REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Justitsministeriets

FORSKNINGSKONTOR

Forebyggelse af indbrud

Forsøg med usynlig mærkning i Nordsjællands Politi

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Resumé

Rapporten omhandler et forsøg med usynlig mærkning af indbo, der er gennemført i Nord-

sjællands Politi. Forsøgets primære sigte er at vise, om det forebygger indbrud, hvis husejere

– på yderdør, postkasse og lignende steder – skilter med, at de har mærket deres værdigen-

stande med en unik UV-sporbar væske. Skiltningen formodes således at øge potentielle ind-

brudstyves opmærksomhed på de risici, der er forbundet med at begå indbrud i huset. Forsø-

get skal endvidere vise, om alene det at blive oplyst om, hvilke tiltag der kan mindske risikoen

for indbrud, kan forebygge indbrud.

I forbindelse med forsøget er der også set på, i hvilken udstrækning systemet med mærkning

af værdigenstande kan hjælpe politiet med at opklare indbrud, ligesom der er set på, hvorvidt

der er ydre forskelle mellem huse, der har været udsat for indbrud, i forhold til de nabohuse,

der ikke har været udsat for indbrud.

I forsøget indgår i alt 12.000 huse inden for Nordsjællands politikreds. Husene er valgt efter,

at de alle inden for de seneste år har været udsat for indbrud. Via lodtrækning er husene

tilfældigt fordelt i en forsøgsgruppe og to kontrolgrupper. Forsøgsgruppen er blevet tilbudt

gratis at få tilsendt mærkningskit, og mens den ene kontrolgruppe ikke er oplyst om forsøget,

har den anden kontrolgruppe fået tilsendt et brev, hvori der oplyses om mulige tiltag, huseje-

ren kan anvende for at mindske risikoen for indbrud. 56 pct. af husstandene i forsøgsgruppen

har tilmeldt sig forsøget, men de har ikke alle skiltet med ordningen ved at sætte mærker op

på postkasse, indgangsdør mv. Det har kun 29 pct. af samtlige i forsøgsgruppen.

Effekten af skiltning med usynlig mærkning og af at oplyse borgerne om præventive tiltag er

målt ved at se på omfanget af politiregistrerede indbrud i en periode på godt 15 måneder efter

forsøgets igangsættelse. Effektevalueringen viser, at den samlede forsøgsgruppe ikke har haft

en klart mindre risiko for at blive udsat for indbrud i denne periode end kontrolgruppen. Der

er en tendens til en kortvarig effekt, men dette resultat er ret usikkert. En opfølgning på et

tilsvarende forsøg i Aarhus Kommune viser ligeledes, at den effekt, der har kunnet konstate-

res dér, alene var kortvarig. Forsøget i Nordsjælland viser også, at risikoen for indbrud er

noget – på grænsen til statistisk signifikant – mindre for den del af deltagerne, der både har

tilmeldt sig forsøget og synligt skilter hermed, end den er for kontrolgruppen. Det kan ikke

udelukkes, at det ville have været muligt at påvise en effekt for den samlede forsøgsgruppe,

såfremt en større andel af deltagerne i forsøget synligt havde skiltet med ordningen.

Evalueringen viser videre, at der ikke kan konstateres nogen effekt af at oplyse borgerne om

mulige præventive tiltag, de vil kunne iværksætte for at mindske deres risiko for indbrud.

Med hensyn til den usynlige mærknings betydning for politiets arbejde så er denne overor-

dentlig lille, hvilket antagelig er betinget af, at det er en lille del af de koster, som politiet

finder, der er mærkede, at meget få af de huse, der har fået tilsendt mærkningskit, har regi-

steret deres unikke kode fra mærkningen i den database, politiet kan anvende, når politiet

finder mærkede koster, og at politiets opklaringsprocent i forhold til indbrud er lav.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Endelig drøftes også i rapporten karakteristika ved huse, der er udsat for indbrud, i forhold

til nabohuse, der ikke har været udsat for indbrud.

TrygFonden har bevilget midler til gennemførelse af forsøget og evalueringen heraf.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Indhold

Indledning

Tidligere forskning i betydningen af

genstandsmærkning

2.1

2.2

Forsøg med usynlig mærkning i Aarhus Kommune

Andre tidligere forsøg med genstandsmærkning

Design af nyt forsøg

3.1

3.2

Gennemførelse af forsøget

Øvrige forsøgselementer

Resultater

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

Karakteristika ved huse i områder, der er særligt udsatte for indbrud

Den usynlige mærknings betydning for politiets arbejde

Opdatering af forsøget i Aarhus

Effekten af at få viden om præventive tiltag

Effekten af skiltning med usynlig mærkning

Kortvarig effekt?

Spørgeskemaundersøgelsen

Opsamling og konklusion

Litteratur

Bilag

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

7.6

7.7

Bilag 1: Første brev til forsøgsgruppen

Bilag 2: Brev til kontrolgruppe 2

Bilag 3: Rykkerbrev til forsøgsgruppe

Bilag 4: Påmindelse om skiltning og registrering til forsøgspersoner

Bilag 5: Påmindelse om registrering til den del af forsøgsgruppen, der

skiltede med ordningen

Bilag 6: Indbrud i huse 2014-2017 fordelt efter kommune og politikreds

Bilag 7: Afgrænsede byområder med mindst 100 indbrud i

villaer/rækkehuse i perioden fra januar 2015 til primo marts 2019 i

Nordsjællands Politi

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Indledning

Denne rapport omhandler en evaluering af et forsøg med usynlig genstandsmærkning i Nord-

sjællands Politi. Usynlig genstandsmærkning indebærer, at borgere påfører deres ejendele en

unik, sporbar UV-væske, som gør det muligt for politiet at identificere de rette ejere til en

stjålen genstand og retsforfølge personer, der har begået indbrud, og hælere. Det, der er for-

målet med forsøget, er at undersøge, om selve skiltningen med usynlig genstandsmærkning

kan forebygge indbrud.

I Danmark begås der relativt set mange indbrud i beboelser. Både den europæiske statistik-

bank, Eurostat, og European Sourcebook of Crime and Criminal Justice Statistics viser, at

Danmark i forhold til indbyggertallet ligger klart i top med hensyn til antallet af politian-

meldte indbrud i beboelser

. En komparativ undersøgelse af omfanget af anmeldte indbrud i

en række nord- og vesteuropæiske lande, hvor der blandt andet ses på mulige forklaringer på

forskellene i indbrudsfrekvensen i forskellige lande, såsom variationer i anmeldelsestilbøje-

ligheden, når frem til, at der i Danmark reelt begås flere indbrud end i de andre lande, men

det påvises samtidig, at forskellen først og fremmest angår indbrud i huse og ikke indbrud i

lejligheder (Kruize & Sorensen 2017; Trygfonden 2017).

Danmark har ikke altid ligget i top med hensyn til indbrud. Tidligere var niveauet i England

& Wales betydeligt højere end i Danmark, men siden midten af 1990’erne er antallet af ind-

brud i England & Wales faldet ganske betydeligt. En omfattende analyse af denne udvikl ing

sammenholdt med udviklingen i brugen af sikkerhedsforanstaltninger sandsynliggør, at det

er en øgning i brugen af forskellige forebyggende tiltag, som har medført et fald i risikoen

for indbrud (Tseloni et al 2017).

Danmarks høje niveau for indbrudstyverier har i især de seneste år tiltrukket sig opmærk-

somhed og har blandt andet bevirket, at politiet har haft en særlig task force vedrørende ind-

brudstyverier, ligesom der er taget andre initiativer med henblik på at reducere risikoen for

indbrud.

Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden har ligeledes i stigende grad fokuseret

på området og prioriteret indsatser for at mindske indbrudsniveauet

https://ec.europa.eu/eurostat/; http://www.heuni.fi/material/attachments/heuni/re-

ports/qrMWoCVTF/HEUNI_report_80_European_Sourcebook.pdf

https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/8DA68B43-D857-4281-8E82-53A1D4092515/0/Faerreind-

brudiprivatehjem_15052017.pdf

Se blandt andet

https://www.trygfonden.dk/presse/nyheder/2018/ambitioes-plan---antallet-af-indbrud-i-

danmark-skal-reduceres-markant

og Kruize & Sorensen, 2017.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Tidligere forskning i betydningen af

genstandsmærkning

Der er tidligere foretaget en række undersøgelser, der søger at afgøre, om mærkning af gen-

stande kan anvendes til forebyggelse af indbrud. I det følgende redegøres først for resulta-

terne af et tidligere forsøg med usynlig mærkning i Aarhus, mens der efterfølgende redegøres

for andre undersøgelser af effekten af genstandsmærkning.

2.1

Forsøg med usynlig mærkning i Aarhus Kommune

TrygFonden har også tidligere været involveret i et kommunalt initiativ vedrørende forebyg-

gelse af indbrud. Fonden finansierede således et forsøg, som Aarhus Kommune i 2016 i sam-

arbejde med Østjyllands Politi igangsatte. Forsøget angik usynlig mærkning af indbo, hvilket

indebærer, at en unik UV-sporbar væske smøres på ejendele, så politiet lettere kan identifi-

cere de rette ejere og retsforfølge indbrudstyve og hælere, der er i besiddelse af tyvekosterne.

Samtidig sættes der klistermærker på postkasse, indgangsdør m.v., så potentielle indbruds-

tyve herigennem informeres om, at husstanden anvender usynlig mærkning af værdigen-

stande. Det var denne del af tiltaget, der var i fokus i forsøget, idet det skulle vise, om selve

skiltningen med usynlig mærkning af indbo har en præventiv effekt ved at øge potentielle

indbrudstyves opmærksomhed på de risici, der er forbundet med at begå indbrud i netop dette

hus.

Forsøget i Aarhus skal her kort beskrives, idet det danner udgangspunkt for det nye forsøg i

Nordsjællands Politi. For mere detaljerede oplysninger om forsøget henvises til rapporten fra

undersøgelsen (Kyvsgaard 2018; Kyvsgaard & Sorensen 2020).

Forsøget i Aarhus omfattede alle de huse, der inden for de seneste 4 år havde været udsat for

indbrud. Denne afgrænsning skyldes, at risikoen for indbrud er større for huse end for lejlig-

heder, og at den er særlig stor for huse, der tidligere har været udsat for indbrud , hvorfor der

dels vil være større sandsynlighed for at kunne påvise en sikker statistisk effekt af forsøget ,

dels at de tidligere viktimiserede husejere må formodes at være særligt motiverede for at

deltage i forsøget.

I alt 6.603 huse indgik i forsøget i Aarhus. Af disse blev 3.378 tilfældigt – via datoen for

anmeldelse af indbruddet – udvalgt som forsøgshusstande, mens de resterende 3.225 huse

udgjorde kontrolhusstande. Forsøgshusstandene modtog fra kommunen i september 2016 et

brev i deres e-boks, hvori de blev tilbudt gratis mærkningskit. 56 pct. af husstandene i for-

søgsgruppen reagerede på henvendelsen ved at anmode om at få tilsendt mærkningskittet. Af

disse var det dog langt fra alle, der satte de klistermærker, de havde modtaget, op på deres

yderdør eller et andet synligt sted, jf. tabel 1.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Tabel 1

Huse i forsøgsgruppen fordelt efter, om de har ønsket at deltage i forsøget, og efter, om deltagerne har anvendt de tilsendte

klistermærker.

Antal husstande

Tilmeldte sig aldrig forsøget

Tilmeldt forsøg uden at skilte med ordningen

Synlig skiltning med ordning

1.490

808

1.080

Andel af forsøgsgruppen

44 %

24 %

32 %

Et år og fire måneder efter forsøgets igangsættelse blev det undersøgt, om der var en effekt

af mærkningsordningen. Det viste sig at være tilfældet, idet udsatheden for indbrud i husene

i forsøgsgruppen i denne periode var 21 pct. mindre end for husene i kontrolgruppen.

Denne

forskel er statistisk signifikant.

Videre analyser afslørede imidlertid uventede mønstre. Undersøgelsen viste, at alle subgrup-

per i forsøgsgruppen i mindre omfang end husstandene i kontrolgruppen havde været udsat

for indbrud i observationsperioden, jf. tabel 2.

Tabel 2

Antal indbrudstyverier fordelt efter forsøgs- og kontrolgruppe og andel udsatte husstande.

Antal indbrud

Forsøgsgruppen

Heraf: Tilmeldt sig aldrig forsøget

Tilmeldt forsøg uden at skilte med ordningen

Synlig skiltning med ordningen

Kontrolgruppen

160

199

Procent indbrud

4,7 %

5,5 %

4,6 %

3,8 %

6,2 %

I beregningen af denne procentuelle forskel er der taget højde for, at nogle husstande i eksperimental-

gruppen havde en lidt kortere observationsperiode end husene i kontrolgruppen.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Selv om der ikke er en statistik signifikant forskel mellem risikoen for indbrud i de to for-

søgsundergrupper, der ikke var tilmeldt eller ikke havde skiltet med ordningen, og kontrol-

gruppen,

gav dette alligevel anledning til tvivl om tolkning af forsøgets resultater. Baseret

på almen kriminologisk erfaring vil det forventede mønster således være, at de, der ikke har

tilmeldt sig forsøget, har størst risiko for indbrud, idet personer, der ikke er motiverede for

at tage imod tilbud, der kan mindske deres risiko, heller ikke i øvrigt kan forventes at deltage

i eller tage initiativ til forebyggende initiativer. Gruppen, der ikke har tilmeldt sig forsøget,

havde imidlertid en lavere risiko for reviktimisering end den samlede kontrolgruppe, der be-

står af såvel personer, der potentielt ville være motiverede for indbrudssikring/mærkning,

som personer, der ikke ville være det.

Figur 1.

Antal indbrudstyverier fordelt efter gerningsmåned og efter forsøgs- og kontrolgruppe, oktober 2016-december 2017.

Forsøgsgruppe

Kontrolgruppe

Det andet uventede resultat var, at hele effekten af skiltningen med usynlig mærkning viste

sig de allerførste måneder, jf. figur 1. Selv om der i princippet kan være tale om, at de poten-

tielle indbrudstyve kun kortvarigt afskrækkes fra at begå indbrud i huse, der skilter med usyn-

lig mærkning, så forekommer den forklaring ikke særligt overbevisende, idet det ville kræve,

at potentielle indbrudstyve i løbet af en meget kort periode skulle ændre opfattelse med hen-

syn til risikoen ved at begå indbrud i huse, der skilter med usynlig mærkning.

Sandsynligheden for, at forskellen mellem de to forsøgsundergrupper og kontrolgruppen er en tilfæl-

dighed, er 12 pct. Normalt kræves i den videnskabelige litteratur, at denne sandsynlighed højest skal

være 5 pct. for, at forskellen kan betragtes som statistisk signifikant og dermed sikker at tolke.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Samlet set skaber de nævnte uventede resultater et indtryk af, at der kan være andet og mere

på spil vedrørende den målte forebyggende effekt end skiltningen med usynlig mærkning. En

plausibel forklaring er, at selve den

opmærksomhed

omkring risikoen for indbrud, som for-

søgets igangsættelse – modtagelse af brev fra kommunen – kan have indebåret, i sig selv kan

have medført, at nogen i forsøgsgruppen i en kort periode herefter har gjort andet for at fore-

bygge indbrud – bedt naboer se efter huset under ferier, sørget for at fjerne tegn på bortrejse,

haft lyset tændt osv.

