Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2980585_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. februar 2025
Politikontoret
Christian Terp Møller
2025-01042
3593491
Besvarelse af spørgsmål nr. 459 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 459 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om hvad status er for brugen af Y-kromosomal DNA-profilanalyse som redskab i efterforskninger i Danmark
Spørgsmål nr. 459 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvad status er for brugen af Y-
kromosomal DNA-profilanalyse som redskab i efterforskninger
i Danmark? Vil ministeren desuden redegøre for eventuelle
nuværende og fremtidige behov i Rigspolitiet for vidensdeling
samt efter- og videreuddannelse af ansatte, der skal forholde sig
til en arbejdsvirkelighed, hvor denne metode anvendes?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”For så vidt angår status for brugen af Y-kromosomal dna-
profilanalyse som redskab i efterforskninger i Danmark kan
Rigspolitiet oplyse, at Y-kromosomale dna-profilanalyser har
været anvendt i politiet siden 2010. Rigspolitiet kan hertil
henvise til Justitsministeriets besvarelse af 26. november 2024
af spørgsmål nr. 127 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Rigspolitiet vurderer ikke, at der på nuværende tidspunkt er
behov for at iværksætte yderligere vidensdeling eller efter- og
videreuddannelse vedrørende Y-kromosomal dna-profilanalyse.
Som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 127 (Alm.
del), sker der i øjeblikket stor udvikling inden for dna-området,
og der pågår bl.a. arbejde med slægtsskabssøgning og genetisk
slægtsforskning. Rigspolitiet følger området med henblik på
løbende at kunne adressere de politifaglige behov, herunder har
NSK vedvarende fokus på at identificere, udvikle og
implementere nye kriminaltekniske metoder til understøttelse af
politikredsenes efterforskning, bl.a. på dna-området. Dette sker
gennem løbende dialog med politikredsene, Rigspolitiet,
Rigsadvokaten og via samarbejder med anerkendte forskere
samt i internationale fora.
NSK har i 2024 initieret et forskningssamarbejde i den hensigt
at få udarbejdet et såkaldt ”review paper” omhandlende det
internationale forskningsmiljøs nyeste metoder og muligheder
for anvendelse af dna til kriminalitetsbekæmpelse. Dette arbejde
vil være med til at skabe grundlaget for politiets fremtidige
anvendelse af nye metoder på dna-området. Når dette arbejde er
afsluttet, vil det danne grundlag for en samlet drøftelse og
vurdering mellem Rigspolitiet og NSK om politiets fremtidige
anvendelse af nye metoder på dna-området, herunder hvilke
metoder og løsninger, der bør arbejdes videre med. Eventuel
etablering af et Y-STR-register vil indgå i denne vurdering.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om hvad status er for brugen af Y-kromosomal DNA-profilanalyse som redskab i efterforskninger i Danmark
Rigspolitiet vil til den tid foretage en vurdering af behovet for
eventuel yderligere vidensdeling og efter- og videreuddannelse
af ansatte med afsæt i beslutningerne om, hvilke nye metoder og
løsninger inden for dna-området politiet vil arbejde videre
med.”
Side 3/3