Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2980692_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. februar 2025
Straffuldbyrdelseskontoret
Ted Rosenbaum
2025-01138
3596489
Besvarelse af spørgsmål nr. 469 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 469 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).
Peter Hummelgaard
/
Anna Seneberg Winkel
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om det er en kendt problemstilling i kriminalforsorgen, at åbne fængsler oplever, at de ikke kan få overført en indsat fra åbent til lukket fængsel pga. manglende kapacitet af lukkede pladser
Spørgsmål nr. 469 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om det er en kendt problemstilling i
kriminalforsorgen, at åbne fængsler oplever, at de ikke kan få
overført en indsat fra åbent til lukket fængsel pga. manglende
kapacitet af lukkede pladser?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet kan oplyse, at der sædvanligvis vil være en
venteperiode fra det tidspunkt, hvor der er truffet afgørelse om
overførsel af en indsat fra åbent til lukket fængsel, til den
faktiske overførsel til det lukkede fængsel finder sted.
Varigheden af denne periode kan variere fra sag til sag, og det
er ikke muligt at opgøre den gennemsnitlige venteperiode ved
et maskinelt dataudtræk fra kriminalforsorgens klientsystem.
En venteperiode vil ofte skyldes, at der ikke er en ledig plads i
det lukkede fængsel, som den indsatte skal overføres til. Der kan
dog også være andre årsager hertil, f.eks. hensynet til orden og
sikkerhed ved sammensætningen af de indsatte på bestemte
afdelinger i det lukkede fængsel, som den indsatte skal overføres
til.
Mens den indsatte venter på en plads i det lukkede fængsel,
placeres den pågældende typisk i et arresthus eller på en sikret
plads i det åbne fængsel.”
Side 2/2