Tvetydigheden omkring tolkningen af resultatet af forsøget i Aarhus har betydet, at det ikke

på baggrund heraf er muligt sikkert at fastslå, hvorvidt skiltning med usynlig mærkning har

en forebyggende effekt. Samtidig foreligger der ikke tilsvarende internationale forsøg og eva-

lueringer, som klart peger på, at det har en præventiv effekt.

Det er på den baggrund, der er gennemført et nyt forsøg. Samtidig er det under alle omstæn-

digheder vigtigt at få afprøvet betydningen af skiltning i et andet område, da et positivt re-

sultat af forsøg ikke anses for sikkert, før det er påvist i mindst to forskellige sammenhænge

eller områder (Sherman et al. 2002).

2.2

Andre tidligere forsøg med genstandsmærkning

De evalueringer, der er gennemført af usynlig mærkning af værdigenstande, fokuserer alle på

effekten af selve skiltningen med ordningen. En del af denne forskning angår den form for

mærkning, der tidligere anvendtes, nemlig mærkning ved at ridse eller skrive postnumre,

navne og lignende identifikationsoplysninger på ejendele. Det er endvidere karakteristisk for

mange tidligere evalueringer, at de som regel også inkluderer andre tiltag, således at det ikke

er muligt klart at vurdere effekten af alene skiltning med usynlig mærkning.

I en rapport fra 1985 konkluderer Gloria Laycock om den tidligere forskning på området:

“On balance the research evidence does not provide substantial support for investment in

property marking as a deterrent to burglary.” (Laycock 1985:2). Konklusionen drages på

trods af, at en amerikansk undersøgelse havde påvist en klar reduktion i risikoen for indbrud

i de huse, der havde anvendt mærkning. Den kritiske vurdering af dette forsøg skyldes, at

forsøget ikke resulterede i en reduktion i omfanget af indbrud i de byer, der indgik i forsøget.

Det er således muligt, at mærkningen blot forskød risikoen for indbrud til andre huse i byerne.

Den evaluering, Laycock selv har gennemført, angår et forsøg i tre mindre byer i det sydlige

Wales. Disse byer blev blandt andet valgt, fordi risikoen for forskydning blev anset for at

være meget begrænset på grund af byernes meget isolerede geografiske placering. Forsøget

blev massivt omtalt i medierne, og alle private hjem fik besøg af politiet og blev tilbudt gratis

udstyr og hjælp med at mærke ejendele. For at fremme deltagelsen modtog husstandene efter

tre måneder endvidere et brev fra politimesteren samt ekstra skilte til døre og vinduer, og

efter endnu tre måneder modtog de husstande, der havde tilmeldt sig forsøget, igen et besøg,

hvor det blev kontrolleret, om der blev skiltet med ordningen. I alt skiltede godt 70 pct. af de

mere end 2,300 husstande i de tre byer med usynlig mærkning. Evalueringen viste en signi-

fikant mindskning af indbrud i forsøgsområdet – en mindskning, der alene beror på færre

indbrud i de huse, der havde skiltet med ordningen. Laycock understreger imidler tid, at det

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

kan være vanskeligt at generalisere undersøgelsens resultater, idet forsøget dels blev gen-

nemført i et særligt område, dels var forbundet med meget stor offentlig bevågenhed, og

endelig blev der også anvendt mange ressourcer på at fremme deltagelse i projektet.

Nogenlunde samtidigt med det engelske forsøg blev der gennemført et svensk forsøg med

mærkning i et boligområde i Huddinge kommune (Knutsson 1984). Forsøget omfattede 3.500

husstande, der fik tilbud om mærkningskit, og samtidig blev forsøget annonceret og omtalt i

medierne. Cirka en fjerdedel af de husstande, der fik tilbuddet, tog imod det og satte skilte

op på og ved deres ejendom. Efter en 3-årig observationsperiode kunne der imidlertid ikke

konstateres nogen forskel i udsathed for indbrud mellem de huse, der havde skiltet med ord-

ningen, og de øvrige i forsøgsgruppen, der ikke havde.

I London er der for nyligt gennemført forsøg, der på mange måder ligner ovenstående, men

med anvendelse af en nyere form for mærkning – UV-sporbar væske (Raphael 2015). Også

dette forsøg har et kvasieksperimentelt design, idet forsøgsområderne blev udvalgt ud fra

forskellige hensyn til blandt andet forsøgets gennemførlighed, mens kontrolområderne blev

udvalgt, så de med hensyn til demografi, socioøkonomiske forhold mv. lignede forsøgsom-

råderne. Forsøget foregik i særligt indbrudsbelastede områder inden for fem distrikter i Lon-

don. I alt 5.000 husstande indgik i såvel forsøgs- som kontrolgruppe. Forsøgshusstandene fik

besøg af politiet og fik mærket deres ejendele samtidig med, at der blev sat klistermærker om

den usynlige mærkning på indgangsdør, vinduer mv. Der blev endvidere sat skilte herom op

på gader og mange andre steder. Et år efter forsøgets igangsættelse viste en effektevaluering

en klar mindskning i udsathed for indbrud i såvel forsøgs- som kontrolområderne, men

mindskningen i forsøgsområderne var dog 21 pct. større end i kontrolområderne. Der viste

sig endvidere at være en effektspredning, idet omfanget af indbrudskriminalitet også var

mindsket i omkringliggende områder samt for andre former for kriminalitet. På grund af især

den specielle, ikke randomiserede udvælgelse af forsøgs- og kontrolområder, må den målte

effekt imidlertid betragtes som usikker.

Også i Sverige er der for nylig gennemført et kvasieksperimentelt forsøg med usynlig mærk-

ning (Lindström & Olsson 2016). Tre belastede boligområder indgik i forsøget, der startede

med informationsmøder, hvor de første 500, der meldte sig som interesserede, modtog udstyr

til mærkning. Der blev endvidere opsat en række større vejskilte med information om mærk-

ning i området. Evalueringen af forsøget tyder på, at husstandes skiltning med usynlig mærk-

ning har haft en kriminalpræventiv effekt, idet færre af de husstande, der oplyste at have

skiltet med usynlig mærkning, havde oplevet indbrud i beboelser, skure og garager m.v., i

forhold til dem, der ifølge det oplyste ikke havde skiltet med ordningen. Resultatet er dog

forbundet med nogen usikkerhed af to grunde. Før det første kan der være grund til at antage,

at de, der oplyste at have fulgt instrukserne og sat skilte op om ordningen, på en række andre

områder også ville være mere opmærksomme på at mindske deres risiko for indbrud sam-

menlignet med dem, der ikke havde sat skilte op. De to grupper er derfor ikke nødvendigvis

sammenlignelige. For det andet er evalueringen baseret på spørgeskemaoplysninger til d elta-

gerne, men deltagelsesprocenten i denne undersøgelse var ganske lav. Derfor valgte man også

at undersøge omfanget af anmeldte indbrud i de forsøgsområder, hvor beboerne var tilbudt

usynlig mærkning, i forhold til nærtliggende områder. Også denne analys e tyder på en vis

effekt, som dog viste sig at være kortvarig. Dertil kommer, at resultatet kan være udtryk for

regression to the mean,

hvilket vil sige, at der efter en uventet stor stigning i niveauet for

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

indbrud må forventes et fald. I forsøgsområderne havde der netop i året forud for forsøgets

påbegyndelse været en forholdsvis markant stigning i indbrud, hvilket ikke var tilfældet for

de øvrige områder.

Der kan også peges på to oversigter over evalueringer, der blandt andet inkluderer usynlig

mærkning. Den ene er en sammenfatning af de 13 forsøg, der var omfattet af det store engel-

ske

Safer Cities Program

i 1980’erne og 90’erne (Tilley & Webb 1994). Mindst seks af disse

forsøg omfattede usynlig mærkning, og mange af forsøgene havde en dæmpende effekt på

indbrud. Alle forsøg inkluderede imidlertid en række andre tiltag såsom nabohjælp og kam-

pagner, hvorfor det er umuligt at isolere og måle alene effekten af usynlig mærkning. Tilsva-

rende gælder en metaanalyse af syv australske evalueringer, hvor usynlig mærkning indgår,

og hvor der også peges på en dæmpende effekt (Morgan et al. 2011).

De fleste af de forsøg, der er omtalt her, er således karakteriseret ved at inkludere omfattende

implementeringsforløb og muligvis også andre tiltag, der ville kunne påvirke forsøget. Det

kan være grunden til, at nogle forskningsoversigter og mere operative rapporter har konklu-

deret, at mærkningen af ejendele har en kriminalpræventiv effekt, når indsatsen kombineres

med offentlig omtale (Hamilton-Smith & Kent 2002). Også i en nyere sammenfatning af

forskning i forebyggelse af indbrudstyveri konkluderes, at effekten af

property marking

usikker (Sherman et al. 2017).

I Danmark blev der gennemført et forsøg med skiltning med usynlig mærkning i Sønderborg

Kommune, hvor husstande i et særligt indbrudsplaget område via brev blev opfordret til at

deltage i et forsøg med usynlig mærkning. Hvor mange husstande, der modtog denne opfo r-

dring, vides ikke, men kun, at 90 valgte at deltage. Implementeringe n af forsøget skete ved,

at et mobilt kontor besøgte området for at uddele mærkningskit og vejlede om anvendelse og

registrering heraf. Endvidere blev der via telefonopkald til de 90 husstande, der havde til-

meldt sig forsøget, sikret, at de gennemførte indsatsen (Tryg 2017a; Tryg 2017b). Forsøget

blev startet i december 2014, og effekten er målt ved at sammenligne omfanget af indbrud i

en periode af 2 år efter forsøgets start med en periode af 2 år før december 2014. Evalueringen

viser, at antallet af indbrud blandt de 90 forsøgshusstande i denne periode faldt med 38 pct.,

mens indbrudsrisikoen i de resterende dele af Sønderborg Kommune faldt med 18 pct. Imid-

lertid savnes der oplysninger, der muliggør en videnskabelig vurdering af dette resultat. Det

forekommer dog under alle omstændigheder ret usandsynligt, at den nævnte reduktion i om-

fanget af indbrud blandt de 90 husstande i forhold til kommunen som helhed repræsenterer

en statistisk signifikant forandring.

Samtidig tyder indbrudstal fra Sønderborg Kommune på,

at der kortvarigt – nemlig i 2014 – har været en ’indbrudsbølge’, idet der både før og efter

det år var 20-30 pct. færre indbrud i kommunen. Baggrunden herfor ligesom baggrunden for

På baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik kan det beregnes, at risikoen for indbrud i Sønder-

borg Kommune i de undersøgte år lå på mellem 1,4 og 2,1 pct. Selv hvis denne risiko var på 15 pct. –

hvilket er et meget højt sat – for de 90 husstande, ville en reduktion af den nævnte størrelsesorden i

risikoen alligevel kun betyde nogle ganske få færre indbrud.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

nedgangen i indbrud kendes ikke, men umiddelbart forekommer det ikke troligt, at det er

forbundet med den særlige indsats mod indbrud.

Det skal endelig også nævnes, at Rigspolitiet sammen med Dansk Erhverv og Sikkerheds-

Branchen har gennemført et forsøg med usynlig mærkningsspray til forebyggelse af røverier

i detailhandlen (Scherg et al. 2016). Evalueringen af forsøget tyder på, at den usynlige mærk-

ningsspray har en relativ stor præventiv effekt, men at der også er tegn på en vis forskydning.

Det vil sige, at nogle af de røverier, der blev forebygget, i stedet blev begået i andre forret-

ninger.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Design af nyt forsøg

Et vigtigt element ved udformningen af det nye forsøg med usynlig mærkning i Nordsjælland

har været ønsket om, at det er så naturtro som muligt. Det vil sige, at det ikke må omfatte

elementer, som ikke vil svare til den situation, der forekommer uden for den eksperimentelle

situation, nemlig at en privatperson af egen drift beslutter at købe mærkningskit. Eksempelvis

betyder det, at borgermøder om forsøget og omtale af det i massemedier er søgt undgået og

så vidt vides også er blevet undgået. Sådanne elementer indgår ikke i en realistisk situation,

og – frem for alt – vil det kunne påvirke resultaterne. Bag ønsket om at skabe en naturtro

situation ligger således også ønsket om at isolere den eksperimentelle faktor, som angår skilt-

ning af ordningen med usynlig mærkning. Karakteristisk for mange andre forsøg med usynlig

mærkning er som nævnt, at de har omfattet et eller flere andre elementer, der har kunnet

påvirke forsøget.

Det nye forsøg er langt hen ad vejen opbygget på samme måde som det i Aarhus. Det betyder,

at også dette forsøg omfatter huse, der inden for de seneste år har været udsat for indbrud.

I forhold til det tidligere forsøg introduceres i dette en ekstra kontrolgruppe – kontrolgruppe

2. Det sker med henblik på at undersøge en mulig effekt af alene at blive gjort opmærksom

på risikoen for indbrud, jf. ovennævnte effekt af det tidligere for søg. Den ekstra kontrol-

gruppe har modtaget et brev, der oplyser om risikoen for indbrud og om, hvad man kan gøre

for at mindske denne risiko. Husstandene tilbydes hverken mærkningskit eller kontaktes i

øvrigt. Den anden kontrolgruppe, kontrolgruppe 1, der svarer til den i Aarhusforsøget, mod-

tager hverken brev eller anden information om forsøget.

Det nye forsøg omfatter 12.000 husstande, idet de to kontrolgrupper hver især omfatter 4.000

husstande og forsøgsgruppen ligeledes 4.000. Det er valgt at gøre grupperne ganske store, da

det må antages, at det vil kræve et stort sample for at kunne påvise en eventuel effekt af alene

at modtage et brev i forhold til ikke at have gjort det.

Af bilag 6 fremgår antallet af indbrud i huse i de forskellige kommuner og politikredse i

perioden 2014 til 2017. Som det ses, er omfanget af indbrud særligt stort i Nordsjællands

Politi, og det blev derfor besluttet at gennemføre undersøgelsen der. Det store antal indbrud

i politikredsen betyder, at det vil være muligt alene at inkludere huse, der har været udsat for

indbrud inden for de senere år, hvilket er en fordel i forhold til muligheden for at måle en

effekt, da risikoen for reviktimisering er størst kort tid efter et indbrud. Der er endvidere, som

i forsøget i Aarhus, gennemført et observationsstudie med henblik på at se, hvorvidt de, der

har fået tilsendt mærkningskit, skilter synligt med ordningen. For at mindske omkostninger

ved observationsstudiet er husstandene i forsøget udvalgt, så de ligger forholdsvis tæt, hvor-

ved ressourceforbruget ved observationsstudiet mindskes. Husstandene i forsøget befinder

sig derfor i byområder, inden for hvilke der er registreret mindst 100 indbrud i perioden fra

januar 2015 til og med primo marts 2019. Områder med færre indbrud er frasorte ret. Knap

halvdelen af samtlige husstande i forsøget, dvs. forsøgsgruppe og kontrolgrupper, har været

udsat for indbrud inden for de seneste to år inden forsøgets igangsættelse, mens de øvrige har

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

været udsat op til godt fire år forinden. Af bilag 7 ses kort over områder med de inkluderede

huse.

