REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm. om ministeren vil kommentere på det forhold, at et mindreårigt vidne afbrød sin forklaring i en bandesag i retten efter, at bandemedlemmer fra Comanches dukkede op som tilhørere?

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. februar 2025

Strafferetskontoret

Mikkel

August

Buchwald

2025-01113

3595439

von

Besvarelse af spørgsmål nr. 462 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 462 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. januar 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm. om ministeren vil kommentere på det forhold, at et mindreårigt vidne afbrød sin forklaring i en bandesag i retten efter, at bandemedlemmer fra Comanches dukkede op som tilhørere?

Spørgsmål nr. 462 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere på det forhold, at et mindreårigt

vidne afbrød sin forklaring i en bandesag i retten efter, at

bandemedlemmer fra Comanches dukkede op som tilhørere?

Vil ministeren redegøre for, om det er et problem for

retssamfundet, at bandemedlemmer og andre kriminelle møder

frem som tilhørere i retten, hvor kriminelle rivaler er tiltalt, og

kan ministeren eller Folketinget give domstolene flere

beføjelser til at udelukke tilhørere fra retsmøder, hvis deres

tilstedeværelse kan påvirke sagen? Der henvises til live-bloggen

"16-årig svensk dreng på anklagebænken: Ville dræbe rockere”,

dr.dk, den 22. januar 2025, hvoraf det fremgår, at rockere fra

Comanches mødte frem som tilhørere, hvorefter den tiltalte

afbrød sin forklaring.”

Svar:

Jeg er af principielle grunde meget tilbageholdende med at udtale mig om

konkrete sager, der er eller kan komme under behandling hos myndigheder

på Justitsministeriets område.

Justitsministeriet kan imidlertid generelt oplyse, at retsmøder er offentlige,

medmindre andet er bestemt ved lov eller i medfør af lov, jf. retsplejelovens

§ 28 a.

Det følger af retsplejelovens § 28 b, stk. 3, at rettens formand skal nægte

adgang til et offentligt retsmøde for bestemte personer eller grupper af

personer, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring

af et vidne eller en part. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at

den navnlig forventes anvendt i straffesager relateret til bandemiljøet eller

anden organiseret kriminalitet, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L

158 som fremsat, side 5.

Om nødvendigt kan retten endvidere bestemme, at et retsmøde skal holdes

for lukkede døre, hvis f.eks. hensynet til ro og orden i retslokalet kræver det,

jf. retsplejelovens § 29, stk. 1, nr. 1, eller når sagens behandling i et

offentligt retsmøde må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, jf.

retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 3. Afgørelsen om dørlukning træffes af retten

efter anmodning eller af egen drift, jf. retsplejelovens § 29 b, stk. 1.

Forhandlingen under en retssag ledes af retsformanden, jf. retsplejelovens §

150, og efter § 151, stk. 1, våger retsformanden over, at forhandlingen

Side 2/4

foregår med den tilbørlige orden og værdighed. Retsformanden er berettiget

til i dette øjemed at afbryde og tilrettevise parter, vidner eller andre, når de

tillader sig upassende udtalelser eller utilbørlige personlige angreb.

Vedbliver en part hermed trods tilrettevisning, kan ordet fratages ham.

Personer, der ved støjende eller anden utilbørlig adfærd forstyrrer

forhandlingerne eller tilsidesætter den agtelse, som skyldes retten, kan

udvises af retssalen.

Vurderingen af, om retten eller retsformanden i forbindelse med et retsmøde

bør gribe ind eller ej, afhænger af en konkret vurdering, som retten eller

retsformanden foretager i hvert enkelt tilfælde.

Retsplejeloven indeholder desuden en række forskellige regler, der

varetager hensyn til vidner, herunder ofre, i mødet med retssystemet.

Bl.a. indeholder retsplejelovens § 747, stk. 2, en mulighed for anticiperet

bevisførelse. Efter § 747, stk. 2, afholdes der efter anmodning retsmøde, når

det er påkrævet for at sikre bevis, som det ellers må befrygtes vil gå tabt,

ikke uden væsentlig ulempe eller forsinkelse vil kunne føres for den

dømmende ret eller må antages at være af betydning for efterforskningen

eller af hensyn til en offentlig interesse. Bestemmelsen giver dermed bl.a.

mulighed for at foretage indenretlige afhøringer forud for

hovedforhandlingen – det vil sige afhøringer, som foretages i retten forud

for straffesagens hovedforhandling – når det er påkrævet for at sikre bevis,

f.eks. når det frygtes, at beviset ellers ville gå tabt. Formålet med den

indenretlige afhøring er således at foretage bevissikring.

Retsplejelovens § 747, stk. 2, anvendes bl.a. med henblik på at sikre

forurettedes eller andre vidners forklaring i sager, hvor der er grund til at

frygte for repressalier eller trusler mod vedkommende, jf. eksempelvis Østre

Landsrets kendelse af 12. november 2020 i sag nr. S-2898-20, offentliggjort

i Tidsskrift for Kriminalret 2021, side 185, hvor retten fandt, at der pga.

risiko for afstraffelse og trusler mod forurettede var mulighed for, at han

ikke ville være i stand til eller have ønske om under sagens videre

forfølgning at afgive en troværdig forklaring.

Ved lov nr. 665 af 11. juni 2024 om ændring af straffeloven, retsplejeloven

og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af bandepakke IV) blev

retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 3, ændret, så det er muligt at dokumentere

indenretlige afhøringer af vidner under hovedforhandlingen i straffesager,

Side 3/4

når det vurderes, at afhøring af vidnet under hovedforhandlingen vil udsætte

vidnet for unødigt ubehag. Afhøringen af vidnet under hovedforhandlingen

indledes herefter med en dokumentation af vidnets indenretlige forklaring,

hvorefter den resterende afhøring fokuseres på supplerende spørgsmål.

For så vidt angår mulighederne i tilfælde, hvor et vidnes forklaring ændres

eller trækkes tilbage, henvises der til besvarelse af 4. marts 2024 af

spørgsmål nr. 663 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Herudover er der et særligt strafferetligt værn mod trusler i anledning af

vidneforklaring til politiet eller retten.

Efter straffelovens § 123, stk. 1, straffes således den, som med trussel om

vold forulemper, eller som med vold, ulovlig tvang efter § 260, trusler efter

§ 266 eller på anden måde begår en strafbar handling mod et vidne, dennes

nærmeste eller andre med tilknytning til vidnet i anledning af personens

forventede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller retten, med bøde

eller fængsel indtil 8 år. Ved fastsættelse af straffen skal der ifølge

bestemmelsens stk. 2 lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen

kan have for muligheden for at retsforfølge strafbare handlinger.

Side 4/4