REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren vil angive de trykte domme (UfR, TfK og Anklagemyndighedens Årsberetning) og evt. vigtigere utrykt praksis, der har været afsagt vedrørende straffen for vanvidskørsel med personskade, siden seneste lovrevision?

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Betænkning om strafudmåling afgivet af Udvalget til afdækning af forholdet mellem strafniveauer og

strafferammer - Bind I - Betænkning nr. 1581

6.7.3 Straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab, § 249 om uagtsom legemsbeskadigelse, § 252 om

forsætlig fareforvoldelse og § 253, stk. 2, om flugtbilisme

Bestemmelserne i straffelovens §§ 241, 249, 252 og 253 er ændret en række gange med henblik på

skærpelse af straffen for overtrædelse af bestemmelserne i forbindelse med kørsel, senest ved lov nr. 290

af 27. februar 2021. Der er i den forbindelse givet anvisninger i forarbejderne om strafudmålingsniveauet.

Se herom i kapitel 8, afsnit 4.1.1, 4.2.1, 4.3.1 og 4.4.1.

For så vidt angår straffelovens § 241, om uagtsomt manddrab, er der på nuværende tidspunkt ikke afsagt

trykte domme vedrørende forhold begået efter den seneste skærpelse i sager, hvor forholdet er begået

under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 241, 2. pkt., jf. 1. pkt. (de allergroveste

tilfælde).

For så vidt angår sager om grovere tilfælde af uagtsomt manddrab efter § 241, 1. pkt. (mellemtilfældene),

har Højesteret i en dom fra 2018 fastslået, at uagtsomt manddrab begået under tilsidesættelse af

væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, når der er tale om kørselsfejl af en vis grovhed, som

udgangspunkt skal straffes med fængsel i mindst 60 dage. Udvalget vurderer, at Højesteret herved har fulgt

de anvisninger, der er angivet i forarbejderne til ændringen af § 241, 2. pkt., i 2010, hvor det ved

skærpelsen af straffen for særligt hensynsløs kørsel forudsattes, at skærpelsen ville få ”en vis afsmittende

betydning” for domstolenes strafudmåling i de mere alvorlige sager om uagtsomt manddrab i forbindelse

med kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, hvor der foreligger et mere

subjektivt dadelværdigt forhold (mellemtilfældene).

For så vidt angår straffelovens § 249, om uagtsom legemsbeskadigelse, er der på nuværende tidspunkt

afsagt en enkelt trykt dom vedrørende et forhold begået efter den seneste skærpelse i 2021. I den

pågældende dom fastsatte landsretten straffen til 1 års fængsel i en sag, hvor den tiltalte blev dømt for

bl.a. uagtsom legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 249, 2.

pkt., jf. 1. pkt., i forbindelse med spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 1, ved at have ført bil med en

promille på 2,18 og foretaget et venstresving, hvorved der skete sammenstød med en modkørende

personbil, og en passager pådrog sig skader. Udvalget vurderer, at strafudmålingen er i overensstemmelse

med de tilkendegivelser, der er angivet i forarbejderne til skærpelsen af § 249 i 2021, hvorefter et tilfælde

af uagtsom legemsbeskadigelse begået i forbindelse med spirituskørsel som udgangspunkt straffes med 1

års fængsel.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren vil angive de trykte domme (UfR, TfK og Anklagemyndighedens Årsberetning) og evt. vigtigere utrykt praksis, der har været afsagt vedrørende straffen for vanvidskørsel med personskade, siden seneste lovrevision?

For så vidt angår straffelovens § 252, stk. 1, om forsætlig fareforvoldelse, er der på nuværende tidspunkt

ligeledes kun afsagt en enkelt trykt dom vedrørende et forhold begået efter den seneste skærpelse i 2021. I

den pågældende sag fastsatte landsretten straffen til 2 års fængsel som fællesstraf med en tidligere dom på

30 dages betinget fængsel for i 9 tilfælde at have udsat andre trafikanter for nærliggende fare efter

straffelovens § 252, stk. 1. Fareforvoldelsen skete i forbindelse med narkokørsel efter færdselslovens § 54,

stk. 1, i frakendelsestiden, jf. færdselslovens § 117 a, stk. 1. Kørslen foregik over en længere strækning, hvor

tiltalte blev eftersat af politiet, og modkørende bilister måtte undvige for at undgå at blive påkørt. Tiltalte

blev derudover straffet for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 164, stk. 1, ved at have forklaret, at det var

en anden person, der havde ført bilen. Tiltalte var tidligere straffet flere gange for narkokørsel. Udvalget

vurderer, at udmålingen af straffen i denne sag er i overensstemmelse med de tilkendegivelser, der er

angivet i forarbejderne til skærpelsen af § 252, stk. 1, i 2021, hvorefter straffen for forsætlig fareforvoldelse

i forbindelse med færdselslovsovertrædelser skal skærpes med 50 pct. i forhold til det gældende

strafniveau. Den relativt langvarige straf af fængsel i 2 år må i den forbindelse ses i lyset af de konkrete

omstændigheder, der forelå i den pågældende sag.

For så vidt angår straffelovens § 253, stk. 2, om flugtbilisme, er der på nuværende tidspunkt ikke afsagt

trykte domme vedrørende forhold begået efter den seneste skærpelse i 2021.

Der henvises i øvrigt til konklusionsafsnittet i kapitel 8, afsnit 4.5.