Som nævnt har observationsstudiet til formål at registrere, hvorvidt de forsøgsdeltagere, der

har tilmeldt sig forsøget og fået tilsendt mærkningskit, reelt sætter de klistermærker, der in-

formerer om deltagelse i ordningen, op på postkasse, yderdør eller andet synligt sted. Dette

informeres forsøgsdeltagerne om i det brev, de fik tilsendt ved forsøgets start ( se bilag 1).

3.1

Gennemførelse af forsøget

Forsøgsdeltagerne fik ved forsøgets start, dvs. medio maj 2019, via e-boks tilsendt brevet

med opfordring om deltagelse i forsøget (bilag 1). De af forsøgsdeltagerne, i alt 211, der ikke

havde adgang til en e-boks, modtog i stedet et postomdelt brev. Kontrolgruppe 2 fik via e-

boks tilsendt brevet om risikoen for indbrud (bilag 2) en uge efter forsøgsgruppen. Også den

del af denne gruppe, som ikke havde e-boks, modtog i stedet et postomdelt brev.

En måned efter forsøgets igangsættelse blev der sendt en rykkerskrivelse til dem i forsøgs-

gruppen, der indtil da ikke havde reageret (bilag 3). Brevet blev sendt som postomdelt brev

for at sikre, at manglende reaktion på det første brev ikke skyldtes, at modtageren sjældent

kontrollerede indkomne breve i e-boksen. I alt 2.512 blev tilsendt rykkerbrevet, hvoraf en del

dog viste sig i mellemtiden at have reageret på det første brev. Figur 2 viser, at langt de fleste

anmodninger om at få tilsendt mærkningskittet skete umiddelbart efter fremsendelse af første

brev fra medio maj 2019, men at også rykkerskrivelsen fra medio juni 2019 afstedkom, at

mange tilmeldte sig forsøget.

Figur 2.

Tidspunkt for tilmelding til forsøget, 15. maj til 31. juli 2019.

450

400

350

300

250

200

150

100

15. maj

29. maj

12. jun

26. jun

10. jul

24. jul

Der blev modtaget 36 tilmeldinger til forsøget fra 31. juli til 1. oktober 2019. Disse fremgår ikke af figuren.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

I juni 2019 blev observationsstudiet igangsat. På det tidspunkt havde 2.194 husstande, sva-

rende til 55 pct., tilmeldt sig forsøget og fået tilsendt mærkningskit. Da observationsstudiet

viste, at relativt få af deltagerne synligt skiltede med ordningen, blev det besluttet at udsende

en opfordring herom. Samtidig viste en opgørelse, at endnu færre havde registreret deres

unikke kode i den database, politiet som nævnt har adgang til, og derfor blev det besluttet

også at erindre om vigtigheden heraf (bilag 4). Der blev desuden udsendt et særskilt brev om

at registrere sig i databasen til den del af forsøgsgruppen, der skiltede med ordningen (bilag

5). Disse breve blev udsendt i slutningen af november 2019.

Den anden fase af observationsstudiet blev igangsat i begyndelsen af 2020, men grundet ned-

lukningen i forbindelse med COVID-19 pandemien blev de allersidste observationer først

gennemført i begyndelsen af sommeren 2020.

Den endelige sammensætning af forsøgs- og kontrolgrupper er vist i tabel 3. Sammenlignet

med tabel 1 ovenfor ses, at det er næsten samme fordeling af undergrupperne til forsøgsgrup-

pen i Nordsjælland som i Aarhus. Det er således ikke lykkedes at få en større andel af delta-

gerne i forsøgsgruppen til både at deltage og skilte med ordningen.

Tabel 3

Antal og andel hustande i de forskellige undergrupper af forsøgsgruppen samt i kontrolgruppen i forsøget i Nordsjælland.

Antal

Forsøgsgruppe

Heraf: Tilmeldte sig aldrig forsøget

Tilmeldt forsøg uden at skilte med ordningen

Synlig skiltning med ordningen

Kontrolgruppe 1 – ikke kontaktet

Kontrolgruppe 2 – modtaget brev

4.000

1.748

1.074

1.178

4.000

Procent

100 %

44 %

27 %

29 %

100 %

3.2

Øvrige forsøgselementer

I modsætning til det tidligere forsøg omfatter dette også effekten af den usynlige mærkning i

forhold til politiets mulighed for at opklare indbrudstyverier ved at identificere ejeren til ko-

ster, der er mærkede. Denne del af forsøget har krævet, at politiet blev udstyret med UV-

lygter, mikroskop og briller, så mærkningen kan ses og den unikke kode aflæses.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Det blev besluttet at inddrage Nordsjællands Politi samt politiet i de to grænseregioner, dvs.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi og Syd- og Sønderjyllands Politi. De to grænseregi-

oner blev inddraget, idet erfaringen er, at mange tyvekoster fragtes ud af landet. I princippet

burde også nabopolitikredsene til Nordsjællands Politi inddrages i denne del af undersøgel-

sen, da tyvekoster antagelig ofte afsættes dér. Det blev imidlertid vurderet som urealistisk at

kunne engagere en stor gruppe betjente i et arbejde, der vedrører et forsøg uden for deres

kreds. Hemmeligholdelsen af forsøget kunne også risikere at være i fare, hvis mange politi-

kredse blev involveret.

Et andet nyt element er også at undersøge en mulig forskydningseffekt. I og med at forsøget

omfatter samtlige huse, der inden for de seneste fire år har været udsat for indbrud, er det

ikke muligt at undersøge en mulig forskydningseffekt ved at se på, om øvrige huse i området

har en øget indbrudsfrekvens, idet denne i sagens natur alene kan være øget. I stedet ses der

på, om nabohusene til forsøgshusene har oplevet en større risiko for indbrud sammenlignet

med nabohusene til kontrolgrupperne.

Som et tredje nyt element indgår en undersøgelse af mulige ydre tegn på forskelle m ellem

huse på vejstrækninger, hvor der især er begået mange indbrud. Er der noget, der indikerer,

hvorfor den ene villa frem for den anden er blevet valgt som mål for indbruddet? Resultater

af en sådan undersøgelse vil kunne give vigtig information om kriminalpræventive midler i

forhold til indbrud.

Endelig er der også gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forsøgsdeltagerne i for-

længelse af forsøget. Undersøgelsen sigter på at belyse, hvorvidt og i hvilket omfang forsøgs-

deltagerne har foretaget sig andet for at forbygge risikoen for indbrud, og hvorvidt henven-

delsen om deltagelse i forsøget har betydet noget for deres oplevelse af tryghed og udsathed.

Som led i det nye forsøg er der endvidere fulgt op på forsøget i Aarhus med henblik på at se

den fortsatte udvikling i omfanget af indbrud i forsøgs- og kontrolgruppen i Aarhus.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Resultater

I det følgende præsenteres først forsøgets mere perifere resultater, nemlig henholdsvis resul-

tater fra observationsstudiet vedrørende huse på vejstrækninger med særligt mange indbrud

og betydningen af usynlig mærkning for politiets muligheder for at opklare indbrud. Som

indledning til at drøfte de centrale resultater fra denne undersøgelse – den præventive effekt

af dels udsendelse af brev, der kan øge opmærksomheden på risiko for indbrud, dels den

præventive effekt af skiltning med usynlig mærkning – vises resultaterne fra opdatering af

det tidligere forsøg i Aarhus. Afslutningsvis omtales resultaterne af den spørgeskemaunder-

søgelse, der er gennemført.

4.1

Karakteristika ved huse i områder, der er særligt udsatte for ind-

brud

Der er som nævnt i forbindelse med observationsstudiet gennemført en særlig undersøgelse

af de mest indbrudsudsatte veje eller vejstrækninger. Det er sket med henblik på at se, hvor-

vidt der forebyggelsesmæssigt kan registreres forskelle mellem de huse på disse strækninger,

der har været udsat for indbrud, og dem, der ikke har det. Det er således blevet registreret,

hvorvidt husene på de særligt indbrudsudsatte veje synligt skilter med følgende forhold:



Tyverialarm

Deltagelse i nabohjælpsordning

Hund i huset

Anden skiltning vedrørende forebyggelse af kriminalitet

Derudover er følgende registreret vedrørende de enkelte huse:



Særlig høj hæk (over omtrent 1,60 m) ved indgangen til huset

Tilgængelighed på vejstrækningen

Om huset ser særligt dyrt ud eller ser ud til at indeholde mange kostbarheder

De gader og huse, der indgår i denne undersøgelse, er afgrænset ved, at der på samme vej

eller vejstrækning er mindst 40 pct. af husene, der har været udsat for indbrud inden for den

periode, undersøgelsen dækker. Analysen omfatter i alt 1.070 huse, hvoraf 437 indgår i enten

forsøgsgruppen eller en af kontrolgrupperne. Det bemærkes, at denne op gørelse ikke kan

vise, om husene i alle tilfælde besad de samme karakteristika eller i samme omfang viste tegn

på præventive tiltag

inden

indbruddet.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Tabel 4

Forebyggende foranstaltninger blandt huse i områder med mange indbrudstyverier fordelt efter udsathed for indbrud.

Ikke udsat for indbrud

Skiltet med tyverialarm

Skiltet med Nabohjælp

Skilter med hund

Anden tyveriforebyggende skiltning

34 %

21 %

0,5 %

Udsat for indbrud

45 %

23 %

Som det ses af tabel 4, er der gennemgående flere af de huse, der har været udsat for indbrud,

som har taget forskellige præventive initiativer, i forhold til de huse, der ikke har været udsat

for indbrud. Sammenlagt er det i alt 58 pct. af de huse, der har været udsat for indbrud, der

på en eller flere måder skilter med tiltag, der sigter mod at mindske risiko herfor, mens det

drejer sig om 49 pct. af husene, der ikke har været udsat for indbrud, hvilket er en klar signi-

fikant forskel.

Umiddelbart er der således ikke tegn på, at de, der ikke har været udsat for indbrud, i særlig

grad har sikret sig mod indbrud sammenlignet med deres naboer, der har været udsat herfor.

Men kan det omvendte være tilfældet?

Der er gennemført forskning i England, der peger på en øget risiko for tyveri i de huse, der

har tyverialarm (Tilley et al. 2015). Der er imidlertid usikkerhed omkring tolkningen af dette

resultat, blandt andet fordi tidspunktet for installation af tyverialarmen i forhold til tidspunk-

tet for indbruddet ikke er helt klart. Det samme gælder denne undersøgelse, hvor 45 pct. af

dem, der har haft indbrud, mod 34 pct. af dem, der ikke har haft det, skilter med sikring med

tyverialarm.

Blandt de mange i forsøgsgruppen, der har henvendt sig til Forskningskontoret

efter at have modtaget tilbuddet om deltagelse i forsøget, har en del tilkendegivet, at de ikke

er interesseret, netop fordi de i forlængelse af indbruddet har fået installeret en tyverialarm.

Det kan tilføjes, at en del af dem, der skilter med tyverialarm, også med skiltningen angiver,

at der er kameraovervågning i huset. Denne andel er dog nogenlunde den samme i de to

grupper.

P=0,004

Forskellen er signifikant, p<0,000.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

I øvrigt kan nævnes, at andelen af boliger med indbrudsalarm i det her undersøgte område

kun er en smule højere end det, der er fundet i landsdækkende, repræsentative undersøgelser.

Den seneste, der er fra 2020, viser således, at 36 pct. af de adspurgte villaejere angiver at

have tyverialarm mod sammenlagt 38 pct. blandt de her undersøgte huse.

Umiddelbart er der

således ikke tegn på, at denne form for tyverisikring er meget mere udbredt i de mest udsatte

områder i Nordsjælland, som denne del af undersøgelsen angår. Dog kan det ikke udelukkes,

at det i observationsstudiet ikke i alle tilfælde har været muligt at se skiltning om tyverialarm

på huse, der rent faktisk har det.

For så vidt angår skiltning med nabohjælpsordningen, er forskellen mellem gruppen med

indbrud og gruppen uden lille og ikke statistisk signifikant. Det samme gælder andelen, der

skilter med, at de har en hund. Denne andel er i øvrigt bemærkelsesværdig lille, idet oven-

nævnte undersøgelse fra Bo Trygt viser, at 17 pct. i 2019 angav at have anskaffet en hund for

at sikre sig mod indbrud. En mulig forklaring er naturligvis, at der langt fra i alle tilfælde

skiltes med, at der er en hund i huset.

Tabel 5

Forhold, der kan øge risikoen for indbrud.

Ikke udsat for indbrud

Høj hæk ved indgangen

Adgang fra begyndelsen/enden af en vej

Eksklusivt udseende villa

48 %

13 %

Udsat for indbrud

53 %

14 %

Tabel 5 viser forekomsten af forhold, der kan være med til at øge risikoen for indbrud. Det

er således velkendt, at høje hække ved indgangen, så indbrudstyven uforstyrret kan arbejde,

har en betydning for risikoen for indbrud. Det ses da også af tabellen, at det forekommer lidt

oftere ved de villaer, der har haft indbrud. Igen skal dog understreges, at der ikke er viden

om, hvorvidt hækken er beskåret før eller efter et indbrud.

Med hensyn til de to andre forhold – adgangen til villaen og dens eksklusivitet – er de ikke

på samme måde foranderlige og må antages at have været gældende også inden indbruddet.

Villaen indtryk af rigdom synes umiddelbart ikke at have den store betydning for indbruds-

tyvens valg – også selv om en meget stor del af disse villaer er forsynet med tyverialarm,

Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Det Kriminalpræventive råd og omfatter 2.538 besvarelser.

Rapporten ”Danske boligejeres sikring af egen bolig”, der er en intern undersøgelse i Botrygt -samarbej-

det, kan rekvireres ved henvendelse til Det Kriminalpræventive Råd.

Forskellen er ikke statistisk signifikant (p=0,08).

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

hvilket dog – som nævnt ovenfor – kan være installeret efter indbruddet.

En anden dansk

undersøgelse peger dog på en tendens til, at boliger med en relativ høj ejendomsvurdering

har en forhøjet risiko for gentagne indbrud (Friis et al. 2019). Der er derimod en markant

forskel i indbrudsrisikoen i forhold til villaens beliggenhed ved enten begyndelsen eller enden

af en vej, hvilket svarer til det, der er fundet i en anden dansk undersøgelse (Friis et al. 2019).

Der er betydeligt større risiko for indbrud i sådanne villaer, hvilket må antages at bero på, at

indbrudstyven i disse tilfælde lettere kan slippe væk og ikke risikerer at blive ’fanget’ af

beboere på begge sider af gerningsstedet.

Til gengæld er der af oplagte grunde relativt få af

villaerne, der har en sådan placering.

