REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om hvordan ministeren ser på at ændre ordningen for Retslægerådet, så medlemmer af rådet kan indkaldes i retten og kan udspørges om deres indstilling

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketingets Retsudvalg

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. februar 2025

Strafferetskontoret

Mie Hedengran Helander

2025-01027

3593244

Besvarelse af spørgsmål nr. 455 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 455 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. januar 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om hvordan ministeren ser på at ændre ordningen for Retslægerådet, så medlemmer af rådet kan indkaldes i retten og kan udspørges om deres indstilling

Spørgsmål nr. 455 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan han ser på at ændre

ordningen for Retslægerådet, så medlemmer af rådet kan

indkaldes i retten og kan udspørges om deres indstilling?”

Svar:

Retslægerådet er et råd, der fungerer uafhængigt, og som har til opgave at

afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige

myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold, jf. § 1 i lov om

Retslægerådet.

Det fremgår af § 4 i lov om Retslægerådet, at justitsministeren fastsætter

regler om rådets virksomhed. I medfør heraf er bekendtgørelse nr. 1068 af

17. december 2001 om forretningsorden for Retslægerådet med senere

ændring udstedt.

Ifølge bekendtgørelsen skal Rådets erklæringer være ledsaget af en

begrundelse. Begrundelsen skal om fornødent indeholde en kort redegørelse

for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er

tillagt væsentlig betydning for erklæringen. I det omfang erklæringen beror

på et skøn, skal begrundelsen angive de hovedhensyn, der har været

bestemmende for skønsudøvelsen. Hvis bedømmelsen af forhold, der er af

væsentlig betydning for rådets erklæring, giver anledning til tvivl, skal der i

begrundelsen redegøres nærmere herfor. Hvis der ikke er enighed om

besvarelsen af de stillede spørgsmål, skal dette fremgå af rådets svar. Der

henvises til § 8, stk. 1-4.

Bekendtgørelsens § 8, stk. 5, indeholder regler om proceduren, når der skal

afgives forklaring i retten. Det fremgår heraf, at hvis det findes nødvendigt,

at en repræsentant for Retslægerådet afgiver forklaring under en retssag,

afgør rådets formandskab, hvem af de voterende repræsentanter fra

Retslægerådet der skal anmodes om at afgive forklaring. Hvis der er afgivet

dissens, møder rådet i retten både ved en repræsentant for flertallet og en for

mindretallet.

Det bemærkes, at det følger af betænkning nr. 1196/1990 om Retslægerådet,

side 94, at det efter retspraksis ikke er almindeligt, at rådsmedlemmer møder

i retten for at uddybe en erklæring, ligesom det i langt de fleste tilfælde må

anses for overflødigt, idet en ønsket uddybning af et svar fra Retslægerådet

Side 2/3

som udgangspunkt bør søges fremskaffet ved at stille supplerende

spørgsmål til rådet, når dette har afgivet sin erklæring.

Der er således allerede mulighed for, at medlemmer og sagkyndige i

Retslægerådet kan afgive forklaring i retten, hvis det findes nødvendigt.

Side 3/3