Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2982576_0001.png
Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 384
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. januar 2025
Politikontoret
Christian Terp Møller
2024-16593
3562014
Besvarelse af spørgsmål nr. 384 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 384 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. december
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 491: Spm. om kommentar til artiklen Toneangivende familie fra belastet område i Aarhus har haft central stemme i bandemiljøet i årevis, Berlingske.dk, den 6. januar 2025
Spørgsmål nr. 384 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange kriminelle familieklaner
politiet og de forskellige kommuner har kendskab til, der er
rundt om i Danmark, vil ministeren samtidig opgøre, hvad de
koster økonomisk, herunder ift. sociale indsatser, anbringelse,
offentlig støtte osv., samt opgøre i hvilken grad de er blevet
sigtet, tiltalt og dømt for kriminalitet, straffenes længde osv.,
idet der henvises til artiklen i Berlingske den 11. oktober 2024 i
artiklen:
”Interne dokumenter afslører ”ekstremt” fænomen. Fire dybt
kriminelle storfamilier sigtes tusindvis af gange”, og vil
ministeren slutteligt oplyse, hvad ministeren konkret påtænker
at gøre ved dette kriminelle klanfamilie problem?”
Svar:
1.
Som jeg senest ved min besvarelse af 17. december 2024 af spørgsmål nr.
277 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg har tilkendegivet, er det dybt
bekymrende, at der i Danmark findes familier, der er vanekriminelle, og
hvor flere familiemedlemmer i samme husstand og flere generationer er
involveret i kriminalitet. Det går ud over lokalområdet, hvor de kriminelle
familier selvsagt kan skabe stor utryghed.
Det går også ud over børnene, som har en øget risiko for selv at ende i en
kriminel løbebane, hvis de har familier, der begår kriminalitet. Det koster
også samfundet – kommunen og politiet – rigtig mange ressourcer, som
kunne være brugt på at hjælpe de mange lovlydige danskere, som måtte have
brug for det.
Hvis vi effektivt skal kunne bekæmpe slægtsbaseret kriminalitet, er det ikke
tilstrækkeligt med en indsats fra nationalt hold. Det kræver også en indsats
i lokalområderne. I den forbindelse er der behov for, at myndighederne ved,
hvem disse kriminelle familier er.
Det er også baggrunden for, at jeg har bedt Rigspolitiet om i dialog med
politikredsene at undersøge, hvordan man lokalt i de enkelte politikredse
kan skabe et overblik over, hvilke familier der er relevante at være
opmærksomme på.
Som det også fremgår af ovennævnte besvarelse af 17. december 2024, har
Rigspolitiet oplyst, at Rigspolitiet er i færd med at udarbejde et nationalt
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 491: Spm. om kommentar til artiklen Toneangivende familie fra belastet område i Aarhus har haft central stemme i bandemiljøet i årevis, Berlingske.dk, den 6. januar 2025
overblik over, hvilke familier der er relevante for politikredsene at være
særligt opmærksomme på. Rigspolitiet forventer, at det nationale overblik
er udarbejdet i løbet af 1. kvartal 2025.
2.
Der er i løbet af det seneste år iværksat flere initiativer, der har til formål
at sætte ind over for bl.a. denne form for kriminalitet. Et bredt flertal i
Folketinget, herunder spørgerens parti, har den 4. juni 2024 vedtaget
lovforslag nr. 150 om forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af
bandepakke IV). Lovforslaget trådt i kraft den 1. juli 2024.
Med lovforslaget er der blevet indført en række tiltag, som på nationalt plan
bl.a. skal slå hårdt ned på banderne. Det drejer sig bl.a. om, at dømte
bandemedlemmer nu kan fratages børne- og ungeydelser i en vis periode,
ligesom det er gjort ulovligt at foretage handlinger, der er egnede til at
involvere børn og unge i kriminalitet. Herudover har vi etableret en specifik
retlig ramme for behandling af oplysninger om enkeltpersoners tilknytning
til bandemiljøer m.v. Formålet hermed er at sikre, at politiet i videre omfang
end tidligere deler sådanne oplysninger i regi af SSP-samarbejdet.
Bandepakke IV indeholder desuden flere forebyggende initiativer, der skal
modvirke, at børn og unge ender i bandemiljøer. Vi videreudvikler og
udbreder den såkaldte ”knock-knock-strategi”, hvor politiet identificerer
potentielle rekrutter til banderne og gennem præventive samtaler advarer
den mod at deltage i bandeaktivitet og anden kriminalitet. Derudover er vi
ved at nedsætte en kriminalitetsforebyggelseskommission, der bl.a. skal
kortlægge eksisterende indsatser på det kriminalitetsforebyggende område
og komme med konkrete forslag til, hvordan indsatsen kan styrkes.
Der er således taget en række vigtige skridt i den rigtige retning. Der er dog
fortsat udfordringer med utryghed og kriminalitet – ikke mindst for
beboerne i de særligt udsatte boligområder. Regeringen overvejer derfor
løbende, om myndighederne har de rette redskaber til at håndtere og
bekæmpe denne slags kriminalitet.
Side 3/3