4.2

Den usynlige mærknings betydning for politiets arbejde

I det mærkningskit, de forsøgsdeltagere, der har tilmeldt sig forsøget, modtager, opfordres de

til at registrere deres unikke kode i det register, udbyderen af den usynlige mærkning har, og

som det derudover kun er politiet, der har adgang til. Uden denne registrering fortabes en af

de åbenlyse fordele ved den usynlig mærkning, nemlig at politiet lettere kan identificere eje-

ren af tyvekoster og lettere vil kunne få indehaveren af de stjålne effekter retsforfulgt.

Her belyses betydningen af usynlig mærkning i forhold til politiets muligheder for at opklare

indbruddet og dermed muligheder for at levere det stjålne tilbage til ejeren via oplysninger

om omfanget af registreringer samt politiets brug af registeret, hvori oplysninger om ejeren

af de genfundne stjålne varer findes.

En foreløbig opgørelse over antal tilmeldte i dette register viste, at det i slutningen af efteråret

2019 alene var 13 pct. af dem, der havde fået tilsendt mærkningskit, som også havde regi-

streret deres unikke kode. Det indebar, at der i slutningen af november 2019 blev udsendt et

brev til deltagerne med opfordring til at registrere deres unikke kode. I brevet blev det under-

streget, at dette ikke alene har betydning for mulighederne for at få stjålne ting tilbage, men

også for politiets mulighed for at få indbrudstyven retsforfulgt. Opfordringen indebar, at

yderligere 120 registrerede deres kode, således at i alt 18 pct. af alle dem, der har tilmeldt sig

forsøget, har registreret deres kode.

Hvorfor det er relativt få af forsøgsdeltagerne, der har registreret deres kode, er uvist. En

mulig forklaring kan være, at det kan forekomme besværligt at registrere sig, eller at man er

usikker på, hvem der har adgang til disse oplysninger. Det kan naturligvis også skyldes for-

glemmelser. Under alle omstændigheder indebærer det, at usynlig mærkning kun i et yderst

begrænset omfang kan formodes at øge politiets sandsynlighed for at opklare indbrudstyveri.

54 pct. af disse villaer skilter med tyverialarm – 42 pct. af dem, der ikke har været udsat for indbrud,

og 71 pct. af dem, der har været udsat herfor (p<0,000).

Forskellen er statistisk signifikant, p<0,000.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Dette afspejles også ved, at politiet sjældent fandt mærkede genstande, som de fremsøgte i

registeret. Da usynlig mærkning ikke er særligt udbredt, vil det i udgangspunktet alene være

en mindre del af de koster, som politiet finder, der er mærkede. Blandt de mærkede koster,

som politiet fandt, var der imidlertid ingen, der kunne fremsøges i register et, hvilket antage-

ligvis skyldtes, at borgerne ikke havde registreret koden. I september måned 2019 blev der

registreret seks søgninger i databasen og i oktober 2019 to søgninger. Ingen af søgningerne

gav et positivt resultat. Derefter er der kun i februar 2020 registreret et enkelt login, men

ingen søgning.

Med de relativt få tilmeldte er sandsynligheden for at finde mærkede koster da også ret be-

grænset. Ud af de 405, der har registreret deres unikke kode, er der 21 af de registrerede, der

har været udsat for indbrud. På baggrund af den almene opklaringsprocent for indbrud i be-

boelser på 6-7 pct., må det antages, at politiet kun i et par af disse tilfælde ville have kunnet

genfinde tyvekosterne ved hjælp databasen.

Der er således intet, der tyder på, at mærkningen af genstande og registrering af mærkningen

i dette forsøg har hjulpet politiet med at opklare indbrud. Dette skyldes antageligvis i et vist

omfang, at det kun er en mindre del af de koster, som politiet finder, der er mærkede, og at

koden til de mærkede genstande ikke i alle tilfælde er registreret.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, men i overensstemmelse med forventningen, at de t i

særlig grad er mange af dem, der også skilter med ordningen, som også har registreret sig i

databasen, jf. tabel 6. Det er således 27 pct. af husstandene i denne gruppe, der har registreret

deres unikke kode, mod 8 pct. af dem, der ikke skilter med ordningen.

Tabel 6

Antal og andel forsøgsdeltagere, der har registreret deres unikke kode, fordelt efter om der skiltes med ordningen eller ej.

Ikke-registreret

Antal

Ikke synlig mærkning

Synlig mærkning

I alt

1.002

855

1.857

Andel

92 %

73 %

82 %

Registreret

Antal

324

405

Andel

27 %

18 %

Antal

1.083

1.179

2.262

I alt

Andel

100 %

Forskellen er signifikant (p<0,000).

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Ligesom personer, der selv vælger at købe mærkningskit, nok vil være mere tilbøjelige til at

skilte med ordningen i forhold til dem, der har fået det tilbudt gratis, så er det muligt, at denne

forskel også vil gøre sig gældende med hensyn til at registrere den unikke kode.

4.3

Opdatering af forsøget i Aarhus

Til brug for opdatering af forsøget i Aarhus er der modtaget oplysninger om, hvor mange af

de deltagende husstande der i perioden 1. januar 2018 til 1. august 2019 har været udsat for

indbrud.

I løbet af den nye observationsperiode er der i alt 317 af de 6.601 husstande, der har været

udsat for indbrud, hvilket svarer til 4,8 pct. Tabel 7 viser fordelingen mellem forsøgs - og

kontrolgruppen.

Tabel 7

Antal og andel udsatte for indbrud i forsøgs- og kontrolgruppen. Aarhus, januar 2018 – august 2019.

Ingen indbrud

Forsøgshusstand

Kontrolhusstand

3.206

3.070

Udsat for indbrud

162

155

I alt

3.376

3.225

Procent udsatte

4,8 %

I forhold til det tidligere forsøg mangler der oplysninger om to adresser.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Som det fremgår af tabellen, er der ikke i den undersøgte periode nogen forskel overhovedet

mellem de to grupper med hensyn til risikoen for indbrud (p=0,988). Der kan dermed ikke på

længere sigt ses en effekt af usynlig mærkning i Aarhus.

Tabel 8

Antal og andel udsatte for indbrud i de forskellige undergrupper af forsøgsgruppen samt i kontrolgruppen. Aarhus, januar

2018 – august 2019.

Antal udsat for ind-

brud

Forsøgsgruppen

Heraf: Tilmeldte sig aldrig forsøget

Tilmeldt forsøg uden at skilte med ordningen

Synlig skiltning med ordningen

Kontrolgruppen

162

155

Procent indbrud

4,8 %

5,8 %

4,6 %

3,6 %

4,8 %

En eventuel effekt af ordningen må forventes at bero på de 32 pct. af forsøgsgruppen, der har

tilmeldt sig forsøget og skiltet synligt med ordningen. Tabellen viser, at denne gruppes ud-

sathed for indbrud i perioden er på 3,6 pct., hvilket tenderer til at være mindre end kontrol-

gruppens udsathed (p=0,106). Det skal samtidig understreges, at denne tendens til lavere ri-

siko for indbrud næppe alene skyldes ordningen med usynlig mærkning, idet de, der har til-

meldt sig ordningen med usynlig mærkning og skiltet synligt dermed, må antages at være

særligt motiverede for at forebygge indbrud og også kan have iværksat andre forebyggende

tiltag. Omvendt kan det heller ikke afvises, at en del af den lavere udsathed skyldes ordningen

med usynlig mærkning, og at det ville have været muligt at påvise en effekt af ordningen,

hvis en større andel af forsøgsgruppen havde tilmeldt sig forsøget og skiltet synligt med ord-

ningen.

Endeligt er det i forhold til den første evaluering værd at bemærke, at mens mønstret i udsat-

heden for indbrud er den samme i de to evalueringer i de tre undergrupper af forsøgsgruppen,

så er udsatheden i den del af forsøgsgruppen, der aldrig tilmeldte sig forsøget, nu højere end

den i den samlede kontrolgruppe, mens den i den første evalueringsperiode var lavere. Møn-

stret i denne anden evaluering følger dermed i højere grad det forventede.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Figur 3.

Indbrudstyverier i forsøgs- og kontrolgruppe fordelt efter måned for indbruddet.

Forsøg

Kontrol

Den tidligere evaluering viste, at den forskel, der var mellem forsøgs- og kontrolgruppen med

hensyn til risikoen for indbrud, alene gjorde sig gældende de første 5 måneder af observati-

onsperioden, idet risikoen for indbrud i den periode var klart mindre i forsøgsgruppen end i

kontrolgruppen. Derefter var risikoen for indbrud den samme i de to grupper. Også i denne

fortsatte undersøgelse er der set på, om der er forskelle mellem de to grupper med hensyn til

tidspunktet for indbruddet. Selv om risikoen overordnet set er den samme, er det således

muligt, at der er variation i risikoen i forhold til tidspunkt eller årstid. Som det ses af figur 3,

er der dog ikke tegn på tidsmæssige variationer mellem de to grupper. Overordnet viser ud-

viklingskurven den almene nedgang i omfanget af indbrud i huse, der har været de seneste

år.

4.4

Effekten af at få viden om præventive tiltag

Ud over, at forsøget i Aarhus kan tyde på en ganske kortvarig effekt af skiltning med usynlig

mærkning, så viste forsøget også tegn på, at effekten i nogen grad var betinget af den øgede

opmærksomhed på risikoen for indbrud, forsøget indebar hos dem, der har fået tilbud om at

deltage i forsøget. Dette element er testet i det nye forsøg ved at introducere en ekstra kon-

trolgruppe – kontrolgruppe 2 – der fik tilsendt et brev med oplysninger om mulige præventive

tiltag for at mindske risikoen for indbrud, jf. bilag 2.

Af tabel 9 fremgår, i hvilken udstrækning husstandene i kontrolgruppe 2 har været udsat for

indbrud i forhold til husstandene i kontrolgruppe 1. Som det ses, er der

ikke

en mindre andel

huse i kontrolgruppe 2 i forhold til kontrolgruppe 1, der har være udsat for indbrud, heller

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

ikke gentagne indbrud.

Mens 5,1 pct. af husene i kontrolgruppe 2 har været udsat for indbrud

i observationsperioden, drejer det sig om 4,9 pct. af dem i kontrolgruppe 1, og en tilsvarende

forskel ses med hensyn samtlige indbrud i de to grupper.

Tabel 9

Indbrud begået i perioden 15.5.2019-1.9.2020 fordelt efter antal huse udsat for indbrud og efter indbrudsfrekvensen i de to

kontrolgrupper i Nordsjællands Politi

Huse udsat

Antal

Kontrolgruppe 1 – ikke kontaktet

Kontrolgruppe 2 – modtaget brev

197

205

Andel

4,9 %

5,1 %

Indbrudsfrekvens

Antal

209

216

Andel

5,2 %

5,4 %

At gøre dem, der tidligere har været udsat for indbrud, opmærksom på præventive tiltag, som

er kendte for at mindske risikoen for indbrud, og som husejeren selv kan tage initiativ til, har

således ikke afstedkommet, at husejere har taget initiativ til virksomme præventive tiltag i en

grad, så det afspejler sig i færre indbrud blandt disse husejere sammenlignet med husejere,

der ikke er blevet gjort opmærksom på forebyggende tiltag.

Det betyder også, at eventuelle forskelle mellem forsøgsgruppen og kontrol gruppe 1 alene

vil kunne tolkes som en effekt af skiltning med usynlig mærkning og altså ikke som en afledt

effekt af den opmærksomhed, selve brevet om forsøget måtte have afstedkommet.

I afsnit 4.7 fremgår dog også resultater af en spørgeskemaundersøgel se, hvor en relativt stor

del af kontrolgruppe 2 angiver, at brevet gjorde dem mere opmærksomme på at forebygge

indbrud. Denne selverklærede opmærksomhed på at forebygge indbrud kan der dog ikke ses

nogen effekt af i tabel 9.

4.5

Effekten af skiltning med usynlig mærkning

Betydningen af at deltage i ordningen med usynlig mærkning og skiltning er undersøgt ved

at se på, hvor mange i forsøgsgruppen og i kontrolgruppen der har været udsat for indbrud

efter forsøgets igangsættelse og frem til udgangen af august 2020. Det er i alle tilfælde kon-

trolgruppe 1, der sammenlignes med i det følgende.

P=0,682 for så vidt angår andel huse udsat og 0,725 for andel indbrud i grupperne.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Tabel 10

Indbrud begået i perioden 15.5.2019-1.9.2020 fordelt efter antal huse udsat for indbrud og efter det samlede antal indbrud i

forsøgs- og kontrolgrupper i Nordsjællands Politi.

Husstande

Antal

Forsøgsgruppe

Heraf: Tilmeldte sig aldrig forsøget

Tilmeldt forsøg uden at skilte med ordningen

Synlig skiltning med ordningen

Kontrolgruppe

184

197

Andel

4,6 %

5,6 %

3,7 %

4,9 %

Antal

199

209

Indbrud

Andel

5,0 %

6,2 %

3,8 %

5,2 %

Der er, som det fremgår af tabel 10, en smule færre, der har været udsat for indbrud i for-

søgsgruppen sammenlignet med kontrolgruppe 1, nemlig 4,6 pct. mod 4,9 pct. i kontrolgrup-

pen. Forskellen er ikke stor og langt fra statistisk signifikant.

Dermed kan der overordnet

set ikke ses en effekt af anvendelse af usynlig mærkning.

Det ses videre af tabellen, at de tre undergrupper af forsøgsgruppen i forskellig grad har været

udsat for indbrud, idet risikoen for indbrud er noget mindre for den del af deltagerne, der

både har tilmeldt sig forsøget og synligt skilter hermed. Sammenlignet med kontrolgruppen

er der en klar tendens til, at færre i den del af forsøgsgruppen, der har skiltet med usynlig

mærkning, har været udsat for indbrud. Forskellen med hensyn til såvel at blive udsat for

indbrud overhovedet som at blive udsat for flere indbrud er således på grænsen til at være

statistisk signifikant mindre for denne del af forsøgsgruppen end for kontrolgruppen.

Dette kan dog ikke tolkes således, at synlig skiltning med ordningen med usynlig mærkning

nok har en præventiv effekt. Ved vurderingen heraf skal alle i forsøgsgruppen indgå i analy-

sen efter princippet om

Intention-To-Treat.

Det skyldes, at erfaringen er, at de, der er særligt

aktive eller særligt motiverede for at deltage i en behandling eller et program, som udgangs-

punkt også er i mindre risiko end andre for at blive udsat for en forbrydelse eller – såfremt

det angår præventive forsøg med lovovertrædere – for at recidivere. De, der både har tilmeldt

sig forsøget og synligt skilter med ordningen, kan dermed ikke antages at være en tilfældig

del af hele forsøgsgruppen, men nogen, der måske i højere grad end de andre også gør andet

for at mindske deres risiko for indbrud. Omvendt betyder det ikke, at de, der ikke har tilmeldt

sig forsøget eller ikke har skiltet med ordningen, i alle tilfælde er mindre interesserede i at

P=0,495 for andel husstande udsat for indbrud og 0,606 for samtlige indbrud i perioden.

