Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2980057_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. februar 2025
Strafferetskontoret
Mie Hedengran Helander
2025-01084
3594643
Besvarelse af spørgsmål nr. 466 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 466 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Dehnhardt Lorentzen (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om, hvem der fører tilsyn med lægerne i Retslægerådet
Spørgsmål nr. 466 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvem der fører tilsyn med lægerne i
Retslægerådet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Retslægerådet, der har oplyst følgende:
”Retslægerådet er et råd, der fungerer uafhængigt, og som består
af op til 12 læger. Retslægerådets medlemmer bliver beskikket
af kongen, som udgangspunkt for en periode på seks år.
Justitsministeren udpeger blandt medlemmerne en formand og
to næstformænd, som bl.a. har til opgave at udpege de
medlemmer og sagkyndige, der skal deltage i behandlingen af
en sag. Rådets medlemmer er uafhængige af hinanden, og der
foreligger ikke noget over- eller underordnelsesforhold i de
sundhedsfaglige vurderinger.
Herudover har Retslægerådet tilknyttet ca. 250 højt
specialiserede sagkyndige indenfor det sundhedsfaglige
område.
Retslægerådets opgave er at afgive lægevidenskabelige og
farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om
enkeltpersoners retsforhold.
Der medvirker som udgangspunkt et rådsmedlem og tre
sagkyndige ved Retslægerådets behandling af sagen.
Retslægerådet afgiver en samlet udtalelse. Hvis de tre
sagkyndige ikke er enige, vil det fremgå af udtalelsen, herunder
hvad der er uenighed om.
Retslægerådets udtalelser er vejledende. Det er derfor op til den
myndighed, der anvender rådets udtalelse, at vurdere, hvor
meget vægt der skal lægges på rådets udtalelse. I sager, hvor
udtalelsen anvendes i en retssag, er det i sidste ende domstolene,
der foretager denne vurdering.
Det er muligt at stille supplerende spørgsmål til Retslægerådet.
Der er desuden mulighed for at klage over Retslægerådets
sagsbehandling til Folketingets Ombudsmand.”
Side 2/2