Folketingets Retsudvalg
Betina Kastbjerg (DD)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 714
24. februar 2025
Retsudvalget har i brev af 28. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 488 (alm.
del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg
(DD).
Spørgsmål nr. 488:
”Vil
ministeren i forlængelse af besvarelsen af REU alm. del - spørgsmål nr. 366
redegøre for, hvor mange af de pågældende unge, der er dømt efter en straffelovs-
overtrædelse, hhv. afsoner eller har afsonet en fængselsdom?”
Svar:
I 2023 er der 42.700 unge uden uddannelse eller beskæftigelse. Blandt disse er 20
pct. blevet sigtet eller dømt for en straffelovsovertrædelse (eksklusive færdselslovs-
overtrædelser), hvoraf cirka en tredjedel har modtaget en straf, der har medført
fængselsafsoning. Således er det 6,5 pct. af unge uden uddannelse og beskæfti-
gelse, der har modtaget en straf, der indebærer fængsel,
jf. tabel 1.
Straf der indebærer fængsel omfatter i opgørelsen afgørelser af følgende typer:
ubetinget dom alene, delvis betinget dom, delvis betinget dom med samfundstjene-
ste, ubetinget dom med bøde, ubetinget dom med samfundstjeneste samt afsoning
ved varetægt.
Tabel 1
Unge uden uddannelse og beskæftigelse, som har modtaget straf, der indebærer fængsel, 2023
Antal
Sigtet eller dømt for en straffelovsovertrædelse
(ekskl. færdselslov)
Modtaget straf der indebærer fængsel
Unge uden uddannelse og beskæftigelse i alt
8.600
2.800
42.700
Andel (i pct.)
20,1
6,5
100
Anm.: Opgørelsen angiver, hvor mange unge, der er dømt/sigtet for mindst én straffelovsovertrædelse
–
hver
person tæller derfor kun med én gang uagtet om vedkommende har begået flere straffelovsovertrædelser.
Opgørelsen inkluderer alle straffelovsovertrædelser ekskl. overtrædelser af færdselsloven. Tallene er op-
gjort for unge uden uddannelse eller beskæftigelse i 2023. Straf der indebærer fængsel omfatter afgørelser
af følgende typer: Ubetinget dom alene, Delvis betinget dom, Delvis betinget dom med samfundstjene-
ste, Ubetinget dom med bøde, Ubetinget dom med samfundstjeneste eller afsoning ved varetægt.
Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.