P=0,067

for andel husstande udsat for indbrud og 0,051 for samtlige indbrud i perioden.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

gøre noget for at mindske deres risiko for indbrud. Men som gruppe betragtet må de anses

for ikke at være et tilfældigt udsnit af forsøgsgruppen som helhed.

Ud fra ovennævnte betragtning har forsøget således ikke kunnet pege på en klar præventiv

effekt af usynlig mærkning. Resultatet bør dog ses i sammenhæng med, at kun en mindre del

– 29 pct. – af forsøgsgruppen reelt har skiltet med ordningen. Det bevirker i sig selv, at det

vil være meget vanskeligt at påvise en effekt for hele forsøgsgruppen.

der ville være en

signifikant mindre risiko for indbrud for den samlede forsøgsgruppe, såfremt mange flere

havde tilmeldt sig forsøget og synligt skiltet med ordningen, kan ikke fastslås med nogen

sikkerhed.

4.6

Kortvarig effekt?

Forsøget i Aarhus viste som nævnt, at effekten af usynlig mærkning tilsyneladende var kort-

varig, idet den beroede på en betydelig mindre udsathed for indbrud i forsøgsgruppen i alene

den første del af observationsperioden, men ikke den senere. Den fortsatte analyse af udvik-

lingen i indbrud i huse i Aarhus viser også tydeligt, jf. figur 3 ovenfor, at der har været tale

om en kortvarig effekt.

Ikke mindst set i lyset af nedlukningen i forbindelse med COVID-19 pandemien er det værd

også her at se nærmere på den tidsmæssige dimension ved indbrud.

For at opnå en signifikant præventiv effekt ville det – med den målte udsathed for indbrud i grupperne

– kræve, at 75 pct. af forsøgsgruppen tilmeldte sig ordningen og skiltede synligt, og de resterende 25

pct. af forsøgsgruppen skulle fordele sig ligeligt mellem borgere, der tilmeldte sig, men ikke skiltede syn-

ligt, og borgere, der ikke tilmeldte sig.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Figur 4.

Det samlede antal indbrudstyverier i forsøgs- og kontrolgruppen fordelt efter måned for indbruddet, 15. maj 2019-31. august

2020.

100

Figur 4 viser omfanget af indbrud før og efter nedlukningen i marts 2020. Når der ses bort

fra maj 2019, hvor forsøget startede, blev husene i forsøget i gennemsnit udsat for 51 indbrud

pr. måned frem til og med februar 2020, mens dette gennemsnitstal blev mere end halveret –

til 24 – de efterfølgende seks måneder. Det er dog næppe hele denne forskel, der beror på

nedlukningen, idet der alment bliver begået flere indbrudstyverier i 1. og 4. kvartal end i 2.

og 3. kvartal. Det kan nævnes, at anmeldelsestal fra Danmarks Statistik vedrørende hele lan-

det viser, at indbrud i beboelser er mindsket med 31 pct. i kvartal 2 og 3 fra 2019 til 2020 (se

også Mannov, Østergaard og Minke, 2020 samt Kruize og Kyvsgaard, 2021). Nedlukningen

i forbindelse med COVID-19 pandemien har givetvis bidraget hertil, hvilket antagelig først

og fremmest skyldes, at beboerne i langt højere grad konstant har opholdt sig i eget hjem .

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Figur 5.

Antal indbrudstyverier i henholdsvis forsøgsgruppe og kontrolgruppe 1 fordelt efter måned for indbruddet

Forsøgsgruppe

Kontrolgruppe 1

Figur 5 viser den tidsmæssige fordeling af indbrud i forsøgsgruppen og i kontrolgruppe 1.

Der er en tendens til, at kontrolgruppen i højere grad end forsøgsgruppen har været udsat for

indbrud frem til november 2019, hvorefter forskellen udjævnes noget. Fra juni til december

har kontrolgruppen i gennemsnit været udsat for 20 indbrud pr. måned mod 15 pr. måned i

forsøgsgruppen. I månederne derefter er tallet 11 for forsøgsgruppen og 9 for kontrolgruppen.

Er dette tegn på en kortvarig positiv effekt af forsøget? En test viser, at forskellen mellem

forsøgs- og kontrolgruppen i omfanget af indbrud frem til og med november 2019 er på græn-

sen til at være signifikant, mens dette ikke er tilfældet med hensyn til indbrud i den efterføl-

gende periode.

Det er også undersøgt, hvorvidt naboer til de huse, der skilter med usynlig mærkning, i højere

grad end andre har været udsatte for indbrud i observationsperioden. Der vil i så tilfælde være

tale om forskydning, der er betinget af, at indbrudstyve undgår huse med den synlige skiltning

og i stedet vælger nærmeste nabo. Denne undersøgelse tager udgangspunkt i de huse, der er

direkte naboer til husene med synlig skiltning; dvs. huse på såvel højre som venstre side af

huset med synlig skiltning. Da det langt fra altid er tilfældet, at huse med fortløbende lige og

ulige numre er placeret lige over for hinanden på en vej, ses der alene på nabohuse på samme

p=0,067 for, at forsøgsgruppen er mindre udsat for indbrud end eksperimentalgruppen i perioden maj

2019 til og med november 2019. p=0,201 for, at forsøgsgruppen er

mere

udsat for indbrud end kontrol-

gruppen i perioden december 2019 til og med august 2020.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

side af vejen og altså ikke på genboer. Ikke uventet påviser denne delundersøgelse ikke en

forskydningseffekt.

4.7

Spørgeskemaundersøgelsen

Som nævnt er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forsøgsdeltagerne for at

belyse, hvorvidt brevet om forsøget har betydet noget for deltagernes bekymring for at blive

udsat for indbrud, og om de generelt er blevet opmærksomme på a t undgå indbrud. Såfremt

der svares bekræftende på sidstnævnte, spørges der endvidere ind til, om den øgede opmærk-

somhed har betydet, at forsøgsdeltagerne har igangsat tiltag, der kan forebygge indbrud.

Der blev udsendt spørgeskema til de tre dele af forsøgsgruppen samt den ene kontrolgruppe:



Husstande, der havde tilmeldt sig forsøget og synligt skiltede med ordningen

Husstande, der havde tilmeldt sig forsøget, men som ikke skiltede med ordningen

Husstande, der ikke havde tilmeldt sig forsøget, selv om de havde fået tilbuddet

herom

Husstande, der alene havde modtaget brev om risikoen for indbrud

I tabel 11 er oplyst, hvor mange husstande der indgår i disse fire grupper samt svarprocenten

i de enkelte grupper. Som det ses, varierer sidstnævnte ganske betydeligt mellem de tre un-

dergrupper af den samlede forsøgsgruppe. Ikke uventet er det den del af forsøgsgruppen, der

både har tilmeldt sig forsøget og synligt skiltet med ordningen, der har den højeste svarpro-

cent: 66 pct. Det er den gruppe, der må antages gennemgående at være mest motiveret for at

forhindre indbrud. Svarprocenten er betydeligt lavere for den del af forsøgsgruppen, der nok

har tilmeldt sig forsøget, men ikke sat skiltene op på et synligt sted. Kun 31 pct. af dem har

svaret. Og for den tredje undergruppe af forsøgsgruppen, der ikke tilmeldte sig forsøget, er

svarprocenten endnu lavere, nemlig på 21 pct. De, der er mindre motiverede for at deltage i

forsøget, må også forventes at være mindre motiverede for at besvare et spørgeskema herom.

Den sammenlagte svarprocent for forsøgsgruppen er på 37 pct.

Af kontrolgruppe 2, der ikke er informeret om forsøget, men alene har modtaget et brev om

mulighederne for selv at gøre noget for at mindske risikoen for indbrud, jf. bilag 2, er der 46

pct., der har besvaret spørgeskemaet, hvilket må betragtes som en rimelig stor andel.

Der foreligger ikke oplysninger, der muliggør en bortfaldsanalyse. Antagelig er bortfaldet

ikke tilfældigt, men det er ikke muligt at vide, hvilken form for skævhed der er. Mest sand-

synligt er det, at de, der har været mest positivt stemt over for forsøget eller – i forhold til

kontrolgruppen – initiativet, og som i øvrigt generelt er optaget af at forebygge indbrud , er

overrepræsenterede. Svarprocenten for den del af forsøgsgruppen, der tilmeldte sig forsøget

Sammenlignet med naboer til huse i kontrolgruppen er udsatheden for indbrud hos naboer til huse,

der skilter med usynlig mærkning, stort set den samme (p=0,935).

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

og skiltede synligt, er dog så stor, at det må forventes, at undersøgelsen giver et rimeligt

præcist billede for denne gruppe.

Tabel 11

Antal deltagere og svarprocent i de fire deltagende grupper i spørgeskemaundersøgelsen.

Forsøgsgruppe

Tilmeldt,

synlig skiltning

Antal

Deltaget

Ikke deltaget

I alt

781

397

1.178

Pct.

66 %

34 %

100 %

Tilmeldt, ingen

synlig skiltning

Antal

337

737

1.074

Pct.

31 %

69 %

100 %

Tilmeldte sig ikke

Antal

368

1.380

1.748

Pct.

21 %

79 %

100 %

Kontrolgruppe

Modtog brev

om indbrud

Antal

1.836

2.164

4.000

Pct.

46 %

54 %

100 %

De dele af forsøgsgruppen, der tilmeldte sig forsøget, har fået tilsendt UV-væske til at mærke

deres genstande med. Der er derfor i undersøgelsen spurgt ind til, hvorvidt de reelt har mærket

ejendele i husstanden. Det svarer 75 pct. af dem, der tilmeldte sig forsøget og skiltede synligt,

bekræftende på. Samtidig er der, som tidligere nævnt, kun 18 pct. af denne gruppe, der har

registreret deres kode, hvilket indikerer, at det muligvis ikke har stået tilstrækkeligt klart for

deltagerne, at forudsætningen for, at politiet vil kunne finde ejeren til mærkede stjål ne varer

(og dermed også have lettere ved at retsforfølge en indbrudstyv), er, at mærkningskoden er

registreret i et register, politiet har adgang til, og som fortæller, hvem der ejer en stjål et,

mærket genstand.

Af husstandene i den del af forsøgsgruppen, der tilmeldte sig forsøget uden at skilte synligt,

er der 42 pct., der angiver, at de har mærket deres genstande, hvilket er en lidt overraskende

stor andel, idet gruppen ikke har sat mærker om ordningen op på synlige steder . Det er ikke

undersøgt, hvor stor en del af gruppen der har registreret deres kode, men antagelig er andelen

noget mindre end i den del af forsøgsgruppen, der skiltede synligt. Dette indikerer, at en stor

del af gruppen faktisk har været motiveret for deltagelse i forsøget, idet de har anvendt UV-

væsken, men at der muligvis har manglet tilstrækkelig klar information om betydningen af

også at skilte synligt med ordningen og at registrere sin kode.

Det er vigtigt at få oplysninger om, hvorvidt selve det at blive påmindet om en kriminal itets-

risiko gennem et forsøg som dette eller generelt gennem kriminalpræventive kampagner kan

øge bekymringen for at blive udsat for kriminalitet. Selvom intentionen er en anden, så kan

det ikke udelukkes, at sådanne kampagner og påmindelser kan gøre mere skade end gavn.

Der er derfor spurgt om, hvorvidt forsøgsgruppen, der har modtaget brev om forsøget, samt

kontrolgruppen, der alene er oplyst om mulige præventive tiltag i forhold til indbrud, er blevet

mere eller mindre bekymrede for at blive udsat for kriminalitet, efter brevet var modtaget.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Tabel 12

Svarfordeling i de fire grupper på spørgsmålet: Blev du mere eller mindre bekymret for at blive udsat for indbrud, efter du

modtog brevet (om forsøget)?

Forsøgsgruppe

Tilmeldt,

synlig skiltning

Antal

Mere bekymret

Hverken mere el-

ler mindre be-

kymret

Mindre bekymret

I alt

271

781

35 %

100 %

334

13 %

100 %

367

100 %

504

64 %

278

83 %

330

90 %

Pct.

0,8 %

Tilmeldt, ingen

synlig skiltning

Antal

Pct.

Tilmeldte sig ikke

Antal

Pct.

Kontrolgruppe

Modtog brev

om indbrud

Antal

Pct.

1.701

92 %

1.836

100 %

Anmærkning: Antallet af svar i denne tabel er ikke identisk med antallet af deltagere i spørgeskemaundersøgelsen i tabel 11,

idet nogle deltagere ikke har besvaret alle spørgsmål.

Tabel 12 viser, at størstedelen i alle fire grupper angiver, at de hverken er blevet mere eller

mindre bekymrede for at blive udsat for indbrud efter de modtog brev om forsøget eller – for

kontrolgruppen – brevet om, hvad man selv kan gøre for at forebygge indbrud. Andelen va-

rierer fra 64 pct. til 92 pct.

Tabel 12 viser endvidere, at der er en overordentlig lille andel – 0,8 pct. – af dem, der synligt

har skiltet med mærkning, der er blevet mere bekymret for at blive udsat for indbrud, efter

de modtog brevet om forsøget. Det er en meget større andel – 35 pct. – der angiver, at de

efterfølgende er blevet mindre bekymret.

Også for de to andre undergrupper af forsøgsgruppen er andelen, der bek ymrer sig mere for

indbrud som følge af det brev, de modtog om forsøget, noget mindre end andelen, der mener,

at brevet forårsagede mindre bekymring for indbrud. For dem, der tilmeldte sig forsøget uden

at skilte, drejer det sig om henholdsvis 4 og 13 pct., og for dem, der aldrig tilmeldte sig

forsøget, drejede det sig om 4 og 6 pct.

Endelig viser tabellen, at andelen af kontrolgruppen, der er blevet mere bekymret for at blive

udsat for indbrud, efter de modtog brev om præventive tiltag, er lidt større end andelen, der

er blevet mindre bekymret, idet det gælder henholdsvis 5 og 3 pct.

Der er videre i undersøgelsen spurgt om, hvorvidt man er blevet mere opmærksom på at

undgå at blive udsat for indbrud, efter man modtog brevet om forsøget eller – for kontrol-

gruppen – brevet om præventive tiltag, jf. tabel 13.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Tabel 13

Svarfordeling på spørgsmålet: Blev du generelt mere opmærksom på at undgå indbrud, efter du modtog brevet (om forsø-

get)? i de fire grupper.

Forsøgsgruppe

Tilmeldt,

synlig skiltning

Antal

Nej

I alt

434

344

778

Pct.

56 %

44 %

100 %

Tilmeldt, ingen

synlig skiltning

Antal

160

173

333

Pct.

48 %

52 %

100 %

Tilmeldte sig ikke

Antal

125

241

366

Pct.

34 %

66 %

100 %

Kontrolgruppe

Modtog brev

om indbrud

Antal

746

1.067

1.813

Pct.

41 %

59 %

100 %

Anmærkning: Antallet af svar i denne tabel er ikke identisk med antallet af deltagere i spørgeskemaundersøgelsen i tabel 11,

idet nogle deltagere ikke har besvaret alle spørgsmål.

