vil politiet kunne genoptage sagen,

hvis der fremkommer nye oplysninger, og forholdet ikke er

forældet. Den forurettede har mulighed for at klage over

politiets afgørelse om afvisning af en anmeldelse eller

indstilling af en efterforskning til statsadvokaterne, jf.

retsplejelovens § 749, stk. 3, sammenholdt med § 101, stk. 2.

Rigspolitiet har indledt en drøftelse med politikredsene om

politiets kommunikation om prioriteringer af politiets

ressourcer – både i forhold til borgere og medarbejdere.

Rigspolitiet vil have et skærpet ledelsesmæssigt fokus herpå.

Rigspolitiet har noteret sig, at Rigsadvokaten vil iværksætte en

tilsynsundersøgelse med henblik på at undersøge politiets og

anklagemyndighedens praksis i forhold til at henlægge sager.”

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække

oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

vedrørende antallet af straffesager afsluttet i 2024 uden

efterforskningsskridt.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er

opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som

knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med

sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver

straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et

redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller

afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil

derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere

detaljeret karakter.

Det er i POLSAS ikke muligt at søge på, om der er foretaget

efterforskningsskridt på en konkret sag, hvorfor de ønskede

oplysninger ikke kan tilvejebringes ved elektronisk udtræk fra

POLSAS. Det vil således forudsætte en særdeles omfattende

manuel gennemgang af et stort antal sager, såfremt de ønskede

oplysninger skal tilvejebringes.

Som alternativ hertil har Rigsadvokaten trukket oplysninger fra

POLSAS vedrørende antallet af sager, som i 2024 er henlagt i

medfør af retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2, med fordeling på

de enkelte paragraffer, jf. tabel 1-3 i vedlagte bilag.”

Side 4/4