Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2982421_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. februar 2025
HR-kontoret
Klara Seirup Særkjær
2025-01226
3599081
Besvarelse af spørgsmål nr. 484 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 484 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Rebecca Blomqvist Lund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 484: Spm. om kommentar til henvendelsen om § 56 i Lov om sygedagpenge, REU alm. del – bilag 131
Spørgsmål nr. 484 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere på henvendelsen om § 56 i Lov om
sygedagpenge, REU alm. del – bilag 131, herunder redegøre for
den problemstilling der skitseres i henvendelsen ift. opfyldelse
af betingelserne for at kunne bevare sygedagpenge efter loven
sammenholdt med de generelle bemandingsudfordringer i
Kriminalforsorgen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Kriminalforsorgen kan ikke udtale sig om det konkrete
sygefraværsforløb som gengivet i henvendelsen, idet
henvendelsen er gengivet i anonymiseret form. Det er derfor
ikke muligt at identificere den konkrete sag bag henvendelsen.
I redegørelsen nedenfor er der derfor indsat nogle generelle
beskrivelser som svar på medarbejderens konkrete anbringender
i henvendelsen.
Kriminalforsorgen kan helt generelt oplyse, at betingelserne for,
at en medarbejder kan indgå en såkaldt § 56-aftale med
kriminalforsorgen, er reguleret i sygedagpengeloven. Det følger
således af sygedagpengelovens § 56, at en arbejdsgiver ved
aftale med en lønmodtager kan opnå ret til fra kommunen at få
refusion i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis
lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet i § 30. En sådan
aftale kan f.eks. indgås, når lønmodtagerens sygdomsrisiko er
væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse
og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10
fraværsdage inden for et år, jf. § 56, stk. 2, nr. 1. Aftalen kan
indgås for 2 år ad gangen og kan ikke fornyes, når
lønmodtagerens fravær på grund af lidelsen i det seneste år ikke
har medført mindst 10 fraværsdage, medmindre der ved aftalens
udløb er sket væsentlige ændringer i lønmodtagerens
arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold, jf. § 56, stk. 4.
Lovgivningen giver således ikke mulighed for, at
kriminalforsorgen kan indgå en § 56-aftale på de vilkår, som er
skitseret i henvendelsen fra den konkrete medarbejder.
Kriminalforsorgen har som arbejdsgiver ansvar for at sikre et
sundt og sikkert arbejdsmiljø samt løbende vurdere, hvad
sygefravær hos den enkelte medarbejder er udtryk for og giver
anledning til.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 484: Spm. om kommentar til henvendelsen om § 56 i Lov om sygedagpenge, REU alm. del – bilag 131
Kriminalforsorgen
anvender
Bradfordmodellen,
som
medarbejderen nævner i sin henvendelse, til at kvalificere
sygefraværsarbejdet. Modellen er en beregningsmodel, som
anvendes til at monitorere sygefraværet i en virksomhed.
Monitoreringen understøtter lederens prioritering af det daglige
sygefraværsarbejde og har bl.a. til formål at sikre, at der tages
hånd om den enkelte medarbejder på baggrund af de konkrete
omstændigheder vedrørende fraværet. Beregningerne i
modellen medtager også sygedage, som ikke kan henføres til en
§ 56-aftale. En medarbejder kan således godt være indkaldt til
sygefraværssamtale på baggrund af sygefravær, som ikke kan
henføres til § 56-aftalen.
Hvis en medarbejder i kriminalforsorgen har indgået en § 56-
aftale, er der fra ledelsens side en opmærksomhed på, at
medarbejderen ofte vil have flere sygedage om året end
medarbejdere uden en § 56-aftale.
Den konkrete beslutning om, hvilke indsatser der er relevante
ift. at fastholde medarbejderen i jobbet og begrænse
sygefraværet, sker på baggrund af en samlet vurdering af
medarbejderens forhold. Og ikke, som anført i henvendelsen,
som et resultat af anvendelsen af modellen.
Medarbejderen bemærker i sin henvendelse, at det er
uforståeligt, at arbejdsgiver har begrænset dennes adgang til at
tage ekstravagter henset til, at der er store
bemandingsudfordringer i kriminalforsorgen. Hertil bemærker
kriminalforsorgen, at arbejdsgiveren foretager en samlet
vurdering af medarbejderens arbejdssituation ift. muligheden
for at tage ekstra vagter, og denne vurdering kan resultere i en
beslutning om at begrænse det samlede antal arbejdsdage for
medarbejderen med henblik på at reducere risikoen for
yderligere nedslidning og yderligere sygefravær. Denne
beslutning vil være begrundet i den samlede vurdering af
medarbejderens arbejdssituation og vil ikke, som anført i
henvendelsen, være knyttet specifikt til medarbejderens § 56-
aftale.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at kriminalforsorgen løbende
udvikler og kvalitetssikrer sygefraværsindsatserne. Der sker en
løbende opkvalificering af de personaleansvarlige chefer og
HR-konsulenter, der understøtter sygefraværsarbejdet. Der er
øget fokus på den tidlige forebyggelse af mistrivsel og
sygefravær, og der sker en løbende effektivisering af de interne
arbejdsgange for håndtering af sygefravær. Kriminalforsorgen
tilbyder endvidere personlige støtteforløb af minimum 12
måneders varighed til medarbejdere, der er ramt af sygdom eller
skader relateret til arbejdet. Støtteforløbet varetages af en
ekstern leverandør og sikrer medarbejderen rådgivning og
Side 3/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 484: Spm. om kommentar til henvendelsen om § 56 i Lov om sygedagpenge, REU alm. del – bilag 131
sparring ift. sygefravær og fastholdelsesmuligheder, rådgivning
ift. jobcenter, familiens økonomiske situation, håndtering af en
eventuel arbejdsskadesag og afklaring af medarbejderens
fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det skal videre oplyses, at der i 4. kvartal 2024 er igangsat et
internt eftersyn af kriminalforsorgens arbejde med sygefravær,
herunder håndtering af sagsgange og processer, sygefraværsdata
samt kommunikation omkring sygefravær. Eftersynet forventes
afsluttet i 2. halvdel af 2025.
Formålet med eftersynet er at styrke ensretningen på tværs af
kriminalforsorgen og optimere det samlede sygefraværsarbejde
for at nedbringe sygefraværet. Derudover vil eftersynet
naturligvis indgå i kriminalforsorgens løbende overvejelser om
igangsættelse af yderligere tiltag, som kan medvirke til at
nedbringe sygefraværet.”
For yderligere spørgsmål til sygedagpengeloven skal jeg henvise til
beskæftigelsesministeren.
Side 4/4