Som det ses af tabellen, er der ganske store andele af de forskellige grupper, der angiver, at

de er blevet mere opmærksomme på risikoen for indbrud som følge af det brev, de har fået.

Selv om brevet ikke i alle tilfælde har fået forsøgsdeltagerne til at deltage i forsøget og skilte

med ordningen, ser det ud til, at henvendelsen på anden vis kan have påvirket en del af dem

og muligvis medført, at de har taget forhåndsregler, der har kunnet mindske risikoen for ind-

brud.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

I forlængelse af ovennævnte, er de, der svarer ’ja’ på spørgsmålet om, hvorvidt de er blevet

mere opmærksomme på risikoen for indbrud som følge af det brev, de har fået, blevet spurgt,

om de efterfølgende har taget initiativ til en række nærmere specificerede præventive tiltag,

jf. tabel 14.

Tabel 14

Betød din øgede opmærksomhed på risikoen for indbrud, at du efterfølgende tog initiativ til nogen af følgende tiltag for at

forebygge indbrud? Andel af samtlige, der har besvaret spørgsmålet om, hvorvidt de generelt blev mere opmærksomme på

at undgå indbrud, efter de modtog brevet.

Forsøgsgruppe

Tilmeldt,

synlig skiltning

Antal

Tilmeldte mig Nabo-

hjælp

Klippede/fjernede høj

hæk/stakit ved indgan-

gen til huset

Sørgede for, at huset så

beboet ud under en fe-

rie

Opsatte udendørs be-

lysning

Skjulte værdigenstande

Sikrede vinduer og vin-

dueskarme yderligere

Tænkte over, hvad der

blev offentliggjort på di-

gitale platforme som

Facebook om fx fe-

rie/hussalg?

Andet

Mindst én af ovenstå-

ende

128

434

15 %

56 %

159

14 %

48 %

122

33 %

209

733

12 %

40 %

128

16 %

186

10 %

152

250

130

20 %

32 %

17 %

14 %

26 %

16 %

13 %

10 %

200

334

204

11 %

18 %

11 %

312

40 %

111

33 %

19 %

476

26 %

157

Pct.

20 %

Tilmeldt,

ingen skiltning

Antal

Pct.

16 %

Tilmeldte sig ikke

Antal

Pct.

12 %

Kontrolgruppe

Modtog brev

om indbrud

Antal

243

Pct.

13 %

Som det fremgår af tabellen, er der i særlig grad relativt mange, der som følge af den større

opmærksomhed på risikoen for indbrud sørgede for, at huset så beboet ud, når familien var

borte derfra i længere tid. Også ret mange valgte at skjulte værdigenstande, hvilket – ret beset

– næppe forhindrer et indbrud, men i hvert fald kan reducere ofrets tab herved. Andelen, der

har klippet en høj hæk eller fjernet et stakit, er derimod ret ringe. En del har også svaret, at

de gjorde noget andet end de nævnte ting, hvilket der var mulighed for at beskrive nærmere

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

i et åben tekstfelt. I mange af disse besvarelser nævntes anskaffelse af andre typer sikring

som alarmsystemer, kameraer eller låse samt aftaler med naboer

At blive gjort opmærksom på risikoen for indbrud ser således ud til at kunne aktivere bor-

gerne til at gennemføre forskellige præventive tiltag, der kan være med til at mindske dere s

risiko for indbrud. På baggrund af undersøgelsens resultater i øvrigt ser det imidlertid ikke

ud til, at dette har medført en mindsket risiko for indbrud. Det skal i denne sammenhæng

bemærkes, at der ikke er kendskab til,

hvornår

husejerne har taget initiativet til de nævnte

forebyggende tiltag, og at det muligvis kan være sket efter observationsperioden, hvorfor en

mulig effekt heraf ikke vil fremgå af denne undersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen er så-

ledes gennemført i efteråret 2021 – altså et år efter observationsperiodens ophør. Det er også

muligt, at respondenterne ikke erindrer, om de havde foretaget sig disse ting inden eller efter

de modtog brevet. Ligeledes er det muligt, at respondenterne havde taget initiativ til de givne

tiltag, uanset om de modtog et brev eller ej.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Opsamling og konklusion

Undersøgelsens vigtigste konklusioner er,



at mærkning af genstande og registrering af den unikke mærkningskode ikke har

hjulpet politiet med at opklare indbrud

at alene en påmindelse og oplysning til husejere om mulige præventive tiltag til

forebyggelse af indbrud ikke har en betydning, der kan aflæses i en mindsket ind-

brudsrisiko



at forsøget i Nordsjælland ikke viser en klar forskel i risikoen for udsathed for

indbrud mellem forsøgs- og kontrolgruppen, men en – usikker – tendens til en kor-

terevarende effekt af synlig skiltning med usynlig mærkning.

I princippet må usynlig mærkning af værdigenstande anses for at være et godt værktøj i po-

litiets arbejde med at opklare forbrydelser, for det indebærer, at politiet enkelt kan se, at en

genstand er stjålet. Dermed undgår politiet de vanskeligheder, der er forbundet med at skulle

bevise, at det forholder sig på den måde. Det betyder endvidere, at det er enkelt for politiet

at finde ejeren til det stjålne, idet vedkommende kan søges i et register, hvor den unikke kode

på den stjålne genstand fører til ejerens identitet.

I virkeligheden, som den afspejler sig i forsøget her, har dette værktøj imidlertid ikke vist sig

særligt brugbart for politiet. For det første forudsætter ovenstående scenarie, at usynlig mærk-

ning er meget udbredt blandt boligejere. Det er imidlertid ikke tilfældet. Sammenlignet med

alarmer, tv-overvågning m.v. er det et sjældent anvendt middel i den kriminalpræventive ind-

brudsværktøjskasse. Det illustreres af, at kun syv ud af de 633 huse i områder særligt udsat

for indbrud, som ikke indgår i forsøget, jf. afsnit 9 ovenfor, tilsyneladende selv har taget

initiativ til at mærke deres genstande, idet de har skiltet med ordningen. Til sammenligning

skiltede 216 af disse 633 huse med tyverialarm. Forsøget i Nordsjælland illustrerer også som

det i Aarhus, at interessen for usynlig mærkning eller tiltroen hertil er ringe. S elv om alle

husejere i forsøgsgruppen tidligere har været udsat for indbrud, og selv om de fik tilbudt

gratis mærkningskit, var det alligevel kun 56 pct., som var interesserede. Og af denne gruppe

er det en ret lille del – 18 pct. i alt – der registrerer deres unikke kode i det register, politiet

kan anvende i tilfælde af, at politiet finder mærket tyvegods. Kombineret med at politiets

opklaringsprocent for indbrudstyverier er relativ lav, er der en yderst lille sandsynlighed for,

at politiet under opklaringsarbejdet ved et indbrud finder mærkede genstande, hvis ejer kan

fremsøges i registret. Som nævnt har 21 ud af de kun godt 400, der har registreret deres kode,

været udsat for indbrud i observationsperioden

Det skal tilføjes, at vi ikke ved, om mærkningsvæsken, der indeholder ejerens unikke kode,

er anvendt på genstande, der typisk er af interesse for en indbrudstyv. Vi ved heller ikke, om

mærkerne er placeret på en måde, som gør det relativt enkelt for politiet at finde og se dem,

eller om de er placeret på en måde, der kræver meget grundig søgen på de enkelte genstande.

Det skal også bemærkes, at den eksperimentelle situation på nogle punkter må antages at

afvige fra en ikke-eksperimental situation. De private borgere, der selv vælger at investere i

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

et mærkningskit, må forventes gennemgående at være meget mere motiverede end forsøgs-

personerne for at anvende grejet korrekt og til fulde. Det vil sige, at de må forventes at op-

sætte skilte om ordningen på synlige steder, mærke deres værdigenstande samt registrere

deres kode. Fortsat vil det dog være sådan, at så længe systemet ikke er særligt udbredt, vil

det – også set i lyset af den lave opklaringsprocent for indbrudstyveri – være af begrænset

værdi for politiets arbejde.

I den tidligere evaluering af forsøget i Aarhus blev det påpeget, at den påviste effekt antagelig

også beroede på, at forsøgsdeltagerne via det brev, de havde modtaget fra kommunen om

risikoen for indbrud, var blevet mere opmærksomme på selv at iværksætte præventive tiltag.

Denne antagelse skyldtes, at det ikke alene var den del af forsøgsgruppen, der synligt skiltede

med usynlig mærkning, men også de øvrige i forsøgsgruppen, som havde lavere risiko for

indbrud end kontrolgruppen. Dette var et uventet resultat, idet det på baggrund af almen e

erfaringer fra forsøg kunne forventes, at de, der ikke tilmeldte sig forsøg og/eller ikke skiltede

synligt med ordningen, ville være mere udsatte for indbrud alene fordi, de dermed overordnet

set må forventes at være mindre fokuserede på at forebygge indbrud.

Det er dette, der er grunden til, at forsøget i Nordsjælland omfatter en ekstra kontrolgruppe

– kontrolgruppe 2. Denne gruppe har modtaget et brev om, hvad man kan gøre for at mindske

sin risiko for indbrud, hvilket netop er sket med henblik på at undersøge, om alene en øget

opmærksomhed på risikoen for indbrud påvirker adfærden ved at fremme præventive initia-

tiver, hvilket var en hypotese på baggrund af resultaterne fra forsøget i Aarhus.

Denne evaluering kan imidlertid ikke bekræfte antagelsen om, at alene

oplysninger

om præ-

ventive tiltag – brevet – fører til aktiviteter, der kan have en præventiv effekt. Omfanget af

indbrud i kontrolgruppe 2 er således ikke mindre end omfanget af indbrud i kontrolgruppe 1,

og der er end ikke tendenser hertil.

Set i bakspejlet og på baggrund af resultater fra andre studier er det nok også optimistisk at

forvente, at brevet kunne få en målbar effekt. Der er ganske vist studier, der viser, at kam-

pagner kan være med til at ændre adfærden. Det gælder først og fremme st kampagner ved-

rørende rygning, som synes at pege på en præventiv effekt (Se f.eks. Vallone et al. 2018;

Duke et al. 2020). Der er dog to forhold, der bør tages i betragtning. For det første er der i

disse tilfælde tale om ganske massive kampagner og ikke blot et enkelt brev uden opfølgning.

For det andet henvender tobakskampagnerne sig typisk til unge og yngre, der kan være mere

påvirkelige end ældre.

På det kriminologiske område synes der ikke at findes erfaringer med tiltag, der helt svarer

til det, forsøget her omfatter. De initiativer, der er evalueret, angår gerne mere omfattede

offentlige kampagner med flere elementer og sigter mod alvorligere former for kriminalitet,

såsom seksualforbrydelser mod børn (se f.eks. Rheingold et al. 2007), eller de sigter mod

potentielle lovovertrædere og ikke potentielle ofre (Se f.eks. Bowers & Johnson 2005; Flexon

& Guerette 2009).

I en litteraturgennemgang foretaget for Det Kriminalpræventive Råd konkluderes det, at kam-

pagner ikke kan stå alene, og at ”kampagner kan bruges effektivt til at nå ud til forskellige

målgrupper og med forskellige budskaber. Det gælder særligt i forhold til at påvirke viden

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

og holdning, og dermed potentielt set også adfærd på længere sigt” (Det Kriminalpræventive

Råd 2015). Det synes således langt fra givet, at forebyggende kampagner influerer på adfær-

den, hvilket er forudsætningen for at opnå en effekt af brevet, der blev sendt til kontrolgruppe

Med hensyn til den påviste kortvarige effekt af forsøget i Aarhus blev denne allerede påpeget

i den første rapport, dog primært som en usikker tendens. Den fortsatte evaluering har imid-

lertid understreget, at den påviste effekt reelt har været kortvarig. Der har således ikke kunnet

observeres en effekt for den samlede forsøgsgruppe af skiltning med usynlig mærkning i

Aarhus i en periode på godt 1�½ år efter den første forsøgsperiode. I den periode er risikoen

for at blive udsat for indbrud fuldstændig den samme i hele forsøgs- og kontrolgruppen, men

fortsat lavere i den del af forsøgsgruppen, som tilmeldte sig forsøget og skiltede med ordnin-

gen.

Forsøget i Nordsjælland viser, at risikoen for indbrud er noget – på grænsen til statistisk

signifikant – mindre for den del af deltagerne, der både har tilmeldt sig forsøget og synligt

skilter hermed, end den er for kontrolgruppen, men forsøget har ikke kunnet pege på en præ-

ventiv effekt af usynlig mærkning for hele forsøgsgruppen sammenlignet med kontrolgrup-

pen. Det kan som nævnt ikke udelukkes, at det ville have været muligt at påvise en effekt for

den samlede forsøgsgruppe, såfremt en større andel af deltagerne i forsøget synligt havde

skiltet med ordningen.

Videre analyser peger på, at der muligvis kan være en kortvarig effekt af forsøget i Nordsjæl-

land, men denne er ganske usikker.

Begge forsøg tyder således på en mindre risiko for udsathed for indbrud blandt de deltagere,

der har tilmeldt sig forsøget og skiltet hermed, hvilket som nævnt ikke kan udelukkes at bero

på, at denne del af forsøgsgruppen næppe er repræsentativ for hele forsøgsgruppen, men an-

tagelig i særlig grad omfatter nogen, der i øvrigt er påpasselige med hensyn til at forebygge

indbrud.

Men hvorfor er det alene forsøget i Århus, der – i første omgang – viste en effekt for den

samlede forsøgsgruppe, mens tilsvarende ikke er fundet i forsøget i Nordsjælland?

En oplagt mulig forklaring er COVID-19 pandemien og den deraf følgende nedlukning. Som

vist, jf. figur 4, så er antallet af indbrud faldet ganske markant. Det er givet, at færre indbrud

kan have haft en betydning for resultaterne, idet færre observationer – indbrud – betyder, at

forskellen mellem de sammenlignede grupper skal være større, for at der kan påvises en sig-

nifikant effekt. På den anden side er forsøget i Nordsjælland mere omfattende end det i Aar-

hus, idet det omfatter sammenlagt 8.000 huse i forsøgs- og kontrolgruppen mod sammenlagt

6.603 huse i Aarhus.

På baggrund af ikke mindst resultatet vedrørende den del af forsø get, der angår den præven-

tive effekt af at oplyse borgerne – sende dem et brev – om gode præventive tiltag, forekom-

mer det imidlertid mere sandsynligt, at resultaterne fra forsøget i Aarhus må betragtes som

usikre og tilfældige. At den del af forsøgsgruppen, der ikke havde tilmeldt sig forsøget i

Aarhus, havde lavere indbrudsfrekvens end kontrolgruppen, kan således ikke forklares med,

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

at en øget opmærksomhed på risiko for indbrud havde medført præventive tiltag, og resultatet

forekommer derfor uforklarligt eller som et tilfælde. Den påviste effekt af usynlig mærkning

for hele forsøgsgruppen i forsøget i Aarhus opnås alene på baggrund af det ovennævnte tvivl-

somme resultatet – at der også var mindre risiko for indbrud i de huse, der ikke havde tilmeldt

sig forsøget.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Litteratur

Bowers, K.J. & Johnson, S.D. (2005): The role of publicity in crime prevention: Findings from the Re-

ducing Burglary Initiative. London: Home Office.

