Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2980591_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. februar 2025
Politikontoret
Emilie Green Lykke
2025-01097
3594949
Besvarelse af spørgsmål nr. 465 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 465 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 465: Spm. om kommentar til artiklen "Vidner søges til gaderøveri “, tv2east.dk, den 22. januar 2025, herunder at en 15-årig skoledreng på vej i skole blev røvet ved højlys dag
Spørgsmål nr. 465 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Vidner søges til
gaderøveri “, tv2east.dk, den 22. januar 2025, herunder at en 15-
årig skoledreng på vej i skole blev røvet ved højlys dag den 15.
januar 2025 ved Nykøbing Sjælland Station, truet med kniv til
at udlevere sine ejendele samt oplyse koden til sin telefon af to
gerningspersoner, der beskrives med baggrund i et muslimsk
land, og vil ministeren redegøre for, hvorfor politiet ventede i
en uge med offentligt at efterlyse gerningspersonerne? Vil
ministeren endvidere redegøre for politiets efterforskning i
sagen, herunder for om der er indhentet videoovervågning fra
stationen, Coop365 samt de toge og busser til og fra Nykøbing
Sjælland den pågældende dag, som gerningspersonerne kan
antages at have kørt i, og vil ministeren sikre at eventuelle
billeder af gerningspersonerne offentliggøres hurtigst muligt?
Såfremt der på tidspunktet for besvarelsen af spørgsmålet er
rejst sigtelse i sagen, bedes ministeren redegøre for de sigtedes
nationalitet og opholdsgrundlag, herunder for om de har fået
dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation som
hovedpersoner, bipersoner eller efterkommere heraf samt
lovgrundlaget herfor.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Midt- og Vestsjællands Politi har oplyst, at politikredsen den 19.
januar 2025 modtog en anmeldelse fra en 15-årig drengs mor.
Hun forklarede, at hendes søn havde oplyst, at han den 15.
januar 2025 ved Nykøbing Sjælland Station var blevet udsat for
et røveri. To mænd, hvoraf den ene var i besiddelse af en kniv,
havde truet sønnen til at udlevere pengepung og telefon samt
oplyse koden til telefonen. Gerningspersonerne blev beskrevet
som udlændinge i alderen 18-22 år. Da to forbipasserende mænd
kom til stede, smed de to gerningspersoner forurettedes telefon
og pung fra sig og løb væk.
Midt- og Vestsjællands Politi har desuden oplyst, at
politikredsen har foretaget indledende afhøringer og rekvireret
videoovervågningsmateriale fra en dagligvarebutik, hvis
overvågning formodes at dække gerningsstedet.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 465: Spm. om kommentar til artiklen "Vidner søges til gaderøveri “, tv2east.dk, den 22. januar 2025, herunder at en 15-årig skoledreng på vej i skole blev røvet ved højlys dag
Midt- og Vestsjællands Politi har den 22. januar 2025 – tre dage
efter anmeldelsen – udsendt information via Facebook, hvori de
formodede gerningspersoners signalement gengives, og der
efterlyses vidner. Sagen blev endvidere omtalt i lokale medier.
Politikredsen har på nuværende tidspunkt ikke fået
henvendelser som følge af omtalen på Facebook og i pressen.
Sagen er fortsat under efterforskning og afventer gennemgang
af videoovervågningsmateriale. Der er aktuelt ikke identificeret
gerningspersoner og derfor heller ikke rejst sigtelse. Politiet har
af samme grund ikke haft mulighed for at offentliggøre
billeder.”
2.
Jeg bliver dybt forarget over at læse om den episode, der henvises til i
spørgsmålet, og jeg synes, at det er helt og aldeles utilstedeligt, at børn skal
udsættes for den slags på vej til skole. Danmark skal være et trygt samfund
at leve i, og vi skal på ingen måde acceptere denne form for kriminalitet.
Selv om der er taget en række skridt i retning mod et mere trygt samfund, er
vi endnu ikke i mål. Som det også fremgår af regeringsgrundlaget
”Ansvar
for Danmark”,
vil regeringen sætte ind over for utryghedsskabende adfærd,
så det bliver mere trygt for alle at færdes i f.eks. boligområder og på
togstationer.
Regeringen vil derfor inden længe komme med yderligere initiativer, der
har til formål at styrke trygheden i det offentlige rum, herunder på
togstationer.
Side 3/3