Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2980681_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. februar 2025
Strafferetskontoret
Jakob Laudrup
2025-01106
3595263
Besvarelse af spørgsmål nr. 464 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 464 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om vold, trusler, fredskrænkelser, hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale mod medarbejdere i kommunale svømmehaller
Spørgsmål nr. 464 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om vold, trusler, fredskrænkelser,
hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale mod
medarbejdere i kommunale svømmehaller er eller bør være
omfattet af straffelovens 14. kapitel om forbrydelser mod den
offentlige myndighed?”
Svar:
Straffelovens §§ 119-121, som er placeret i lovens 14. kapitel om
forbrydelser mod den offentlig myndighed mv., indeholder et særligt
strafferetlig værn for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.
Straffelovens § 119, stk. 1, vedrører bl.a. vold og trussel om vold mod en
person, hvem der påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv,
under udførelsen tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme.
Straffelovens § 119 a, stk. 1, vedrører krænkelser af de i § 119 nævnte
personers fred ved at chikanere den pågældende under udførelsen af
tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme.
Straffelovens § 119 b, stk. 1, vedrører angreb mod nogen af de i § 119
nævnte personer med genstande.
Straffelovens § 121 vedrører overfald med fornærmelig tiltale af de i § 119
nævnte personer under udførelsen af den pågældendes tjeneste eller hverv
eller i anledning af samme.
Den beskyttede personkreds i straffelovens § 119 omfatter bl.a.
polititjenestemænd, anklagere, dommere, ansatte ved afsonings- og
behandlingsinstitutioner
(f.eks.
fængselsfunktionærer,
faglærere,
sundhedspersonale og pædagoger), ansatte ved kommunale institutioner
(f.eks. lærere, socialrådgivere, sagsbehandlere og ansatte ved skoler, fritids-
og plejehjem), ansatte i den offentlige befordring (f.eks. togpersonale og
buschauffører), sundhedspersonale ansat i offentlige institutioner (f.eks.
læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere),
kommunale parkeringsvagter og politikere, jf. Folketingstidende 2016-17,
tillæg A, L 73 som fremsat, side 10.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om vold, trusler, fredskrænkelser, hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale mod medarbejdere i kommunale svømmehaller
Medarbejdere i kommunale svømmehaller vil efter omstændigheder være
omfattet af straffelovens § 119.
Det er en kerneprioritet for mig som justitsminister, at man kan færdes trygt
og frit uden at skulle frygte at blive udsat for kriminalitet. Der skal derfor
ikke være tvivl om, at der skal slås hårdt ned på kriminalitet over for
medarbejdere i svømmehaller, uanset om adfærden konkret er strafbar efter
den særlige beskyttelse i straffelovens § 119 eller straffelovens almindelige
bestemmelser om f.eks. vold og trusler eller øvrige bestemmelser.
Side 3/3