Det kriminalpræventive Råd (2015): Kriminalitetsforebyggelse og kampagner. København.

Duke, Jennifer C. et al. (2020): Impact of The Real Cost Media Campaign on Youth Smoking Initiation,

American Journal of Preventive Medicine,

57:

645-651.

Flexon, Jamie L. & Guerette, Rob. T. (2009): Journal of Criminal Justice,

37:

606-616.

Friis, Camilla Bank, Skov-Petersen, Hans & Liebst, Lasse Suonperä (2019): Indbrud i Danmark. Geo-

grafiske og tidslige mønstre. København: Det Kriminalpræventive Råd.

Hamilton-Smith, Niall & Kent, Andrew (2002): ”The Prevention of Domestic Burglary”. In Tilley, N. (Ed.):

Handbook of Crime Prevention and Community Safety. Willan Publishing: Cullompton, 2005, pp. 417-

457

Knutsson, Johannes (1984): Operation Identification: A Way to Prevent Burglaries? Stockholm: The Na-

tional Council for Crime Prevention.

Kruize, Peter & Sorensen, David W.M. (2017): Det danske indbrudsniveau set fra et internationalt per-

spektiv. København: Det Kriminalpræventive Råd, 2017

Kruize, Peter og Britta Kyvsgaard (2021): Effekter af COVID-19 pandemien på indbrud i privat bebo-

else. København: Bo Trygt

Kyvsgaard, Britta (2018): Forebyggelse af indbrud. Forsøg med usynlig mærkning i Aarhus Kommune.

Justitsministeriets Forskningskontor.

Kyvsgaard, Britta & Sorensen, David W.M. (2020): Does stickers indicating the use of forensic prope rty

marking prevent burglary? Results from a randomized controlled trial. Journal of Experimental Criminol-

ogy.

Laycock, Gloria (1985): Property marking: A deterrent to domestic burglary? London: Home Office

Crime Prevention Unit.

Lindström, Peter & Olsson, Elina M. (2016): Färre villainbrott med märk-DNA? – En utvärdering av en

försöksverksamhet. Malmö: Hälsa och samhälle, Malmö högskola.

Mannov, Jonas, Østergaard, Christian & Minke, Linda Kjær (2020): Kriminalitetsudviklingen I Danmark

under covid-19 pandemien. København: Det Kriminalpræventive Råd

Morgan, Anthony, Boxall, Hayley, Lindeman, Kym & Anderson, Jessica (2011): Effective Crime Preven-

tion Interventions for Implementation by Local Government. AIC Reports, Research and public policy

series

120,

Australian Government, Australian Institute of Criminology.

Raphael, Iain (2015): Cooling hot property? An assessment of the impact of traceable liquid property

marking in five London Boroughs. Institute of Criminal Justice Studies, University of Portsmouth.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Rheingold, Alyssa A., Campbell, Carole, Self-Brown, Shannon, De Arellano, Michael, Resnick, Heidi &

Kilpatrick, Dean (2007): Prevention of Child Sexual Abuse: Evaluation of a Community Media Cam-

paign. Child Maltreatment,

12:

352-363.

Scherg, Rune H., Munkøe, Malthe & Hansen, Mogens (2016): Usynlig mærkningsspray. Evaluering af

usynlig mærkningsspray til forebyggelse af røveri i detailhandlen. Rigspolitiet.

http://www.mynews-

desk.com/dk/rigspolitiet/documents/evalueringsrapport-usynlig-maerkning-57620

Sherman, Lawrence W., Farrington, David P., Welsh, Brandon C. & MacKenzie, Doris L. (Eds.) (2002):

Evidence-Based Crime Prevention. London/ New York: Routledge.

Sherman, Lawrence W., Strang, Heather, Mueller-Johnson, Katrin, Weinborn, Cristobal, Valdebenito,

Sarah, McFadzien, Kent & Strang, Lucy (2017): Mobilizing Civil Society against Residential Burglary:

The Evidence. Cambridge Centre for Evidence-Based Policing.

Tilley, Nick, & Webb, Janice (1994): Burglary reduction: Findings from safer cities schemes. Crime pre-

vention unit series, paper 51. London: Home Office.

Tilley, Nick, Thompson, Rebecca, Farrell, Graham, Grove, Louise & Tseloni, Andromachi (2015): Does

burglar alarm increase burglary risk? A counter-intuitive finding and a possible explanation. Crime Pre-

vention and Community Safety,

17:

1-19.

Tryg (2017a): Forsøg med dna-mærkning i Sønderborg 2014-2016 – Afsluttende rapport.

Tryg (2017): CSR & Forebyggelse, Tryg.

TrygFonden (2017): Hvad virker. Viden om indbrud og indbrudsforebyggelse i private hjem i Danmark.

København: Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden.

Tseloni, Andromachi, Farrell, Graham, Thompson, Rebecca, Evans, Emily & Tilley, Nick (2017): Do-

mestic Burglary Drop and the Security Hypothesis. Crime Science,

Vallone, Donna et al. (2018): Evidence of the Impact of the truth Finishit Campaign. Nicotine & Tobacco

Research,

20:

543-551.

Weisel, D.L.: Burglary of Single-Family Houses. Problem-Oriented Guides for Police Series Guide 18.

U.S Department of Justice.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

7.1

Bilag

Bilag 1: Første brev til forsøgsgruppen

NORDSJÆLLANDS

Politidirektøren

Station NORD

Prøvestensvej 1

3000 Helsingør

Kære borger i Nordsjællands politikreds,

I de seneste år er omfanget af indbrud mindsket betydeligt i vor politikreds. Sta-

dig er der dog alt for mange, der udsættes for, at nogen bryder ind i deres hus. I

samarbejde med Justitsministeriets Forskningskontor har vi derfor igangsat et

forsøg, der skal vise, om man på en enkel måde kan nedbringe risikoen for ind-

brud.

Din husstand er blandt 4.000 huse i Nordsjælland, som er blevet udtaget til at

deltage i forsøget. TrygFonden har bevilget midler til forsøget, som indebærer,

at husstande kan få et gratis kit til usynlig genstandsmærkning til en værdi af

750 kr.

Flere forsøg i udlandet tyder på, at man ved at skilte med, at man bruger usynlig

mærkning af værdigenstande, kan skræmme indbrudstyve. Vi vil gerne under-

søge, om vi kan få den samme effekt i Nordsjællands Politi.

Forsøget går ud på, at du sætter det store skilt, du modtager, op på et meget

synligt sted ved din bolig, fx postkassen eller indgangsdøren, og at du sætter de

mindre skilte op ved vinduer, kælderdør mv. Og så skal du påføre dine værdi-

genstande en ganske lille prik med syntetisk DNA-væske indeholdende en helt

unik kode. Koden registreres i en database med dine kontakt-oplysninger. Vi i

politiet har adgang til databasen og kan kontakte dig, hvis dine ejendele skulle

blive stjålet og fundet igen. Baseret på de udenlandske undersøgelser tror vi, at

indbrudstyve vil undlade at bryde ind i huse, der tydeligt signalerer, at her er

ejendelene mærkede, for tyven kan få sværere ved at sælge dine ting videre.

For at deltage skal du blot tilmelde dig ordningen, opsætte skilte på post-

kasse, indgangsdøre og vinduer o mærke dine værdigenstande. For at det

kan få en betydelig effekt, er det meget vigtigt, at skiltene sættes op.

Bestil

For at modtage et kit til usynlig mærkning skal du gå ind på linket nedenfor og

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

indtaste dine kontaktoplysninger. Så bliver det sendt inden for få dage.

https://smartwaterdanmark.com/Forsog2019

(Hvis du ikke kan åbne linket, så kopier det og sæt det ind i din browser).

Når du har modtaget mærkningskittet, skal du registrere dit unikke SmartWater

ID-nummer. Se beskrivelsen i den informationsfolder, der følger med kittet.

Kontaktoplysninger

Såfremt der ønskes hjælp til bestillingen, kan der rettes henvendelse til

SmartWaters kundeservice:

[email protected]

eller telefon 70 22 07

23.

Såfremt der er spørgsmål til projektet, kan du kontakte Justitsministeriets Forsk-

ningskontor:

[email protected]

eller telefon 50 96 74 67.

Information om projektet

Projektet løber over 12 måneder, hvorefter det undersøges, om antallet af ind-

brud hos de husstande, som har brugt usynlig mærkning, er faldet i forhold til

en kontrolgruppe. Mærkningen vil dog være aktiv længe efter, nemlig i mindst

5 år.

Ca. 3 måneder efter forsøget er afsluttet, vil der blive udgivet en rapport med

resultaterne.

SmartWater oplyser Justitsministeriets Forskningskontor om de husstande, der

har tilmeldt sig forsøget, og i løbet af forsøgsperioden kortlægger forsknings-

kontoret, om husstandene skilter med ordningen. En ung mand kommer forbi de

relevante adresser og tjekker, om skiltningen kan ses fra gaden eller ved indgan-

gen. Han skal ikke ind i huset, og oplysningen skal alene indgå som baggrund

for undersøgelsen af den kriminalpræventive effekt.

Umiddelbart efter forsøgsperioden vil der blive fremsendt et spørgeskema til

deltagerne om deres oplevelse af tryghed under forsøget. Det er naturligvis fri-

villigt at deltage.

Med venlig hilsen

Jens-Christian Bülow

Politidirektør

Se yderligere om databeskyttelse i den vedhæftede fil.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

7.2

Bilag 2: Brev til kontrolgruppe 2

NORDSJÆLLANDS

Politidirektøren

Station NORD

Prøvestensvej 1

3000 Helsingør

Kære borger i Nordsjællands politikreds

I de seneste år er omfanget af indbrud mindsket betydeligt i vor politikreds. Stadig er

der dog alt for mange borgere, der udsættes for, at nogen bryder ind i deres hus.

Politiet er meget engageret i at nedbringe risikoen for indbrud, men vi ved, at også den

enkelte selv kan gøre meget for at forebygge indbrud. Derfor får du dette brev med

oplysninger om forskellige initiativer, du kan overveje for at mindske din risiko for

indbrud.

Det vigtigste er selvfølgelig altid at sørge for, at døre og vinduer er forsvarligt lukket

eller låst.

Indbrudstyven går gerne efter huse, hvor der er tegn på, at beboerne er borte. Så skal

du på ferie, kan det være en god idé at få aflyst aviser mv., så postkassen ikke er alt for

overfyldt. Du kan måske også få dine naboer til at lægge affald i din affaldsspand eller

parkere ved din indkørsel.

Nabohjælp er i det hele taget værdifuldt som forebyggelse. Det er også en god idé at

hjælpe hinanden med at holde øje med ubudne gæster.

Indbrudstyve vil gerne arbejde ugenert. Måske er din indgangsdør skjult af en høj hæk,

som tyven kan gemme sig bag.

På de sociale medier beretter vi ofte om vore gøremål, men det er måske værd at over-

veje ikke at skilte med kommende rejser.

Der er mange flere gode råd at hente hos

Bo trygt!

Nabohjælp,

se deres hjemmesi-

der:

https://botrygt.dk/

https://nabohjælp.dk/

Med venlig hilsen

Jens-Christian Bülow

Politidirektør

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

7.3

Bilag 3: Rykkerbrev til forsøgsgruppe

NORDSJÆLLANDS

Politidirektøren

Station NORD

Prøvestensvej 1

3000 Helsingør

Kære borger i Nordsjællands politikreds

For nogle uger siden sendte jeg dig via e-boks et tilbud om at deltage i et forsøg om forebyggelse af

indbrud. Jeg tillader mig at følge op med dette brev, da du muligvis ikke har set brevet i e-boksen,

og da det vil være godt at få så mange deltagere som muligt med i forsøget. Jeg skal beklage, hvis

dette brev måtte krydse din tilmelding til forsøget.

I de seneste år er omfanget af indbrud mindsket betydeligt i vor politikreds. Stadig er der dog alt for

mange, der udsættes for, at nogen bryder ind i deres hus. I samarbejde med Justitsministeriets Forsk-

ningskontor har vi derfor igangsat et forsøg, der skal vise, om man på en enkel måde kan nedbringe

risikoen for indbrud.

Din husstand er blandt 4.000 huse i Nordsjælland, som er blevet udtaget til at deltage i forsøget.

TrygFonden har bevilget midler til forsøget, som indebærer, at husstande kan få et gratis kit til

usynlig genstandsmærkning til en værdi af 750 kr.

Flere forsøg i udlandet tyder på, at man ved at skilte med, at man bruger usynlig mærkning af vær-

digenstande, kan skræmme indbrudstyve. Vi vil gerne undersøge, om vi kan få den samme effekt i

Nordsjællands Politi.

Forsøget går ud på, at du sætter det store skilt, du modtager, op på et meget synligt sted ved din

bolig, fx postkassen eller indgangsdøren, og at du sætter de mindre skilte op ved vinduer, kælderdør

mv. Og så skal du påføre dine værdigenstande en ganske lille prik med syntetisk væske indehol-

dende en helt unik kode. Koden registreres i en database med dine kontaktoplysninger. Vi i politiet

har adgang til databasen og kan kontakte dig, hvis dine ejendele skulle blive stjålet og fundet igen.

Baseret på de udenlandske undersøgelser tror vi, at indbrudstyve vil undlade at bryde ind i huse, der

tydeligt signalerer, at her er ejendelene mærkede, for tyven kan få sværere ved at sælge dine ting

videre.

For at deltage skal du blot tilmelde dig ordningen, opsætte skilte på postkasse, indgangsdøre og vin-

duer og mærke dine værdigenstande. For at det kan få en betydelig effekt, er det meget vigtigt, at

skiltene sættes op.

Bestil

For at modtage et kit til usynlig mærkning skal du gå ind på dette link og indtaste dine kontaktop-

lysninger:

https://smartwaterdanmark.com/Forsog2019

Anvend venligst Goggle Crome, Fire Fox eller Saphire som søgemaskine/webbrowser.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Få dage efter, du er blevet tilmeldt, modtager du mærkningskittet.

Når du har modtaget kittet, skal du registrere dit unikke SmartWater ID-nummer. Det er via det,

politiet vil være i stand til at finde ejeren til tyvekoster, der er mærkede. Se hvordan du gør det i den

informationsfolder, der følger med kittet.

Kontaktoplysninger

Såfremt der ønskes hjælp til bestillingen, kan der rettes henvendelse til SmartWaters kundeservice:

[email protected]

eller telefon 70 22 07 23.

Såfremt der er spørgsmål til projektet, kan du kontakte Justitsministeriets Forskningskontor:

For-

[email protected]

eller telefon 50 96 74 67.

Information om projektet

Projektet løber over 12 måneder, hvorefter det undersøges, om antallet af indbrud hos de husstande,

som har brugt usynlig mærkning, er faldet i forhold til en kontrolgruppe. Mærkningen vil dog være

aktiv længe efter, nemlig i mindst 5 år.

Ca. 3 måneder efter forsøget er afsluttet, vil der blive udgivet en rapport med resultaterne.

SmartWater oplyser Justitsministeriets Forskningskontor om de husstande, der har tilmeldt sig for-

søget, og i løbet af forsøgsperioden kortlægger forskningskontoret, om husstandene skilter med ord-

ningen. En ung mand kommer forbi de relevante adresser og tjekker, om skiltningen kan ses fra

gaden eller ved indgangen. Han skal ikke ind i huset, og oplysningen skal alene indgå som baggrund

for undersøgelsen af den kriminalpræventive effekt.

Umiddelbart efter forsøgsperioden vil der blive fremsendt et spørgeskema til deltagerne om deres

oplevelse af tryghed under forsøget. Det er naturligvis frivilligt at deltage.

Med venlig hilsen

Jens-Christian Bülow

Politidirektør

Vedlagt er oplysninger om databeskyttelse.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

7.4

Bilag 4: Påmindelse om skiltning og registrering til forsøgsper-

soner

Kære borger i Nordsjællands politikreds,

I maj måned 2019 modtog du et brev fra politidirektøren i Nordsjællands Politi vedrørende delta-

gelse i et forsøg med at forebygge indbrud ved hjælp af skiltning med usynlig mærkning. Du er

en af de heldigvis mange borgere, der har vist interesse for forsøget ved at tilmelde sig forsøgs-

ordningen. Tusind tak for det.

Du modtager dette brev, fordi det har vist sig, at en del af dem, der har tilmeldt sig forsøget,

øjensynligt ikke har fået sat de skilte, der følger med mærkningskittet, op på et synligt sted ved

boligen. For at indsatsen kan få en effekt, er det meget vigtigt, at skiltene sættes op, så en poten-

tiel indbrudstyv umiddelbart kan se dem og forhåbentlig blive afskrækket.

Med denne påmindelse håber vi derfor, at alle deltagere vil sætte skiltene op et synligt sted, fx

postkasse og indgangsdør.

Vi vil samtidig minde om, at forsøgsdeltagere får registreret det unikke nummer, mærkningskit-

tet har, i den database, som politiet har adgang til. Databasen vil kunne hjælpe politiet med at op-

klare indbrudstyverier og dermed være med til at sikre, at indbrudstyven bliver retsforfulgt. An-

vend adressen

www.smartwater.com/registration

og følg instrukserne for at registrere din unikke

kode. (Bemærk at hjemmesiden af sikkerhedsgrunde ikke er tilgængelig via Internet Explorer.

Du kan i stedet anvende alternative browsere som Mozilla Firefox, Google Chrome eller Safari).

Såfremt du allerede har sat skilte op og registreret din kode i databasen, beder vi dig bortse fra

dette brev.

Såfremt du har spørgsmål til dette, kan du kontakte Justitsministeriets Forskningskontor:

For-

[email protected]

eller telefon 50 96 74 67.

Med venlig hilsen

Britta Kyvsgaard

Seniorkonsulent

Justitsministeriets Forskningskontor

Se yderligere om databeskyttelse i den vedhæftede fil.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

7.5

Bilag 5: Påmindelse om registrering til den del af forsøgsgrup-

pen, der skiltede med ordningen

Kære borger i Nordsjællands politikreds,

I maj måned 2019 modtog du et brev fra politidirektøren i Nordsjællands Politi vedrørende

deltagelse i et forsøg med at forebygge indbrud ved hjælp af skiltning med usynlig mærkning.

Du er en af de heldigvis mange borgere, der har vist interesse for forsøget ved at tilmelde sig

forsøgsordningen. Tusind tak for det.

Du modtager dette brev, fordi det har vist sig, at en del af dem, der har tilmeldt sig forsøget,

øjensynligt ikke har fået sat de skilte, der følger med mærkningskittet, op på et synligt sted

ved boligen. For at indsatsen kan få en effekt, er det meget vigtigt, at skiltene sættes op, så en

potentiel indbrudstyv umiddelbart kan se dem og forhåbentlig blive afskrækket.

Med denne påmindelse håber vi derfor, at alle deltagere vil sætte skiltene op et synligt sted, fx

postkasse og indgangsdør.

Vi vil samtidig minde om, at forsøgsdeltagere får registreret det unikke nummer, mærknings-

kittet har, i den database, som politiet har adgang til. Databasen vil kunne hjælpe politiet med

at opklare indbrudstyverier og dermed være med til at sikre, at indbrudstyven bliver retsfor-

fulgt. Anvend adressen

www.smartwater.com/registration

og følg instrukserne for at regi-

strere din unikke kode. (Bemærk at hjemmesiden af sikkerhedsgrunde ikke er tilgængelig via

Internet Explorer. Du kan i stedet anvende alternative browsere som Mozilla Firefox, Google

Chrome eller Safari).

Såfremt du allerede har sat skilte op og registreret din kode i databasen, beder vi dig bortse fra

dette brev.

Såfremt du har spørgsmål til dette, kan du kontakte Justitsministeriets Forskningskontor:

For-

[email protected]

eller telefon 50 96 74 67.

Med venlig hilsen

Britta Kyvsgaard

Seniorkonsulent

Justitsministeriets Forskningskontor

Se yderligere om databeskyttelse i den vedhæftede fil.

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

7.6

Bilag 6: Indbrud i huse 2014-2017 fordelt efter kommune og poli-

tikreds

Bilagstabel 15

Antal indbrud i villaer som andel af antallet af parcelhuse/stuehuse, række-, kæde og dobbelthuse fordelt efter år samt det

samlede antal indbrud i villaer fra 2014-2017, fordelt efter kommune og politikreds.

Antal indbrud

2014

København

Frederiksberg

Dragør

Tårnby

Københavns Politi

Albertslund

Ballerup

Brøndby

Gladsaxe

Glostrup

Herlev

Hvidovre

Høje-Taastrup

Ishøj

Rødovre

Vallensbæk

Københavns Vestegns Politi

Gentofte

Lyngby-Taarbæk

Allerød

Egedal

Fredensborg

Frederikssund

Furesø

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

4,1%

5,4%

1,5%

2,7%

3,5%

2,8%

3,6%

3,3%

2,9%

2,4%

2,7%

3,1%

2,3%

2,1%

2,9%

5,0%

3,0%

5,2%

2,4%

2,5%

3,1%

2,2%

3,8%

2,4%

2,1%

3,0%

2015

3,8%

4,6%

2,6%

2,5%

3,4%

1,9%

2,8%

3,0%

2,1%

3,2%

2,9%

3,2%

2,5%

2,4%

3,1%

3,5%

2,7%

3,9%

3,3%

3,2%

2,0%

2,7%

1,4%

3,0%

2,0%

1,3%

4,3%

2016

5,0%

3,1%

2,2%

2,6%

4,1%

1,1%

4,0%

4,3%

2,3%

3,2%

2,4%

3,8%

2,5%

2,2%

3,4%

2,7%

2,9%

6,3%

3,3%

3,5%

2,5%

3,0%

1,6%

4,3%

2,1%

0,9%

3,6%

2017

3,4%

4,4%

2,3%

1,8%

2,9%

1,1%

3,0%

3,6%

2,1%

3,1%

1,8%

2,9%

1,4%

2,1%

2,7%

3,0%

2,3%

6,7%

3,2%

3,0%

2,1%

1,7%

1,2%

2,9%

2,0%

1,6%

3,5%

I alt

4,1%

4,3%

2,2%

2,4%

3,5%

1,7%

3,4%

3,6%

2,3%

3,0%

2,4%

3,2%

2,2%

3,0%

3,6%

2,7%

5,5%

3,1%

3,0%

2,3%

2,6%

1,6%

3,5%

2,1%

1,5%

3,6%

2014-2017

3.756

279

396

833

5.264

506

1.331

828

1.238

501

693

1.307

991

343

950

527

9.215

2.857

1.378

980

1.378

1.363

935

1.632

1.196

621

2.217

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Hillerød

Hørsholm

Rudersdal

Nordsjællands Politi

Bornholms Politi

Greve

Køge

Lejre

Roskilde

Solrød

Holbæk

Kalundborg

Odsherred

Ringsted

Stevns

Midt- og Vestsjællands Politi

Næstved

Slagelse

Sorø

Lolland

Guldborgsund

Faxe

Vordingborg

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi

Assens

Faaborg-Midtfyn

Kerteminde

Langeland

Middelfart

Nordfyns

Nyborg

Odense

Svendborg

Ærø

Fyns Politi

Esbjerg

Fanø

2,8%

2,4%

3,1%

2,9%

0,1%

2,6%

2,9%

2,1%

1,7%

2,4%

1,9%

1,5%

1,1%

3,0%

1,1%

2,0%

1,7%

1,4%

2,3%

1,0%

1,1%

2,1%

1,4%

1,5%

1,3%

2,5%

0,3%

1,9%

1,3%

1,5%

2,0%

1,1%

0,2%

1,6%

1,8%

0,2%

3,4%

3,9%

4,0%

2,9%

0,1%

1,9%

1,8%

1,4%

1,5%

2,0%

1,3%

1,0%

0,6%

2,5%

0,9%

1,4%

1,3%

1,2%

1,7%

0,8%

1,5%

1,0%

1,1%

1,2%

1,7%

0,3%

1,3%

1,7%

2,2%

0,7%

0,0%

1,4%

1,3%

0,1%

2,7%

4,4%

4,9%

3,3%

0,1%

2,5%

2,2%

1,5%

1,7%

1,8%

1,6%

1,0%

0,8%

2,3%

1,0%

1,6%

1,0%

1,5%

1,4%

1,0%

0,8%

1,4%

0,9%

1,1%

1,2%

0,7%

1,3%

0,3%

1,2%

1,3%

1,0%

2,0%

0,5%

0,0%

1,2%

1,7%

0,4%

1,9%

3,3%

4,2%

2,9%

0,0%

1,8%

1,7%

1,4%

1,8%

1,5%

1,1%

1,5%

1,7%

0,8%

1,5%

1,2%

1,4%

1,9%

1,2%

1,4%

1,3%

0,9%

1,3%

0,9%

1,4%

0,6%

1,3%

1,0%

1,6%

1,0%

0,1%

1,2%

1,3%

0,0%

2,7%

3,5%

4,1%

3,0%

0,1%

2,2%

2,1%

1,6%

2,0%

1,6%

1,1%

1,0%

2,4%

0,9%

1,6%

1,3%

1,4%

1,8%

1,0%

1,6%

1,0%

1,3%

1,2%

1,0%

1,7%

0,4%

1,4%

1,2%

1,3%

2,0%

0,8%

0,1%

1,4%

1,5%

0,2%

1.418

1.002

2.422

19.399

1.347

1.522

640

1.439

549

1.425

857

522

914

330

9.545

1.477

1.270

834

820

1.029

887

744

7.061

835

888

668

114

852

609

612

4.162

714

9.470

2.192

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Haderslev

Sønderborg

Tønder

Varde

Vejen

Aabenraa

Syd- og Sønderjyllands Politi

Billund

Vejle

Kolding

Fredericia

Hedensted

Horsens

Skanderborg

Sydøstjyllands Politi

Favrskov

Norddjurs

Odder

Randers

Samsø

Aarhus

Syddjurs

Østjyllands Politi

Silkeborg

Herning

Holstebro

Ikast-Brande

Lemvig

Ringkøbing-Skjern

Skive

Struer

Viborg

Morsø

Thisted

Midt- og Vestjyllands Politi

Brønderslev

Frederikshavn

2,5%

2,4%

1,0%

1,1%

1,9%

1,7%

1,5%

1,6%

1,8%

1,7%

1,2%

1,3%

1,5%

1,8%

1,3%

1,2%

1,8%

0,1%

2,9%

2,2%

1,3%

1,0%

0,9%

1,1%

0,5%

0,9%

0,5%

1,2%

0,6%

0,4%

0,9%

1,2%

0,4%

1,8%

1,5%

0,8%

0,9%

1,4%

1,2%

1,3%

1,5%

2,3%

1,8%

1,2%

1,5%

1,8%

1,6%

1,8%

1,0%

1,1%

1,5%

0,0%

2,5%

1,3%

1,9%

1,3%

1,1%

0,9%

1,3%

0,4%

0,8%

0,6%

1,3%

0,4%

0,3%

0,9%

1,3%

1,0%

1,8%

1,3%

0,6%

1,1%

1,0%

0,9%

1,3%

0,7%

1,3%

1,6%

2,0%

1,2%

1,3%

1,6%

1,4%

1,5%

0,9%

1,7%

0,0%

2,1%

1,5%

1,7%

0,8%

1,0%

0,8%

0,4%

0,8%

0,5%

0,8%

0,4%

0,3%

0,7%

0,8%

0,9%

1,1%

1,2%

0,5%

0,9%

1,0%

0,6%

1,0%

1,1%

1,7%

1,8%

0,8%

1,4%

2,1%

1,4%

0,8%

1,3%

1,5%

0,0%

2,0%

1,2%

1,6%

1,1%

0,8%

1,2%

0,2%

0,5%

0,3%

0,8%

0,4%

0,3%

0,7%

2,1%

1,0%

1,8%

1,6%

0,7%

0,9%

1,0%

1,2%

1,3%

1,1%

1,3%

1,8%

1,1%

1,3%

1,8%

1,5%

1,6%

1,0%

1,1%

1,6%

0,0%

2,4%

1,6%

1,8%

1,1%

0,9%

1,1%

0,4%

0,7%

0,6%

0,5%

1,0%

0,4%

0,3%

0,8%

1,4%

0,8%

1.392

1.753

491

766

697

1.073

8.374

468

1.851

2.080

1.041

799

1.391

1.431

9.061

1.160

611

339

1.831

6.235

1.032

11.212

1.370

1.012

723

664

128

683

423

150

1.399

163

251

6.966

790

846

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Rebild

Vesthimmerlands

Aalborg

Nordjyllands Politi

0,4%

0,7%

0,1%

0,9%

1,2%

0,7%

1,7%

1,0%

1,1%

0,9%

0,0%

1,4%

1,5%

1,7%

1,3%

1,1%

0,8%

0,0%

0,9%

1,0%

1,3%

1,4%

1,1%

1,5%

1,3%

0,0%

0,6%

0,7%

0,5%

1,2%

1,0%

0,9%

0,0%

0,9%

1,1%

1,0%

1,5%

1,1%

1.053

625

614

505

615

3.236

8.286

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra POLSAS og Danmarks Statistik

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

7.7

Bilag 7: Afgrænsede byområder med mindst 100 indbrud i vil-

laer/rækkehuse i perioden fra januar 2015 til primo marts 2019 i

Nordsjællands Politi

Forebyggelse af indbrud

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren er bekendt med erfaringer med obligatoriske mærkningsordninger for at forebygge hæleri

Forebyggelse af indbrud

Forsøg med usynlig mærkning i Nordsjællands Politi

Forfatter

Britta Kyvsgaard & Malthe Øland Ribe

Dato

December 2021

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon

72 26 84 00

[email protected]

ISBN

978-87-93469-70-9

Forebyggelse af indbrud